Danskerne stoler stadig ikke på virksomheders grønne markedsføring
25.5.2026 07:25:00 CEST | Miljømærkning Danmark | Pressemeddelelse
Tilliden til virksomheders miljøkommunikation er fortsat alarmerende lav, viser ny undersøgelse. Ord som ”naturlig”, ”grøn” og ”bæredygtig” gør det ikke lettere at træffe grønnere valg – tværtimod oplever mange forbrugere påstandene som vildledende og overdrevne.

Trods øget fokus på greenwashing og strammere regler for grøn markedsføring har danskerne fortsat lav tillid til virksomhedernes miljøkommunikation. En ny undersøgelse, som Opinion har gennemført for Svanemærket, viser, at danske forbrugere er lige så frustrerede over greenwashing, som de var for to år siden.
Således mener 82 pct. af de danske forbrugere, at virksomheder ofte overdriver, hvor miljøvenlige deres produkter er, og 79 pct. oplever, at det er svært at vurdere, om et produkt er et bedre valg for miljøet. Samtidig er 78 pct. ofte irriterede over, at produkter markedsføres som ”grønne” uden en god forklaring.
”Tallene viser tydeligt, hvor frustrerede danske forbrugere er. Desværre risikerer deres skepsis overfor grøn markedsføring generelt at skygge for de produkter, der reelt har en reduceret miljø- og klimapåvirkning,” siger Rina Ronja Kari, kommunikationschef for Svanemærket i Danmark.
Danskerne ønsker strammere regler for greenwashing
Et klart flertal af danske forbrugere ønsker strammere regulering af virksomheders miljøkommunikation. 84 pct. mener, at grønne påstande skal kunne dokumenteres med en uafhængig tredjepartscertificering, 87 pct. mener, at det kun burde være tilladt at anvende mærker, der er godkendt af myndighederne, og ligeså mange mener, at virksomheder, der bliver taget for greenwashing, bør straffes med afskrækkende bøder.
Heldigvis er der godt nyt på vej til de danske forbrugere. Den 27. september 2026 træder en ændring i markedsføringsloven nemlig i kraft. Den betyder bl.a. et forbud mod grønne mærker, hvis der ikke er en anerkendt certificeringsordning bag, og samtidig bliver der skruet op for kravene til generelle miljøanprisninger og dokumentation. Det sker som et led i implementeringen af EU's direktiv om beskyttelse af forbrugeren i den grønne omstilling.
”De strammede markedsføringsregler er både en hjælp for de mange forbrugere, der gerne vil træffe bedre miljøvalg, og en oplagt mulighed for de virksomheder, der kan dokumentere det, de lover. Nu bliver det afgørende at følge, hvordan reglerne bliver efterlevet – og at skelne tydeligt mellem dem, der kan underbygge deres miljøpåstande, og dem, der ikke kan,” siger Rina Ronja Kari.
Om undersøgelsen
Nordic Consumer Sustainability Index 2026 er gennemført af Opinion i 2026 for Svanemærket. Der er i alt adspurgt 4.368 nordiske forbrugere, herunder 1.010 danskere i alderen 16+ i perioden 11. januar – 30. januar 2026. En tilsvarende undersøgelse blev gennemført i 2024.
Nøgleord
Kontakter
Lisa Olufson KlæsøePressechef, Miljømærkning Danmark
Tlf:27 12 93 69lio@ecolabel.dkBilleder
Om Miljømærkning Danmark
Miljømærkning Danmark har ansvaret for Svanemærket og EU Ecolabel i Danmark og fungerer som uafhængig kontrolinstans i forhold til de officielle miljømærker. Miljømærkning Danmark er en selvstændig enhed hos Dansk Standard.
Svanemærket
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, som gør det enkelt for forbrugere, virksomheder og det offentlige at bidrage til den grønne omstilling. Svanemærket er holistisk og ser på alle relevante miljøparametre i hele produktets livscyklus. På den måde fremmer Svanemærket cirkulær økonomi, effektiv brug af ressourcer og biodiversitet – og reducerer klimabelastningen og brugen af skadelige kemikalier. Læs mere på www.svanemaerket.dk.
EU Ecolabel
EU Ecolabel (EU-Blomsten) er EU’s officielle miljømærke. EU Ecolabel blev etableret i 1992 af EU-Kommissionen for at bidrage til mere bæredygtig produktion og forbrug. Læs mere på www.eublomsten.dk.
Følg pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Vær kritisk, få styr på mærkerne og træf oplyste valg – nyt undervisningsmateriale skal gøre fremtidens forbrugere mere miljøbevidste18.6.2026 07:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt, gratis undervisningsmateriale i natur/teknologi til 4.-6. klasse skal ruste elever til at forholde sig kritisk til de mange grønne mærker og budskaber, de kan støde på, når de handler.
Ny EU-kurs for kemi kan gøre det sværere for forbrugerne8.6.2026 06:25:00 CEST | Pressemeddelelse
2 ud af 3 danske forbrugere er optaget af at undgå stoffer, der er skadelige for miljø og sundhed, når de vælger plejeprodukter – men EU trækker lige nu i den modsatte retning, så det fremover kan blive sværere at beskytte sig selv og sine børn.
Hver anden dansker oplever, at natur og dyreliv forsvinder11.5.2026 06:40:00 CEST | Pressemeddelelse
49 procent af danskerne har oplevet konkrete tab eller forringelser af naturområder og dyreliv. Det viser en ny undersøgelse fra Svanemærket, der samtidig opfordrer politikerne til at huske naturen i regeringsgrundlaget.
Fremover skal koncertsteder, stadions og andre venues kunne svanemærkes6.5.2026 08:52:27 CEST | Pressemeddelelse
Det skal fremover være muligt at svanemærke venues som bl.a. kulturhuse, messehaller og arenaer. Det foreslår Nordisk Miljømærkning, som netop har sendt forslaget til kriterier i offentlig høring. Samtidig skærpes Svanemærkets krav til konferencesteder.
Fortsat vækst i svanemærket byggeri7.4.2026 07:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Stadig flere byggerier opnår det officielle nordiske miljømærke, Svanemærket. Det viser nye tal fra Miljømærkning Danmark. Således er der i dag over 6.000 svanemærkede lejligheder, huse, skoler og daginstitutioner i Danmark. Det er en stigning på 45 pct. på to år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


