Stor entreprenørvirksomhed skal bygge nyt bakkelandskab i Tørring
19.5.2026 13:53:48 CEST | Hedensted Kommune | Pressemeddelelse
Hedensted Kommune og M. J. Eriksson A/S har indgået en aftale om etablering af et nyt bakkelandskab i Tørring, som skal formes af ren overskudsjord fra andre bygge- og anlægsprojekter. Bakkelandskabet kommer til at fungere som støjvold for en ny bydel i Tørring Vest, og alle parter ser gode perspektiver i aftalen.

Som et led i aftalen lejer M. J. Eriksson arealet af Hedensted Kommune i en årrække og skal i de kommende år udarbejde en ny lokalplan og landskabsprojekt for efterfølgende at forme et nyt bakkelandskab ud mod Viborg Hovedvej.
Projektet medvirker dermed til at løse flere forskellige problemstillinger på en gang.
Det forklarer Hedensted-borgmester Ole Vind (V):
- Vi er særdeles tilfredse med aftalen. Den betyder, at vi i løbet af de kommende år får etableret et kuperet areal i det nordvestlige Tørring, som vil fungere som både støjvold og afskærmning for en ny bydel og samtidigt tilfører et rekreativt element til området.
- Det sker, uden at vi belaster vores anlægsbudget. Samtidig kan vi – ligesom i Hedensted Folkeskov - medvirke til at løse en udfordring i markedet ved at anvende ren overskudsjord fra den store byggeaktivitet, vi har i området, til et konkret anlægsprojekt. Frem for at jorden skal bortskaffes på traditionel vis – noget man måske kan lade sig inspirere af andre steder i Danmark.
Projektet er dermed et eksempel på, hvordan flere hensyn kan tænkes sammen: Støjreduktion, byudvikling, rekreative muligheder og økonomisk ansvarlighed for Hedensted Kommune.
Det nye bakkelandskab bliver dermed ikke blot en fornuftig håndtering af jord, men en investering i fremtidens Tørring – hvor byudvikling, natur og gode oplevelser går hånd i hånd.
Samtidig er det et eksempel på, at overskudsjord fra bygge- og anlægsprojekter kan indgå i planlagt landskabsudformning, hvor miljøhensyn, lokalplanlægning, ny natur og økonomi tænkes sammen, forklarer Henrik Elisberg Beck, der er projektleder for klima og miljø i M.J. Eriksson A/S:
- I dag er der begrænsede muligheder for ansvarlig anvendelse af ren overskudsjord tæt på de projekter, hvor jorden opstår. Det giver ofte store udgifter til transport og bortskaffelse af jord, der ikke fejler noget – og er dermed med til at fordyre bygge- og anlægsprojekter mange steder. Derfor er vi rigtig glade for, at vi med det her projekt kan udforske nye kommercielle muligheder, som samtidig giver rigtig god mening for lokalområdet i Tørring og vores partner i Hedensted Kommune.
M. J. Eriksson A/S vandt Hedensted Kommunes udbud foran tre andre tilbudsgivere. I den kommende tid skal der udarbejdes en lokalplan, som efterfølgende skal vedtages.
Herefter kan selve anlægsarbejdet gradvist gå i gang.
FAKTA:
- Arealet i Tørring strækker sig i en kile op mod Viborg Hovedvej og Brædstrupvej og er i alt på ca. 100.000 m2.
- Hedensted Kommunes lejeindtægter bliver som udgangspunkt geninvesteret i beplantning og udvikling i Tørring Vest, som er beliggende bag arealet, hvor det nye bakkelandskab bliver etableret. På den måde styrkes mulighed for byudvikling i området, der grænser op til grønne områder langs Gudenåen.
- Tørring by har i dag ca. 3.500 indbyggere og er en aktiv handelsby med central beliggenhed og velfungerende infrastruktur, herunder midtjyske motorvej og Viborg Hovedvej tæt på
- Etableringen af bakkelandskabet sker som et planlagt anlægs- og landskabsprojekt og ikke som deponi, og al jord håndteres i overensstemmelse med gældende miljø- og myndighedskrav.
Nøgleord
Kontakter
Ole Vind (V)Borgmester i Hedensted Kommune
Tlf:40 74 71 79Ole.Vind@Hedensted.dkHenrik Elisberg BechProjektleder for klima og miljøM. J. Eriksson A/S
Tlf:31 71 03 91Følg pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Havfrue, Guinness-rekordforsøg og krabberæs markerer indvielsen af Juelsmindes nye "Havnetorvet"18.6.2026 09:55:49 CEST | Pressemeddelelse
Når Juelsminde lørdag den 27. juni indvier det nye Havnetorv, så bliver det med masser af oplevelser. Havfruen Karin stiger op af havnebassinet, børn kan dyste i krabberæs, gå på skattejagt og prøve kræfter med officielle Guinness-rekorder, mens kunstnere, foreninger og musik fylder området med liv.
Ny vision skal sætte retning for Hedensted Kommune1.6.2026 14:49:56 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen har vedtaget en ny ambitiøs vision, der sætter en stærk samlet retning for kommunens udvikling i de kommende år – for vores borgere, for vores lokalsamfund, for vores foreninger og frivillige og for vores virksomheder.
Tidligere telefoncentral og blomsteri udbydes til salg i Juelsminde1.6.2026 13:56:25 CEST | Pressemeddelelse
Hedensted Kommune udbyder nu den gamle murermestervilla beliggende på Havnegade 2 i Juelsminde til salg. Bygningen, som både har huset telefoncentral og - i nyere tid – et blomsteri, har en central placering et stenkast fra havnen. Og ikke mindst tæt på det nye "Havnetorvet", som i øjeblikket anlægges med ny maritimt inspireret legeplads, krabbebro og mulighed for aktiviteter året rundt.
Unge i Hedensted trives godt og på flere områder bedre end før – alkohol og nikotin kalder på opmærksomhed6.5.2026 09:05:53 CEST | Pressemeddelelse
Ny ungeprofilundersøgelse blandt elever i 7.-9. klasse i Hedensted Kommune viser høj trivsel, stærke relationer til både venner og forældre og en stabil tilknytning til fritidsjob og foreningsliv. Samtidig peger undersøgelsen på områder, hvor der fortsat er plads til forbedring, særligt i forhold til alkohol og nikotin.
Spærring fjernet ved Egelund Å: Naturen får forbindelsen tilbage4.5.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Fri passage er genetableret i Egelund Å ved Egelund Mølle, hvor en spærring er fjernet og et nyt 260 meter langt, slynget vandløb er skabt. Det forbedrer levevilkår, styrker biodiversiteten og giver fisk og smådyr mulighed for at sprede sig frit.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum