Spærring fjernet ved Egelund Å: Naturen får forbindelsen tilbage
4.5.2026 06:10:00 CEST | Hedensted Kommune | Pressemeddelelse
Fri passage er genetableret i Egelund Å ved Egelund Mølle, hvor en spærring er fjernet og et nyt 260 meter langt, slynget vandløb er skabt. Det forbedrer levevilkår, styrker biodiversiteten og giver fisk og smådyr mulighed for at sprede sig frit.

Fredag blev der igen skabt fri passage i Egelund Å ved Egelund Mølle, da en mangeårig spærring blev fjernet som led i en større naturgenopretning. Dermed kan fisk og smådyr nu bevæge sig frit gennem vandløbet – til gavn for både naturen og området.
- Det her er et godt eksempel på, hvordan vi kan give naturen bedre vilkår. Når vandet igen kan løbe frit, skaber det nye muligheder for livet i åen, sagde udvalgsformand for Udvalget for Teknik, Viggo Kjær Poulsen, som selv førte gravemaskinen ved genåbningen.
Ved genåbningen blev der også sat vand på den nye faunapassage, som erstattede den tidligere spærring, der i mange år havde hindret livet i åen. Undersøgelser viste tidligere mange ørreder nedstrøms, men ingen opstrøms fra spærringen. Med projektet er forbindelsen genetableret, og dermed er grundlaget skabt for, at fisk og smådyr igen kan sprede sig frit i vandløbet.

Nyslynget vandløb giver bedre liv i åen
Som en del af løsningen blev der etableret et nyt, slynget vandløbsforløb på 260 meter. Det nye forløb skaber bedre strømforhold, gydebanker og naturlige levesteder, som styrker forholdene i vandløbet og bidrager til et sundere vandmiljø. Resultatet er en konkret naturforbedring, der både kan ses og mærkes i området.
Projektet ved Egelund Mølle er en del af EU's vandrammedirektiv og vandplanindsats med fokus på at opnå god økologisk tilstand i danske vandløb. Arbejdet blev gennemført i tæt samarbejde mellem rådgivere, kommune og lodsejer, og løsningen blev både teknisk robust og økonomisk ansvarlig.
- Vi arbejder løbende med at se på, hvor vi kan gøre en forskel for miljøet og klimaet i Hedensted Kommune. Projekter som det her viser, at vi kan finde løsninger, der både giver mening lokalt og forbedrer vores fælles natur, sagde Viggo Kjær Poulsen.
Projektet er blevet finansieret af den danske stat og Hedensted Kommune. Staten har betalt cirka 430.000 kroner, mens Hedensted Kommune har bidraget med cirka 160.000 kroner.
Nøgleord
Kontakter
Viggo Kjær PoulsenFormand for Udvalget for Teknik
Tlf:21 97 90 02viggo.poulsen@hedensted.dkBilleder





Følg pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Havfrue, Guinness-rekordforsøg og krabberæs markerer indvielsen af Juelsmindes nye "Havnetorvet"18.6.2026 09:55:49 CEST | Pressemeddelelse
Når Juelsminde lørdag den 27. juni indvier det nye Havnetorv, så bliver det med masser af oplevelser. Havfruen Karin stiger op af havnebassinet, børn kan dyste i krabberæs, gå på skattejagt og prøve kræfter med officielle Guinness-rekorder, mens kunstnere, foreninger og musik fylder området med liv.
Ny vision skal sætte retning for Hedensted Kommune1.6.2026 14:49:56 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen har vedtaget en ny ambitiøs vision, der sætter en stærk samlet retning for kommunens udvikling i de kommende år – for vores borgere, for vores lokalsamfund, for vores foreninger og frivillige og for vores virksomheder.
Tidligere telefoncentral og blomsteri udbydes til salg i Juelsminde1.6.2026 13:56:25 CEST | Pressemeddelelse
Hedensted Kommune udbyder nu den gamle murermestervilla beliggende på Havnegade 2 i Juelsminde til salg. Bygningen, som både har huset telefoncentral og - i nyere tid – et blomsteri, har en central placering et stenkast fra havnen. Og ikke mindst tæt på det nye "Havnetorvet", som i øjeblikket anlægges med ny maritimt inspireret legeplads, krabbebro og mulighed for aktiviteter året rundt.
Stor entreprenørvirksomhed skal bygge nyt bakkelandskab i Tørring19.5.2026 13:53:48 CEST | Pressemeddelelse
Hedensted Kommune og M. J. Eriksson A/S har indgået en aftale om etablering af et nyt bakkelandskab i Tørring, som skal formes af ren overskudsjord fra andre bygge- og anlægsprojekter. Bakkelandskabet kommer til at fungere som støjvold for en ny bydel i Tørring Vest, og alle parter ser gode perspektiver i aftalen.
Unge i Hedensted trives godt og på flere områder bedre end før – alkohol og nikotin kalder på opmærksomhed6.5.2026 09:05:53 CEST | Pressemeddelelse
Ny ungeprofilundersøgelse blandt elever i 7.-9. klasse i Hedensted Kommune viser høj trivsel, stærke relationer til både venner og forældre og en stabil tilknytning til fritidsjob og foreningsliv. Samtidig peger undersøgelsen på områder, hvor der fortsat er plads til forbedring, særligt i forhold til alkohol og nikotin.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum