ERGO Forsikring A/S styrker direktionen for at understøtte fremtidig vækst
22.10.2026 09:00:00 CEST | ERGO Forsikring A/S | Pressemeddelelse
ERGO Forsikring A/S annoncerer i dag planlagte ændringer i selskabets direktion med forbehold for de nødvendige myndighedsgodkendelser.

Som led i ERGO Forsikring A/S’ fortsatte transformation og vækststrategi indtræder Andreas Sandin i direktionen som ny CCO (Chief Commercial Officer), mens Petter Hansen indtræder i rollen som CUO (Chief Underwriting Officer). De nye tiltrædelser kommer som tilføjelser til deres nuværende stillinger som managing director i henholdsvis Sverige og Norge.
“Ændringerne markerer et vigtigt skridt i vores videre udvikling af ERGO Forsikring i det nordiske marked. Med ændringen styrker vi vores ledelse for at understøtte vores langsigtede vækstambitioner, for at udbygge vores tilstedeværelse på markedet og fortsat skabe bæredygtig og lønsom vækst på tværs af Norden,” siger Ronald Kraule, CEO for ERGO Forsikring A/S.
Andreas Sandin, der i dag er managing director i Sverige, indtræder i direktionen med omfattende erfaring fra den nordiske forsikringsbranche og dokumenterede resultater inden for lønsom vækst, kundeorienteret innovation og udvikling af distributionskanaler. I sin nye rolle får han ansvaret for ERGOs kommercielle strategi på tværs af Norden med særligt fokus på at styrke vækstinitiativerne og videreudvikle selskabets muligheder for distribution gennem flere forskellige kanaler.
Petter Hansen, der i dag er CCO, overgår til rollen som CUO. Gennem sin tid i selskabet har Petter Hansen spillet en central rolle i ERGOs transformation og har styrket den kommercielle effektivitet samt bidraget til at udvide selskabets tilstedeværelse på markedet. Med sin stærke aktuar-ekspertise og indgående forståelse for det nordiske forsikringsmarked er han særligt godt rustet til at videreudvikle selskabets kompetencer inden for risikovurdering og forsikringstegning samt styrke lønsomheden og fremme samarbejdet på tværs af organisationen.
”Petters unikke kombination af kommerciel ledelseserfaring og dybe tekniske ekspertise vil styrke sammenhængen mellem vores kommercielle aktiviteter og vores arbejde med risikovurdering og forsikringstegning. Samtidig bringer Andreas værdifuld markedsindsigt og et stærkt fokus på vækst, som vil understøtte den næste fase af vores udvikling,” siger Ronald Kraule.
Selskabet meddeler samtidig, at Marika Guralnik udtræder af direktionen. I den forbindelse udtaler Ronald Kraule:
”På vegne af bestyrelsen og hele organisationen vil jeg gerne udtrykke en stor og oprigtig tak til Marika Guralnik for hendes værdifulde bidrag gennem de seneste to år. I en periode præget af betydelig udvikling og forandring har hun spillet en vigtig rolle i at styrke ERGOs kompetencer inden for risikovurdering, forsikringstegning og aktuararbejde samt i at etablere et solidt teknisk fundament og stærke rammer for god selskabsledelse fremadrettet. Vi takker hende for hendes professionalisme, engagement og dedikation og ønsker hende alt det bedste fremover.”
De planlagte ændringer understreger ERGO Forsikring A/S ambition om at forenkle organisationsstrukturen, styrke selskabets kompetencer, accelerere den lønsomme vækst og skabe et stærkt fundament for fortsat succes på de nordiske markeder.
Nøgleord
Kontakter
Amanda Grøntved-GrubePR-rådgiverHolm Kommunikation
ergo@holm.dkPeter Steen OlsenNordisk CFO og talsmand for Europæiske ERV
Billeder
Om ERGO Forsikring A/S
ERGO Forsikring A/S er et førende forsikringsselskab i Norden, dannet på baggrund af fusionen mellem Europæiske Rejseforsikring A/S og ERGO Forsikring AS. Selskabet fokuserer på sundheds- og rejseforsikring i Danmark, Norge og Sverige. ERGO Forsikring A/S er en del af ERGO Group AG, en af de førende tyske og internationale forsikringskoncerner og hovedselskabet inden for primær forsikring i Munich Re.
Følg pressemeddelelser fra ERGO Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ERGO Forsikring A/S
ERGO Forsikring opnår AA-rating af kreditvurderingsbureauet Fitch Ratings13.10.2026 13:53:41 CEST | Pressemeddelelse
Det internationale kreditvurderingsbureau Fitch Ratings har opjusteret ERGO Forsikrings rating fra A+ til AA, som er blandt bureauets højeste vurderinger. Den nye rating er et kvalitetsstempel på selskabets finansielle styrke og understreger den økonomiske tryghed, som kunderne får ved at være forsikret hos ERGO Forsikring.
Ny rapport: Global uro gør det markant dyrere at få syge og tilskadekomne rejsende hjem9.10.2026 11:31:02 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra Euro-Center, der er samarbejdspartner til ERGO Forsikring, viser, at den geopolitiske situation, der er udsprunget af konflikten i Mellemøsten, har gjort det markant dyrere at få syge og tilskadekomne rejsende hjem. Det er ikke en udgift, forsikrede mærker på nuværende tidspunkt, men for de 25 pct. af danskerne, der ikke har en rejseforsikring, kan det få store konsekvenser.
ERGO Forsikring går i offensiven: udruller næste fase i lanceringen af sundhedsforsikringer i Danmark11.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tidligere i år lancerede ERGO Forsikring en ny sundhedsforsikring til danske virksomheder. Nu tager selskabet næste skridt i sin ambitiøse vækstplan mod at få produktet bredere ud gennem nye og eksisterende distributionspartnerskaber. Derfor samlede ERGO ledende forsikringsmæglere og brancheaktører i Parken i København til en præsentation af deres sundhedsforsikring og innovative sundhedsapp.
Dyr overraskelse kan vente danske studerende, der snart rejser ud på udveksling10.9.2026 13:18:06 CEST | Pressemeddelelse
Tusindvis af danske studerende pakker snart kufferten til et semester i udlandet. Men det blå sygesikringskort og indboforsikringen dækker sjældent hele opholdet, ofte kun de første måneder. ERGO Forsikring har samlet en tjekliste over det, studerende skal have styr på, før de rejser.
Sommerferien starter med feriestress i lufthavnen for hver fjerde dansker – ERGO råder til den alternative ferie24.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end hver fjerde dansker starter ferien ud med dårligt humør og sved på panden, når de rejser med deres børn og ekstra oppakning gennem lufthavnen. Derfor peger ERGO Forsikring på den alternative kør-selv-ferie, hvor tempo, pauser og bagage i højere grad er i familiens egne hænder, og deler her 7 gode råd til en tryg og gnidningsfri køreferie.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



