Juridisk ekspert efter 20.000 Lufthansa-aflysninger: Her er dine rettigheder
30.4.2026 07:12:00 CEST | Bonzer | Pressemeddelelse
Det tyske flyselskab Lufthansa aflyser op mod 20.000 kortdistanceflyvninger hen over sommeren. Aflysninger skyldes krigen i Iran og de medførte udsving i brændstofpriser - men det ændrer ikke på, at passagerer stadig har ret til refusion og i nogle tilfælde kompensation, forklarer juridisk ekspert.

Krigen i Iran har medført, at brændstofpriserne er steget markant. Det har fået Lufthansa til at aflyse op mod 20.000 europæiske kortdistanceflyvninger spredt over en længere periode frem mod oktober 2026.
Andre flyselskaber melder ligeledes om aflysninger grundet de stigende brændstofpriser, hvor selskaber som SAS eksempelvis aflyser 1.000 afgange i april, siger DR Nyheder.
Men stigende brændstofpriser fritager ikke flyselskaber for ansvar, eller ændrer på passagerernes rettigheder, lyder det fra Benedikte Bolvig Lund, advokat hos Flyhjælp, der hjælper med at sikre flypassagerers rettigheder.
“Udsving i brændstofpriser sker hele tiden, og flyselskaberne indkøber benzin lang tid i forvejen. Hvilke priser de indkøber til, og om de laver gode indkøbsaftaler, som tager højde for prisændringer, er i min vurdering ikke en usædvanlig omstændighed, som fritager dem fra pligten til at betale kompensation for aflysninger, men derimod en forretningsmæssig omstændighed” forklarer hun.
Krig kan være en gyldig undskyldning
I nogle tilfælde kan flyselskaber undgå at kompensere passagerer, hvis aflysningen skyldes såkaldte “extraordinary circumstances”, altså usædvanlige omstændigheder, som defineres af reglerne i EU Forordning 261/2004.
Her kan geopolitisk uro og krig påberåbes af flyselskaberne, men kun i konkrete tilfælde.
“Krig er omtalt i forordningen som et eksempel på en usædvanlig omstændighed. Men et flyselskab kan ikke påberåbe sig krig et sted i verden som årsagen til alle deres problemer,” siger Benedikte Bolvig Lund.
Tidligere sager, blandt andet under coronapandemien, har vist, at flyselskaber ikke automatisk kan afvise krav med henvisning til en overordnet krise.
“På et tidspunkt bliver noget, der var usædvanligt, en del af den almindelige forretningsførelse,” siger Benedikte Bolvig Lund.
Passagerers rettigheder ved aflyste afgange
Udover kompensation, skal flyselskaber altid tilbyde passageren valgmuligheden mellem at få refunderet billetprisen, ombooking ved førstgivne lejlighed eller ombooking på et senere tidspunkt efter aftale med passageren, forklarer Benedikte Bolvig Lund.
“Hvis flyselskabet ikke tilbyder de valgmuligheder, og passageren så derfor er nødt til selv at købe en ny flybillet, så skal flyselskabet refundere passagerens udgifter”.
Passagerer skal være opmærksomme på, at retten til refusion eller ombooking altid gælder, uanset årsag og varsel. Retten til kompensation afhænger derimod af, hvornår du fik besked om aflysningen.
“Det er vigtigt at vide som flypassager, at hvis aflysningen sker mere end 14 dage før afgang, er der ikke ret til kompensation, uanset om det var en usædvanlig omstændighed eller ej”, forklarer hun.
Det bør du gøre, hvis dit fly bliver aflyst
Hvis du som passager bliver ramt af en aflysning, er der ét råd, der går igen:
“Sørg for at sikre dokumentation for både dine udgifter, kontakt med flyselskabet samt de aftaler, du laver med dem,” siger Benedikte Bolvig Lund.
Det gælder blandt andet:
-
Kvitteringer for nye billetter eller udgifter
-
Skriftlig kommunikation med flyselskabet
-
Bekræftelser på aflysning og ombooking
Passagerer bør også være opmærksomme på, at meget kommunikation og administration vedrørende deres flyrejser sker via diverse flyselskabers apps, som løbende opdaterer sig. Herefter kan det ske, at passagererne “pludselig” ikke længere kan se dokumentationen for deres flyrejser, som ellers var tilgængelige på rejsedagen.
“Derfor kan passagererne med fordel sikre deres dokumentation ved at tage screenshots af dem i det vilkårlige flyselskabs app, såfremt de anvender flyselskabets app til administration af deres flyrejser,” afrunder hun.
Lufthansas 20.000 aflysninger kommer i kølvandet på selskabets tidligere strejker blandt selskabets personale, som i forvejen skabte forsinkelser, aflysninger og dertilhørende frustrationer blandt passagerer.
Passagerer, der har oplevet aflysninger, eller som er i tvivl om deres rettigheder til kompensation eller refusion af deres udgifter, kan søge efter deres afgange på Flyhjælp's beregner på flyhjælp.dk.
Nøgleord
Kontakter
Benedikte Bolvig LundCLO & Head of LitigationFlyhjælp
Tlf:+45 42712326bl@flyhjaelp.dkflyhjaelp.dkLinks
Flyhjælp
Flyhjælp er en juridisk virksomhed, der hjælper med at sikre flypassageres rettigheder. Deres mission er at bringe retfærdighed til rejsende, og de hjlælper derfor deres kunder med at varetage juridiske sager mod flyselskaberne, samtidig med at yde en hurtig, nem og transparent service, mens sagerne er undervejs.

Følg pressemeddelelser fra Bonzer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bonzer
Langt færre unge har gæld til forbrugslån og afbetalingskøb3.11.2026 07:05:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af 18-29-årige med forbrugslån og afbetalingskøb er faldet med over 36% siden 2022. Omvendt er den typiske gæld steget med 41% blandt de 30-49-årige, hvad angår gæld til forbrugslån og afbetalingskøb.
Pensionsparadokset: Danmarks rigeste kommuner er dårligst dækket af pensionen28.10.2026 07:10:00 CET | Pressemeddelelse
Borgere i Danmarks rigeste kommuner har nogle af de højeste pensionsformuer i landet. Alligevel er de dårligst dækket, når pensionen måles mod den indkomst, de er vant til at leve af, viser ny analyse.
Kgl. Hofjuvelerer Peter Hertz udvider på Købmagergade og flytter sit guldsmedeværksted ind i forretningen1.10.2026 09:43:08 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. oktober åbner Kgl. Hofjuvelerer Peter Hertz dørene til en udvidet forretning på hjørnet af Købmagergade og Kronprinsensgade. Med udvidelsen samles forretningen og guldsmedeværkstedet for første gang under samme tag, og kunderne kommer tættere på det håndværk, der har båret huset gennem seks generationer.
Danmark sender dobbelt så mange besøgende til Tanzania pr. indbygger som Tyskland og Storbritannien9.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge tal fra Tanzanias Ministerium for Naturressourcer og Turisme skiller Danmark sig ud blandt Tanzanias vigtigste europæiske turistmarkeder, når besøgstallene sættes i forhold til befolkningstallet
Nordic AI Platform Morrison Challenges Tech Giants: Nominated for Best Software Innovation5.8.2026 13:03:49 CEST | Press release
Danish-founded SEO agency Bonzer has been nominated for a Global Search Award, placing their new agentic AI platform Morrison alongside global industry leaders Semrush and Adobe.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum