Den Grønne Ungdomsbevægelse

Lige nu: Aktivister blokerer Mærsks hovedkvarter i København

13.5.2026 07:43:16 CEST | Den Grønne Ungdomsbevægelse | Pressemeddelelse

Del

I protest mod Mærsks fragt af våben til Israel blokerer hundrede aktivister lige nu Mærsks hovedkvarter i København. De beskylder det danske shippingfirma for ulovlig transport af våbendele og for at mørklægge deres destruktive rolle i globale forsyningskæder

Aktivister på tværs af den danske Palæstina- og klimabevægelse har lige nu blokeret Mærsks hovedkvarter ved Esplanaden i København med målet om, at medarbejderne ikke kan komme på arbejde, og med kravet om, at Mærsk stopper med at fragte våbendele, der risikerer at ende i krigsforbrydelser og folkemord. 

Det er i strid med EU-lovgivning og international lov at sende våben eller våbendele til lande, hvor der er risiko for, at de ender i ulovlig krigsførelse. Celine Sams, aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse, er til stede som en af de aktivister, der blokerer indgangene til Mærsk, og uddyber: 

“Udover det åbenlyst forkerte i at facilitere krig, så er Mærsks våbentransport også juridisk problematisk og i øvrigt også i strid med deres egne retningslinjer om menneskerettigheder. Der er jo ikke bare mistanke om, at våbnene ender i krigsforbrydelser; det ved vi er tilfældet i Israels krig mod palæstinenserne.” 

Mens Mærsk med skiftende forklaringer har fastholdt, at de lever op til deres forpligtelser, er det påvist i flere rapporter, at de fragter våben til Israel, pointerer William Faxhøj, aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse, og udtaler: 

“I virkeligheden burde Mærsk bare stå ved, at de sætter profit over menneskeliv. I stedet er de gang på gang kommet med søforklaringer og har så sent som i den her måned løjet om deres bidrag til israelske bosættelser på Vestbredden.” 

At Mærsk slipper afsted med deres våbentransport er et symptom på et større problem, vurderer aktivisten, nemlig Danmarks evne til at skjule sig i svært gennemskuelige forsyningskæder:

“At det er så let for Danmark at sige, at vi er et moralsk foregangsland, skyldes udelukkende, at vi er filtret ind i forsyningskæder, som er notorisk vanskelige at blotlægge. Men gør man det, står det klart, at Mærsk og andre danske virksomheder spiller en afgørende rolle for menneskelig og økologisk ødelæggelse verden over.”

Aktivisterne har ikke planer om at opløse deres blokade, og politiet er mødt talstærkt op.

Kontakter

Alternativt: 30276668

Om Den Grønne Ungdomsbevægelse

Den Grønne Ungdomsbevægelse kæmper for en grøn og retfærdig fremtid. Vi er en græsrodsbevægelse af unge over hele landet og er partipolitisk uafhængige.

Følg pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse

Lige nu blokerer fagforeningsmedlemmer og aktivister Fagbevægelsens Hovedorganisation hovedsæde på Islands Brygge28.10.2026 16:37:12 CET | Pressemeddelelse

En større gruppe fagforeningsmedlemmer og aktivister blokerer Fagbevægelsens Hovedorganisations forretningsudvalgsmøde på Islands Brygge i København. Forretningsudvalgsmedlemmerne bliver mødt af deres medlemmer og aktivister med et krav om at de skal tage ansvar for at afvikle ATP`s 2,8 milliarder kr. store investeringer i våbenfabrikker, der sender våben til Israel. Fagbevægelsens Hovedorganisation indstiller arbejdersiden i ATP`s bestyrelse. FH har set passivt til ATP`s investeringer i folkedrab og krigsforbrydelser i årevis. ATP investerer i våbenfirmaerne Terma, Lockheed Martin, Kongsberg Gruppen, General Dynamics, Northrop Grumann, Rheinmetal, Leonardo, Rolls-Royce, Rtx Corp og Palantir Technologies Virksomheder, der er dybt involveret i produktion af F-35-kampfly, Megabomber, missiler og militært udstyr, der anvendes i krigsforbrydelser og i folkedrabet i Gaza og på Vest bredden. Over 100.000 mennesker er blevet dræbt – herunder over 20000 børn – blandt andet som følge af bombard

Den Grønne Ungdomsbevægelse er taget til biodiversitets-COP17 i Armenien25.10.2026 17:01:58 CET | Pressemeddelelse

Den 19. oktober begyndte FN's biodiversitetskonference, COP17, i Armeniens hovedstad Jerevan. Her mødes verdens lande for at gøre status på den historiske biodiversitetsaftale fra 2022, hvor landene lovede at standse og vende tabet af biodiversitet inden 2030. Men en ny FN-rapport viser, at færre end halvdelen af de vurderede nationale mål er på rette kurs. Derfor er Nina Buch fra Den Grønne Ungdomsbevægelse taget til Armenien for at følge Danmarks rolle i beskytte verdens natur.

Cheminova lukker kort tid efter danmarkshistoriens største aktion mod fabrikkens pesticideksport1.9.2026 16:47:36 CEST | Pressemeddelelse

Amerikanskejede FMC Rønland, bedre kendt som Cheminova, fyrede for få timer siden samtlige af sine knap 400 fabriksmedarbejdere. Fabrikken bliver sat ud af drift ved årsskiftet. Cheminova er berygtet for sin eksport af EU-ulovlige pesticider til lande i Sydamerika, Afrika og Sydøstasien og for i årtier at have forurenet jord og hav omkring fabrikken med giftigt kemikalieaffald.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye