Ringkøbings gader hjemsøges af 200 spøgelser – ét af dem kan gøre dig 15.000 kroner rigere
23.10.2025 10:34:34 CEST | Travelheart Family | Pressemeddelelse
Den. 30. oktober inviterer Primo Tours i samarbejde med Ringkøbings butikker til en (u)hyggelig spøgelsesjagt med chancer for at vinde et rejsegavekort og lokale præmier for over 20.000 kr.

Torsdag den 30. oktober forvandles Ringkøbings gader til et (u)hyggeligt jagtterræn, når Primo Tours i samarbejde med flere af byens butikker inviterer børn og voksne på en storstilet spøgelsesjagt. Rundt omkring i byen vil der blive gemt 200 orange spøgelser – og bag hvert spøgelse gemmer der sig et lod i konkurrencen om et rejsegavekort på 15.000 kroner og gavekort til de lokale butikker for i alt kr. 7.300.
– Hos Primo Tours har vi altid gjort tingene lidt anderledes. Vi er kendt for at tænke utraditionelt og for at skabe oplevelser for vores gæster – ikke kun, når de er på ferie, men også i ventetiden derimellem. Vi oplevede en enorm opbakning til vores jubilæumsfest i maj, hvor over 1.000 gæster lagde vejen forbi Rindumgård, og det bekræftede os i, at folk i Ringkøbing gerne vil mødes og have gode oplevelser sammen, siger Kasper Tangsig, marketingchef hos Primo Tours.
Den store spøgelsesjagt slutter med en finale på Rindumgård, hvor der er lagt op til uhygge med dampende heksebryg og jagt på de sidste spøgelser, inden lodtrækningen af de flotte præmier finder sted. Medbringer man et udskåret græskar, kan man være heldig at få fingrene i ét af de eftertragtede spøgelser. Primo Tours bytter nemlig de første 30 græskar til en goodie bag og et spøgelseslod.
-Vores mål er at lave et event, som skaber liv og oplevelser i Ringkøbing, og derfor er vi utrolig glade for, at så mange af byens butikker leger med i vores spøgelsesjagt. Hver butik får udleveret seks spøgelseslodder, som de kan slippe fri i løbet af dagen, så på den måde skabes der forhåbentlig også lidt ekstra aktivitet i butikkerne, hvor de handlende skal kigge godt efter blandt blomster og bildæk, lyder det fra Kasper Tangsig.
På dagen i tidsrummet 15-17, vil man skulle kigge sig over skulderen, når en (u)hyggelig spøgelsespatrulje spøger i gadebilledet. Rygtet siger, at patruljen har en finger med i spillet i at gemme flere af de eftertragtede spøgelseslodder rundt omkring i byen.
-Vores Halloween-event handler ikke om at sælge rejser, men om at skabe glæde og fællesskab i lokalområdet, men kommer der en familie, der er rejseklar, har vi selvfølgelig også et uhyggeligt, godt tilbud i anledning af halloween, slutter marketingchef Kasper Tangsig med et skævt smil.
Er du fristet til at blive spøgelsesjæger den 30. oktober, kan vi allerede nu røbe, at det betaler sig at slå vejen forbi: Merrild Kop & Kande, Matas, Kræs Café, Kjærstrup Chokolade, Wunderwear By Mariane, Holmsland, Toyota Louis Lund, Skoringen, Sportigan, Kylling & Co, Vibeke Sangill Blomster Design, Helm, Hinges Hus, Rema 1000 og Vero Moda.
For flere oplysninger kontakt:
Britta Skovlund, Marketing Coordinator hos Primo Tours
Tlf: 26 68 12 65
Email: brs@suncircle.dk
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Travelheart Family
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Travelheart Family
Travelheart Family med rekordomsætning og tilfredsstillende resultat trods store globale udfordringer20.5.2026 15:11:35 CEST | Pressemeddelelse
Travelheart Family kom ikke godt fra start i selskabets andet regnskabsår som en samlet rejsefamilie, men til trods for det kan selskabet præsentere rekordomsætning og et tilfredsstillende resultat.
Mere end 100.000 deltog i konkurrencen om en ferie i privatfly for 8 personer - Vinderen troede, det var løgn11.5.2026 07:51:26 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 100.000 danskere drømte om fem dage på en helt unik rejse med eget privatfly. Silke Kretzmann fra Sønderborg blev den heldige vinder - og hun ved nøjagtigt, hvem der skal med, og hvor turen går hen.
Primo Tours udvider med nye rejsemuligheder – Tog til Østrig, åbning af eget hotel og sommerafgange fra Karup4.5.2026 14:59:21 CEST | Pressemeddelelse
Hvis du også er en af dem, der endnu ikke har fået bestilt sommerferien, så er der flere spændende nyheder fra Primo Tours, som udvider med en helt ny rejseform.
Erfaren vækstprofil Kasper Philipsen indtræder som bestyrelsesformand i Travelheart Snow30.1.2026 12:18:55 CET | Pressemeddelelse
Travelheart Family har udpeget Kasper Philipsen som ny bestyrelsesformand for forretningsområdet Travelheart Snow.
Travelheart Family overtager Ruby Travel Group - 17 danske rejsebureauer er nu en del af rejsefamilien14.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Travelheart Family, der blandt andet driver velkendte rejsebureauer som Bravo Tours og Primo Tours, har indgået aftale om overtagelse af Ruby Travel Group, som fremover bliver en del af koncernens leisure-forretningsben, der har fokus på skræddersyede rejser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



