Travelheart Family med rekordomsætning og tilfredsstillende resultat trods store globale udfordringer
20.5.2026 15:11:35 CEST | Travelheart Family | Pressemeddelelse
Travelheart Family kom ikke godt fra start i selskabets andet regnskabsår som en samlet rejsefamilie, men til trods for det kan selskabet præsentere rekordomsætning og et tilfredsstillende resultat.

De internationale politiske udfordringer stod i kø i første halvår af 2025. Det påvirkede naturligvis også starten på andet regnskabsår for Danmarks største rejsefamilie.
- Vi havde en hård start på 2025, hvor vi oplevede et generelt fald i efterspørgslen på sommerrejser i de vigtigste salgsmåneder på året – og derudover stoppede alt salg af rejser til USA stort set fra den ene dag til den anden, forklarer Bjarke Hansen, CEO i Travelheart Family.
Til trods for en svær start, lykkedes det for Travelheart Family at øge den samlede omsætning med 10 % og skabe et ifølge direktøren tilfredsstillende resultat.
- Vi lykkes med at få solgt sommerrejserne rigtig godt, og vi får generelt vendt den negative start til et rigtig godt andet halvår på tværs af vores selskaber. 2025 viste styrken i vores forretningsmodel og vores rejsefamilie. Selvom året begyndte udfordrende, lykkedes vi med at skabe vækst, og vi fastholder investeringerne og fortsætter udviklingen af Travelheart Family, siger Bjarke Hansen.
Samlet ender Travelheart Family med en omsætning på 2,58 mia. og EBITDA på 75 mio. Sidste år leverede den danskejede rejsefamilie et bedre resultat med EBITDA på 87 mio., som var over forventningerne for selskabet.
- Resultatet i 2025 var under vores forventninger, men når vi ser på de udfordringer, som påvirkede vores rejseselskaber, er vi tilfredse med resultatet, forklarer Bjarke Hansen.
Travelheart Family formåede også at vækste antallet af gæster, der blev sendt på ferie i 2025, hvor rejseselskaberne endnu engang slog rekkorden og sendte samlet 310.000 gæster på ferie.
Fortsætter med at udvikle forretningen
Selvom Travelheart Family oplevede en række udfordringer i 2025, stoppede det ikke den udvikling, rejsefamilien er på. Det kommer blandt andet til udtryk ved at det samlede antal medarbejdere er øget i 2025.
- Vi har fortsat udviklingen i Travelheart Family, hvor vi har styrket vores People & Culture afdeling, hvor vi selv varetager intern lederuddannelse af alle vores ledere, og derudover har vi oprettet en ny digital afdeling, hvor vi har insourcet en række funktioner, som vores rejseselskaber tidligere købte eksternt. Begge dele kommer alle vores rejseselskaber til gode, og det vil få stor betydning for de resultater, vi kan skabe sammen i de kommende år, siger Bjarke Hansen.
Travelheart Family har også brugt 2025 på at udvikle digitale projekter, hvor flere af selskaberne er kommet over på en ny hjemmesideplatform, og der er flere projekter på vej.
- I løbet af 2025 fik vi de fleste af vores selskaber over på en ny, fælles hjemmesideplatform, og i år fortsætter dét arbejde med nye apps på vej og en række andre digitale projekter, som skal gøre det nemmere for vores gæster både før, under og efter deres rejse. Indenfor de kommende uger slår vi også dørene op til vores fælles fordelsklub, hvor vores gæster kan få fordele på tværs af vores rejseselskaber, når de rejser med os, og det glæder vi os rigtig meget til at åbne op for vores gæster, forklarer Bjarke Hansen.
Femte fly på vej
Størstedelen af Travelheart Familys rejser flyves med selskabets eget flyselskab Airseven, og troen på fremtiden afspejles også ved at flyselskabet har bestilt et fly mere.
-Vi har bestilt det femte fly nu, som vi glæder os rigtig meget til at få på vingerne fra starten af 2027, så vi kommer til at kunne tilbyde endnu flere gæster en rejse med os fra 2027, slutter Bjarke Hansen.
For yderligere oplysninger kontakt:
Bjarke Hansen, CEO – Travelheart Family, tlf: 2176 4438
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Travelheart Family
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Travelheart Family
Mere end 100.000 deltog i konkurrencen om en ferie i privatfly for 8 personer - Vinderen troede, det var løgn11.5.2026 07:51:26 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 100.000 danskere drømte om fem dage på en helt unik rejse med eget privatfly. Silke Kretzmann fra Sønderborg blev den heldige vinder - og hun ved nøjagtigt, hvem der skal med, og hvor turen går hen.
Primo Tours udvider med nye rejsemuligheder – Tog til Østrig, åbning af eget hotel og sommerafgange fra Karup4.5.2026 14:59:21 CEST | Pressemeddelelse
Hvis du også er en af dem, der endnu ikke har fået bestilt sommerferien, så er der flere spændende nyheder fra Primo Tours, som udvider med en helt ny rejseform.
Erfaren vækstprofil Kasper Philipsen indtræder som bestyrelsesformand i Travelheart Snow30.1.2026 12:18:55 CET | Pressemeddelelse
Travelheart Family har udpeget Kasper Philipsen som ny bestyrelsesformand for forretningsområdet Travelheart Snow.
Travelheart Family overtager Ruby Travel Group - 17 danske rejsebureauer er nu en del af rejsefamilien14.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Travelheart Family, der blandt andet driver velkendte rejsebureauer som Bravo Tours og Primo Tours, har indgået aftale om overtagelse af Ruby Travel Group, som fremover bliver en del af koncernens leisure-forretningsben, der har fokus på skræddersyede rejser.
Ringkøbings gader hjemsøges af 200 spøgelser – ét af dem kan gøre dig 15.000 kroner rigere23.10.2025 10:34:34 CEST | Pressemeddelelse
Den. 30. oktober inviterer Primo Tours i samarbejde med Ringkøbings butikker til en (u)hyggelig spøgelsesjagt med chancer for at vinde et rejsegavekort og lokale præmier for over 20.000 kr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

