Forretningsrejsende frygter flyet, men overser de reelle risici på rejsen
29.4.2026 13:49:09 CEST | ERGO Forsikring A/S | Pressemeddelelse
Flyskræk overskygger fornuft for mange forretningsrejsende. Endda i så høj grad, at det tilbageholder dem helt fra at tage afsted. Men frygten står i kontrast til fakta. Fly er den sikreste form for transportmiddel – det er uforudsete hændelser på selve rejsen, der kan skabe problemer, fastslår ERGO Forsikring.

Det er blevet slået fast flere gange på tværs af rapporter: sammenligner man fly med andre former for transportmidler, ligger flyrejser på førstepladsen over mest sikre former for rejser. Ifølge en rapport fra trafikstyrelsen viser målinger, at fly fortsat er den sikreste transportform målt på risikoen for dødsfald per passagerkilometer. Men trods det, sidder frygten fortsat i mange forretningsrejsende.
Tal fra SAP Concurs Global Business Travel Survey fra 2025 viser, at mere end halvdelen (58 pct.) af de adspurgte forretningsrejsende er bekymrede for flysikkerheden, og mere end hver tiende (16 pct.) siger, at det gør dem tøvende med overhovedet at rejse afsted.
Det peger ifølge SAP Concur på et behov for, at virksomhederne i højere grad tager aktivt ansvar for medarbejdernes tryghed og har bedre overblik over rejseaktivitet.
“Det er helt forståeligt, at nogle forretningsrejsende føler utryghed ved at flyve. Men når en virksomhed sender medarbejdere ud at rejse, så handler tryghed om meget mere end selve transporten. Det handler om at have styr på rejserne og være forberedt, hvis noget uventet sker. Ellers risikerer man, at sikkerhed bliver den enkelte medarbejders ansvar i stedet for noget, virksomheden tager hånd om,” siger Stefan Tarp, direktør i SAP Concur Danmark.
Skader sker på rejsen – ikke i luften
Hos ERGO Forsikring, der tilbyder rejseforsikringer til forretningsrejsende, er beskeden også klar: Rejs trygt afsted med fly, men husk at tage dine forbehold på selve rejsen. Det er nemlig her, at skaderne oftest opstår.
“Den fysiske tilstedeværelse ved møder og arbejdsmæssige begivenheder skaber ofte langt større værdi end digitale alternativer. Derfor bør man ikke lade sig tilbageholde af flyskræk, men i stedet sikre sig, at man er ordentligt forberedt og forsikret, hvis noget uventet sker,” siger Peter Steen Olsen, CFO og talsperson i ERGO Forsikring.
Medarbejdere er dækket under ”Duty of Care”, der dækker over virksomheders juridiske og etiske ansvar for at beskytte sine medarbejdere mod unødige risici – også under forretningsrejser. Det indebærer ikke kun at reagere, hvis noget går galt, men handler også om at informere og støtte medarbejderen før og efter rejsen ved fx at vurdere destinationens sikkerhed, oplyse om relevante rejsevejledninger og sikre rejseforsikring for medarbejderen.
Uheld eller sygdom på en forretningsrejse er som udgangspunkt ikke omfattet af en almindelig indbo- eller erhvervsforsikring. Mens mange lønmodtagere automatisk er dækket gennem deres arbejdsplads, er det typisk op til selvstændige og mindre virksomheder selv at sikre sig med en særskilt rejseforsikring.
”Er man selvstændig erhvervsrejsende eller i en mindre virksomhed, vil vi særligt anbefale, at man gennemgår sin rejseforsikring og læser op på destinationen, inden man med ro i maven kan sætte sig på det næste fly,” siger Peter Steen Olsen.
Om rapporten
Undersøgelsen er gennemført af Wakefield Research i perioden 30. april til 12. maj 2025. Den omfatter 3.750 forretningsrejsende på tværs af 24 markeder, 700 rejseansvarlige i 7 markeder og 600 CFO’er i 6 markeder.
Nøgleord
Kontakter
Cassandra HemmingsenChefrådgiverHolm Kommunikation
ergo@holm.dkPeter Steen OlsenNordisk CFO og talsmand for Europæiske ERV
Om ERGO Forsikring A/S
ERGO Forsikring A/S er et førende forsikringsselskab i Norden, dannet på baggrund af fusionen mellem Europæiske Rejseforsikring A/S og ERGO Forsikring AS. Selskabet fokuserer på sundheds- og rejseforsikring i Danmark, Norge og Sverige. ERGO Forsikring A/S er en del af ERGO Group AG, en af de førende tyske og internationale forsikringskoncerner og hovedselskabet inden for primær forsikring i Munich Re.
Følg pressemeddelelser fra ERGO Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ERGO Forsikring A/S
ERGO Forsikring A/S styrker direktionen for at understøtte fremtidig vækst22.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
ERGO Forsikring A/S annoncerer i dag planlagte ændringer i selskabets direktion med forbehold for de nødvendige myndighedsgodkendelser.
ERGO Forsikring opnår AA-rating af kreditvurderingsbureauet Fitch Ratings13.10.2026 13:53:41 CEST | Pressemeddelelse
Det internationale kreditvurderingsbureau Fitch Ratings har opjusteret ERGO Forsikrings rating fra A+ til AA, som er blandt bureauets højeste vurderinger. Den nye rating er et kvalitetsstempel på selskabets finansielle styrke og understreger den økonomiske tryghed, som kunderne får ved at være forsikret hos ERGO Forsikring.
Ny rapport: Global uro gør det markant dyrere at få syge og tilskadekomne rejsende hjem9.10.2026 11:31:02 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra Euro-Center, der er samarbejdspartner til ERGO Forsikring, viser, at den geopolitiske situation, der er udsprunget af konflikten i Mellemøsten, har gjort det markant dyrere at få syge og tilskadekomne rejsende hjem. Det er ikke en udgift, forsikrede mærker på nuværende tidspunkt, men for de 25 pct. af danskerne, der ikke har en rejseforsikring, kan det få store konsekvenser.
ERGO Forsikring går i offensiven: udruller næste fase i lanceringen af sundhedsforsikringer i Danmark11.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tidligere i år lancerede ERGO Forsikring en ny sundhedsforsikring til danske virksomheder. Nu tager selskabet næste skridt i sin ambitiøse vækstplan mod at få produktet bredere ud gennem nye og eksisterende distributionspartnerskaber. Derfor samlede ERGO ledende forsikringsmæglere og brancheaktører i Parken i København til en præsentation af deres sundhedsforsikring og innovative sundhedsapp.
Dyr overraskelse kan vente danske studerende, der snart rejser ud på udveksling10.9.2026 13:18:06 CEST | Pressemeddelelse
Tusindvis af danske studerende pakker snart kufferten til et semester i udlandet. Men det blå sygesikringskort og indboforsikringen dækker sjældent hele opholdet, ofte kun de første måneder. ERGO Forsikring har samlet en tjekliste over det, studerende skal have styr på, før de rejser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum