Konference samler lokale kræfter om udviklingen af landdistrikterne
12.5.2026 10:42:04 CEST | Randers Kommune | Pressemeddelelse
Når Randers Kommunes landdistriktskonference finder sted den 19. maj 2026 i Langå Kulturhus, bliver det med deltagelse af borgerforeninger, aktivitetsgrupper og forsamlingshuse fra hele kommunen.

Landdistriktskonferencen sætter fokus på udviklingen af lokalsamfundene og skal skabe inspiration og erfaringsudveksling på tværs af lokalområderne.
”I hele kommunen er der mange idérige og aktive borgere, foreninger og fællesskaber, som får tingene til at ske lokalt. Derfor er det vigtigt, at vi skaber rammer for, at man kan mødes på tværs, udveksle erfaringer og hente inspiration hos hinanden. Samtidig er det afgørende, at vi fortsat sætter fokus på udviklingen i landdistrikterne og understøtter de mange lokale kræfter, der bidrager til levende og attraktive lokalsamfund,” siger formand for Landdistriktsudvalget i Randers Kommune, Henning Munkholm Eriksen.
Inspiration og dialog på tværs
Årets tema er ”Livskvalitet i landdistrikterne”, og deltagerne kan se frem til oplæg, lokale inspirationscases og dialog om, hvordan fællesskaber, aktiviteter og lokale initiativer kan være med til at styrke udviklingen i kommunens landsbyer og mindre bysamfund.
Til konferencen vil der blandt andet være oplæg om to lokale projekter i Langå, der kan inspirere andre.
”Langå er et meget fint eksempel på en by, hvor foreningslivet virkelig blomstrer og lokale står sammen om nye tiltag. Det er både etableringen af byens nye grønne mødested, Frimærket, og Langå Går begge rigtig gode eksempler på,” siger Henning Munkholm Eriksen.
Prisuddeling hylder lokale kræfter
Konferencen rundes desuden af med uddelingen af priserne Årets Ildsjæl og Årets Initiativ, som hylder de personer og projekter, der gør en særlig forskel i landdistrikterne. Det er Landdistriktsudvalget er har taget initiativ til priserne og kårer vinderne.
Der er et begrænset antal pladser til konferencen, som finder sted den 19. maj 2026 kl. 16-21 i Kulturhuset Langå. Det er dog stadig muligt at tilmelde sig på www.randers.dk/ldk26
Kontakter
Henning Munkholm Eriksen, formand for Landdistriktsudvalget i Randers Kommune.
Tlf. 2349 6308 E-mail: henning.munkholm.eriksen@randers.dk
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Randers Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Kommune
Vær med når Randers Kommune sætter strøm til cykling: Stort cykelevent skal få flere op på cyklerne21.5.2026 11:15:55 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 28. maj kl. 15.30-18.30 er der cykelfest på Østervold, når Randers Kommune, lokal cykelproducent og kommunens cykelhandlere fylder pladsen med elcykler, cykelaktiviteter og inspiration til en lettere hverdag på to hjul.
Fra unge deltagere til frivillige hjælpetrænere21.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
TrænerAkademiet 2.0 i Randers skal gøre det lettere for unge at tage ansvar i foreningslivet – og de første deltagere har allerede taget skridtet videre som frivillige i lokale foreninger.
Unge træner op til Royal Run med mentorstøtte20.5.2026 10:23:15 CEST | Pressemeddelelse
For 30 unge handler Royal Run om langt mere end at løbe. Gennem et træningsforløb med mentorer fra erhvervsliv, byrådet og kommunen får de unge struktur i hverdagen, nye relationer og oplevelsen af at lykkes med noget på vejen mod uddannelse og job.
Makkerpar fra Dalbyover og hundeskov hædret med priser20.5.2026 08:51:35 CEST | Pressemeddelelse
Randers Kommunes Landdistriktskonference samlede tirsdag borgere, foreninger og lokale aktører i Langå til en aften med fokus på fællesskab, frivillighed og udvikling i kommunens landsbyer. Traditionen tro blev priserne Årets Ildsjæl og Årets Initiativ også uddelt.
Fjordens Dag byder på oplevelser for hele familien13.5.2026 10:46:15 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 31. maj bliver Naturpark Randers Fjord fyldt med liv, aktiviteter og oplevelser, når Fjordens Dag igen samler lokale aktører, foreninger og besøgende til en festlig dag ved fjorden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum