Historisk boom i bofællesskaber
9.5.2026 06:00:00 CEST | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse
Der bliver bygget bofællesskaber som aldrig før, viser ny forskning fra Aalborg Universitet. 2020’erne er i høj grad bofællesskabets årti og samtidigt ser de også anderledes ud og ligger andre steder, end de historisk har gjort. Lørdag den 9. maj er det bofællesskabernes dag.

Siden 2020 er der hver dag blevet bygget fire nye boliger til bofællesskaber. Det er et regulært byggeboom og vi er nu midt i det, forskerne beskriver som bofællesskabernes årti. Det betyder også, at antallet af danskere, der bor i bofællesskab, er fordoblet siden 2015, og udviklingen ser kun ud til at fortsætte. En ny omfattende rapport fra Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD) på Aalborg Universitet (AAU) viser, at der siden 2020 er etableret over 160 nye bofællesskaber med mere end 8.000 boligenheder på landsplan, hvilket er en markant vækst i forhold til tidligere årtier
- Bofællesskaber er ikke længere et nichefænomen. De er i stigende grad blevet en integreret del af det danske boligmarked og bliver valgt til af mange danskere. Det er særligt parcelhusgenerationen, der er vokset fra deres mange kvadratmeter, der driver udviklingen, men de er langt fra alene. Familier, unge og enlige søger også mod bofællesskabernes muligheder og fællesskab i langt højere grad end tidligere, siger Jesper Ole Jensen, seniorforsker på BUILD og medforfatter på rapporten.
Seniorbofællesskaber dominerer stadig
Seniorbofællesskaber udgør rygraden i udviklingen og står for omkring to tredjedele af alle bofællesskaber i Danmark. De dækker ønsket om fællesskab, tryghed og et aktivt ældreliv, men samtidig peger analysen på en markant opblomstring af tværgenerationelle bofællesskaber, hvor familier, enlige og seniorer bor side om side. Væksten i økosamfund er stagneret, selv om bæredygtighed fortsat spiller en central rolle. I mange nyere bofællesskaber er grønne løsninger og fælles ressourcer blevet en selvfølgelighed.
Fra fælles initiativ til professionelle udviklere
Et af forskernes mest markante fund er et strukturelt skifte i, hvem der står bag udviklingen af bofællesskaber. Historisk er bofællesskaber blevet bygget af engagerede mennesker med en drøm om mere fællesskab, men nu er udviklingen i høj grad blevet kommercialiseret. Flere end 90 procent af de nye boligenheder siden 2020 er etableret af private developere, investorer og almene boligorganisationer. Den gennemsnitlige størrelse er steget fra under 20 boliger i tidligere årtier til over 50 boliger i dag, og enkelte nye projekter rummer flere hundrede beboere.
- De kommercielle aktørers indtog på markedet har betydet, at der i dag er langt flere varer på hylderne. Det er nu meget nemmere at finde et bofællesskab, der er skræddersyet til ens ønsker for balancen mellem privatliv og fællesskab. Samtidigt ser vi også, at bofællesskaberne har flyttet sig rent geografisk. Hvor de før typisk lå langt ude på landet, ligger de nu i transportkorridorerne til de større byer og gør det dermed muligt at kombinere fællesskabet med karrieren og pendlerlivet, siger Stephen R. Lloyd-Moffett, professor på California Polytechnic State University og medforfatter på analysen.
Rapporten er baseret på den hidtil mest omfattende kortlægning af danske bofællesskaber og samler data fra en lang række nationale og internationale kilder.
Læs hele rapporten her.
Fakta:
- I dag er der ca. 613 bofællesskaber med i alt 18.000 boliger
- 26% af bofællesskaberne (162) og 45% af boligerne (8.200) er etableret i dette årti
- Andelen af boliger i bofællesskaber er steget fra 0,2 % i 2000 til 0,62 % i 2025.
- Seniorbofællesskaber udgør 67 % af fællesskaberne, mens aldersblandede bofællesskaber repræsenterer 29 %, og økosamfund udgør omkring 4 %.
- Privat udlejning udgør 64 % af alle boliger opført siden 2020, sammenlignet med mindre end 5 % i 1990’erne og 2000’erne.
- Den gennemsnitlige størrelse på bofællesskaber er steget fra 20 boliger pr. bofællesskab før 2020 til over 50 boliger i projekter opført efter 2020.
- Der er otte kommuner, hvor mere end 20 % af alle nye boliger i den seneste femårsperiode er opført i bofællesskabsprojekter. I Region Sjælland er næsten 10 % af alle nye boliger opført i bofællesskaber, sammenlignet med 4 % på landsplan.
- Egedal, Lejre, Furesø, Albertslund, Køge og Roskilde har alle mere end 2 % af deres boligmasse i bofællesskaber.
Yderligere information:
Jesper Ole Jensen, seniorforsker Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD) på Aalborg Universitet, tlf.: 2360 5616, jojen@build.aau.dk
Stephen R. Lloyd-Moffett, professor på California Polytechnic State University, srlm@build.aau.dk
Simon Danneskiold-Samsøe, journalist og presserådgiver på AAU, tlf.: 3115 7533, ssd@adm.aau.dk
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Godt nyt for erhvervslivet: Faldet i søgning til ingeniørstudierne er stoppet5.7.2026 17:47:25 CEST | Pressemeddelelse
Efter flere års fald ligger antallet af ansøgere til ingeniøruddannelserne i Aalborg på et stabilt niveau med pil op. Det er gode nyheder for erhvervslivet, siger prorektor Anne Marie Kanstrup.
Forsker vil bruge elnettet til AI – kan reducere behovet for nye datacentre1.7.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil skubbe strømslugende datacentre bagest i køen til det pressede danske elnet. Nu har en forsker fra Aalborg Universitet udviklet en metode, der kan udnytte den eksisterende infrastruktur i elnettet til at udføre AI-beregninger.
Ny digital værktøjskasse giver forældre overblik i børn og unges psykiatriforløb1.7.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Når et barn kommer i psykiatrisk behandling, skal forældrene både støtte barnet og navigere i et komplekst forløb med mange fagpersoner og myndigheder. Fra efteråret 2026 får 2500 familier i to regioner adgang til en ny løsning på sundhed.dk, der samler planer, beskeder og samarbejde ét sted.
Læge punkterer myte: Alkohol i varmen rammer din dømmekraft – ikke din væskebalance26.6.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens temperaturerne stiger, og festivalsæsonen for alvor går i gang, skyder leverlæge udbredt myte ned: Alkohol fører ikke i praksis til væskemangel. Der er helt andre grunde til, at du skal holde igen med de våde varer i varmen.
Køn spiller kun en lille rolle i ansættelsen af seniorer23.6.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Aalborg Universitet viser, at kvinder ikke fravælges i højere grad end mænd, når de søger job senere i karrieren, medmindre de søger produktionsjob.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum