Geopolitisk uro giver panderynker hos shippingbosserne
23.4.2026 08:23:26 CEST | Danske Rederier | Pressemeddelelse
Halvdelen af de administrerende direktører i de største danske rederier vurderer, at forholdene på shippingmarkedet er sværere i dag end for 12 måneder siden. Og fremtidsudsigterne er også bekymrende.

I en rundspørge fra Danske Rederier til CEO’s i de største medlemsvirksomheder, vurderer knapt halvdelen af de adspurgte, at shippingbranchens overordnede markedsforhold de kommende 12 måneder vil forværres. Under hver fjerde forventer forbedringer det kommende år.
”Vi har været igennem et år med enorme usikkerheder for skibsfarten. Ruslands invasion af Ukraine for fire år siden gav rystelser, og det er som om, det har startet en dominoeffekt. Angreb på handelsflåden i Det Røde Hav, toldtrusler fra USA’s præsident og nu krig i Mellemøsten, der har lukket Hormuz-strædet. Verden er et vildt og uforudsigeligt sted, og skibsfarten står i de forreste rækker til at mærke det,” siger administrerende direktør i Danske Rederier Anne H. Steffensen.
Rundspørgen fra Danske Rederier til administrerende direktører i de store danske rederivirksomheder tegner også et klart billede af, at driftsomkostningerne det seneste år er steget som følge af geopolitisk uro. Fire ud af fem vurderer, at driftsomkostningerne er steget. Halvdelen vurderer stigninger ”i mindre grad”, mens en tredjedel af de adspurgte vurderer ”i høj grad”.
”I skibsfarten er vi vant til uforudsigeligheden. Det er et vilkår, når man bevæger sig i hele verden. Men de nuværende geopolitiske spændinger er så mange og på så mange fronter, at det er sværere end normalt at navigere i. Det sætter sig selvfølgelig i driftsomkostningerne, når logistikkæder, transportruter, afgifter, told og lukning af passager, som vi har set det i Hormuz de seneste uger, rammer inden for kort tid. De øgede omkostninger har selvfølgelig økonomisk betydning for rederierne – men også for forbrugerne, der kan komme til at betale mere for deres varer,” siger Anne H. Steffensen.
En afledt effekt af blandt andet situationen i Mellemøsten kan ses i stigende fragtrater for især tankrederierne. Men på trods af gode indtjeningsmuligheder på oliefragt på kort sigt, understreger Anne H. Steffensen, at forudsigelighed er langt at foretrække:
“Selvom det også betyder højere fragtrater er højere forudsigelighed i markedet klart at foretrække. Situationen er jo et billede på en verdensøkonomi, der er udfordret. Det er på ingen måde i hverken forbrugernes eller rederiernes interesse”.
Danske Rederier har spurgt 30 CEO’s fra danske rederier om deres vurderinger af den geopolitiske uros indvirken på deres forretning og forventningerne til de kommende 12 måneder. Af de adspurgte har 23 svaret.
Se hele undersøgelsen her.
Følg pressemeddelelser fra Danske Rederier
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Rederier
Tættere samarbejde med USA er vigtigt for dansk skibsfart22.10.2026 15:30:43 CEST | Pressemeddelelse
Danmark og USA har indgået en aftale om tættere maritimt samarbejde. USA er i forvejen et af dansk skibsfarts vigtigste markeder. Aftalen er derfor betydningsfuld for dansk skibsfart.
Elektrificering og et stærkt totalberedskab er vigtige elementer i finanslovsforslaget for 20279.10.2026 08:38:53 CEST | Pressemeddelelse
Danske Rederier tager positivt imod regeringens forslag til finansloven for næste år. En fortsat styrkelse af forsvaret – herunder totalberedskabet er højt på Danske Rederiers prioriteringsliste.
CO2-aftale mellem Tyskland og Danmark er godt nyt for dansk skibsfart og ambitionerne om lagring af CO2 i undergrunden7.10.2026 14:58:48 CEST | Pressemeddelelse
En ny aftale mellem Danmark og Tyskland om transport af CO2 mellem de to lande kan betyde, at mere tysk CO2 kan lagres i den danske undergrund i fremtiden. Danske rederier står klar til at løfte vores del af opgaven.
Rolf Nielsen valgt til Færgerederiernes bestyrelse4.9.2026 15:43:30 CEST | Pressemeddelelse
Færgerederierne har afholdt generalforsamling. Formand Carsten Jensen, CEO, Nordic Ferry Infrastructure er genvalgt som formand og Rolf Nielsen, nyudnævnt CEO i Molslinjen, indtræder i bestyrelsen.
Stigende pirateririsiko ud for Somalia19.8.2026 10:08:24 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af piraterirelaterede hændelser ud for Somalia er på sit højeste niveau i ti år. Udviklingen peger på en fornyet aktivitet i området efter flere år med relativt få hændelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum