Tættere samarbejde med USA er vigtigt for dansk skibsfart
22.10.2026 15:30:43 CEST | Danske Rederier | Pressemeddelelse
Danmark og USA har indgået en aftale om tættere maritimt samarbejde. USA er i forvejen et af dansk skibsfarts vigtigste markeder. Aftalen er derfor betydningsfuld for dansk skibsfart.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har i dag i Washington D.C. på vegne af Danmark underskrevet en aftale om styrket maritimt samarbejde mellem Danmark og USA.
“Det er en vigtig aftale for dansk skibsfart. USA er et af vores væsentligste markeder, og danske rederier er hver dag med til at holde amerikansk handel i bevægelse. Derfor er det meget positivt, at Danmark og USA nu styrker det maritime samarbejde,” siger Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier
Aftalen styrker dialogen om maritim regulering generelt, herunder det maritime samarbejde inden for uddannelse og træning, teknologi, udstyr og services. Danmark og USA vil også samarbejde inden for maritim forsvarsindustri og dual-use produkter. Det kan blandt andet omfatte teknologi til at overvåge og beskytte havbunden, droner til søs samt bedre overblik over aktivitet på havet.
”Danmark er en vigtig søfartsnation i verden og har en række styrkepositioner på det blå område. Derfor er det helt naturligt, at vi i dag underskriver en aftale med USA, som baner vej for, at danske kompetencer, løsninger og teknologier kommer ind i hjertet af USA’s maritime satsning. Aftalen åbner store muligheder for danske virksomheder og kan skabe nye arbejdspladser på begge sider af Atlanten”, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i en pressemeddelelse.
I 2025 beløb den danske eksport af søtransporttjenester til USA sig til 41,2 mia. kr. Det svarede til 37 procent af den samlede danske tjenesteeksport til USA.
“Danske skibe kalder i gennemsnit en amerikansk havn 17 gange i døgnet, og det historiske samarbejde mellem USA og Danmark på det maritime område går langt tilbage. I en verden der er splittet, er samarbejdsaftaler et eksempel på det modsatte. De samler os. Vi bakker i Danske Rederier op om et endnu tættere maritimt samarbejde med USA,” siger Anne H. Steffensen.
For danske rederier er den løbende dialog med USA særlig vigtig. Rederierne forbinder amerikanske virksomheder med verdensmarkederne, mens maritime aktiviteter også skaber efterspørgsel og investeringer i USA. Samtidig har USA stor indflydelse på global regulering af skibsfarten og internationale markedsforhold. Samarbejdet giver en mulighed for at bringe rederiernes erfaringer med international skibsdrift, effektive forsyningskæder og maritim regulering ind i den amerikanske maritime satsning.
Kontakter
Henrik MogensenPresse- og KommunikationskonsulentDanske Rederier
Tlf:81776397hmo@danishshipping.dkFølg pressemeddelelser fra Danske Rederier
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Rederier
Elektrificering og et stærkt totalberedskab er vigtige elementer i finanslovsforslaget for 20279.10.2026 08:38:53 CEST | Pressemeddelelse
Danske Rederier tager positivt imod regeringens forslag til finansloven for næste år. En fortsat styrkelse af forsvaret – herunder totalberedskabet er højt på Danske Rederiers prioriteringsliste.
CO2-aftale mellem Tyskland og Danmark er godt nyt for dansk skibsfart og ambitionerne om lagring af CO2 i undergrunden7.10.2026 14:58:48 CEST | Pressemeddelelse
En ny aftale mellem Danmark og Tyskland om transport af CO2 mellem de to lande kan betyde, at mere tysk CO2 kan lagres i den danske undergrund i fremtiden. Danske rederier står klar til at løfte vores del af opgaven.
Rolf Nielsen valgt til Færgerederiernes bestyrelse4.9.2026 15:43:30 CEST | Pressemeddelelse
Færgerederierne har afholdt generalforsamling. Formand Carsten Jensen, CEO, Nordic Ferry Infrastructure er genvalgt som formand og Rolf Nielsen, nyudnævnt CEO i Molslinjen, indtræder i bestyrelsen.
Stigende pirateririsiko ud for Somalia19.8.2026 10:08:24 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af piraterirelaterede hændelser ud for Somalia er på sit højeste niveau i ti år. Udviklingen peger på en fornyet aktivitet i området efter flere år med relativt få hændelser.
Hafnia vinder igen Danske Rederiers diversitetspris13.8.2026 17:33:28 CEST | Pressemeddelelse
Danske Rederiers DEI-award hylder initiativer, der skaber en positiv forskel i hverdagen og bidrager til mere inkluderende og velfungerende arbejdspladser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum