Hvem er Danmarks bedste unge hacker?
9.5.2026 08:00:00 CEST | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse
Nationens bedste cybersikkerhedstalenter dyster i dag om titlen som Danmarks bedste unge hacker samt om en plads på Cyberlandsholdet i en 10 timer lang og intens konkurrence.

År efter år bliver kampen om én af de ti eftertragtede pladser på det danske cyberlandshold endnu hårdere. 2026 er ingen undtagelse, når landets bedste hackere under 25 år tørner sammen til de danske Cybermesterskaber på Aalborg Universitet i København.
”Vi har virkelig mange unge, der er stærke inden for cybersikkerhed, og hvert år bliver de dygtigere og dygtigere – både fordi de dyster indbyrdes, men også fordi de støtter hinanden og motiverer hinanden til at blive bedre. Det er en kæmpe fornøjelse at se som professor, og det tegner også en lys fremtid for Danmark som digitaliseret nation,” siger cyberlandsholdstræner og professor i cybersikkerhed på Aalborg Universitet, Jens Myrup Pedersen.
Deltagerne er opdelt i hhv. juniorer og seniorer i aldersgrupperne 15-20 år og 21-25 år. Der kåres en dansk mester i hver aldersgruppe, og derudover går yderligere 23 deltagere videre til en bootcamp i juni. Her bliver feltet kogt ned til ti unge, som udgør det endelige landshold, der skal til EM i cybersikkerhed i Tyskland til oktober.
Formålet med de danske Cybermesterskaber er at styrke unges kompetencer indenfor IT og cybersikkerhed, fordi det danske og internationale erhvervsliv har brug for dem som aldrig før, siger Malene Stidsen, der er programchef ved Industriens Fond.
”Danmark og dansk erhvervsliv skal kunne passe på sig selv og sine samarbejdspartnere. Det kræver stærke kompetencer inden for cybersikkerhed – også i fremtiden. Med en turnering som de danske Cybermesterskaber når vi ud til rigtig mange unge overalt i Danmark og understøtter deres interesse for cybersikkerhed, så de på lidt længere sigt kan være med til at styrke danske virksomheder, eller måske selv som iværksættere kan bygge nye, innovative løsninger på området,” siger Malene Stidsen.
Hver dag bliver private virksomheder og offentlige instanser udsat for forskellige cyberangreb, og med en stadig stigende digitalisering af samfundet generelt er der et udpræget behov for den næste generation af cybersikkerhedseksperter, der kan hjælpe med at forsvare Danmark.
Det siger Mark Fiedel, der er chef for cyber i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).
"FE har en vigtig opgave med at identificere og imødegå trusler fra fremmede staters hackere. Det kommer FE og hele Danmark til gode, at vi har et stærkt talentmiljø inden for både defensiv og offensiv cybersikkerhed. Vi er derfor glade for fortsat at være en af partnerne bag de danske Cybermesterskaber og Cyberlandsholdet, hvor vi blandt andet står for at træne de unge talenter, inden de skal til EM senere på året," siger Mark Fiedel.
Fakta
-
De danske Cybermesterskaber er et samarbejdsprojekt koordineret af Aalborg Universitet med deltagelse af Forsvarets Efterretningstjeneste, Syddansk Universitet, IT-Universitetet i København, Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet, CBS, SagaLabs, Campfire Security og Happy42.
-
De danske Cybermesterskaber er støttet af Industriens Fond.
-
Konkurrencen foregår på Aalborg Universitet, A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV. Gå ind ad hovedindgangen, og så fylder konkurrencen det meste af kantineområdet.
Nøgleord
Kontakter
Jens Myrup PedersenProfessor i Cybersikkerhed ved Aalborg Universitet og cyberlandsholdstræner
Tlf:99408771Tlf:21847931jens@es.aau.dkLinda PedersenProjektleder, DDCHappy42
Tlf:9153 8873Mads Sejer NielsenJournalist og Head of Press for Cyberlandsholdet
Tlf:29644981mads.sejer@outlook.comSigurd Schou MadsenKommunikationschefIndustriens Fond
Tlf:9137 3110Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Godt nyt for erhvervslivet: Faldet i søgning til ingeniørstudierne er stoppet5.7.2026 17:47:25 CEST | Pressemeddelelse
Efter flere års fald ligger antallet af ansøgere til ingeniøruddannelserne i Aalborg på et stabilt niveau med pil op. Det er gode nyheder for erhvervslivet, siger prorektor Anne Marie Kanstrup.
Forsker vil bruge elnettet til AI – kan reducere behovet for nye datacentre1.7.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil skubbe strømslugende datacentre bagest i køen til det pressede danske elnet. Nu har en forsker fra Aalborg Universitet udviklet en metode, der kan udnytte den eksisterende infrastruktur i elnettet til at udføre AI-beregninger.
Ny digital værktøjskasse giver forældre overblik i børn og unges psykiatriforløb1.7.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Når et barn kommer i psykiatrisk behandling, skal forældrene både støtte barnet og navigere i et komplekst forløb med mange fagpersoner og myndigheder. Fra efteråret 2026 får 2500 familier i to regioner adgang til en ny løsning på sundhed.dk, der samler planer, beskeder og samarbejde ét sted.
Læge punkterer myte: Alkohol i varmen rammer din dømmekraft – ikke din væskebalance26.6.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens temperaturerne stiger, og festivalsæsonen for alvor går i gang, skyder leverlæge udbredt myte ned: Alkohol fører ikke i praksis til væskemangel. Der er helt andre grunde til, at du skal holde igen med de våde varer i varmen.
Køn spiller kun en lille rolle i ansættelsen af seniorer23.6.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Aalborg Universitet viser, at kvinder ikke fravælges i højere grad end mænd, når de søger job senere i karrieren, medmindre de søger produktionsjob.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum