EWII fejrer åbning af lynladestation i Kolding
22.4.2026 09:19:53 CEST | EWII A/S | Pressemeddelelse
Med cirkelformet design, 400 kW-ladere og en placering tæt på indfaldsvej er EWIIs nye ladestation både opsigtsvækkende og lettilgængelig for elbilister, der har behov for lynhurtig opladning. Den 29. april fejrer EWII åbningen af ladestationen med tilbud på opladning.

Energikoncernen EWII har sat strøm til en moderne ladestation med plads til 12 biler ad gangen. Placereret ud til hjørnet af Fynsvej og Lyshøj Allé hilser ladestationen de mange forbipasserende velkommen til Kolding og til EWII, der ejer den bagvedliggende ejendom på samme hjørne.
”Ladestationens cirkelformede design skaber et genkendeligt pejlemærke på vej ind og ud af Kolding. Det er en placering, hvor der kommer bilister fra flere retninger, og de har nu let adgang til hurtig opladning”, siger Jesper Antoni Nicolaisen, chef for ladeinfrastruktur i EWII.
De 12 ladepladser er overdækkede af et cirkelformet sedumsdækket tag, som både passer ind i omgivelserne og forsinker afledning af regnvand.
”Hele ideen med ladestationen er, at den både skal være lettilgængelig og give en behagelig ladeoplevelse. Der er skærmede siddepladser under halvtaget, og hvis man vil strække benene i ladepausen, er man velkommen til at gå tur i det smukke, grønne område omkring EWIIs ejendom på Birkemosevej 1,” forklarer Jesper Antoni Nicolaisen.
Særlig betydning
EWIIs ladenetværk rummer flere end 3.700 ladepunkter fordelt over landet fra Hvide Sande i Vest til Københavns Lufthavn i Øst. EWII har dermed et af de største og mest attraktive netværk af offentlige ladestandere i Danmark. Placeringen af den nye ladestation i Kolding har en helt særlig betydning.
”Det er i Kolding og Trekantområdet, EWII har rødder, hvilket ladestationen også understreger. Samtidig bliver det endnu lettere at lade elbilen for både beboere, pendlere, turister og forbipasserende i området. Dét fejrer vi, ved at invitere alle interesserede til at komme og se ladestationen,” siger Jesper Antoni Nicolaisen.
Indkørslen til den nye ladestation ligger på Gefionvej over for Rema 1000. Her er både elbilister, naboer og andre interesserede velkomne onsdag den 29. april, hvor EWII i tidsrummet fra klokken 12 til 16 står klar til at tage imod, byde på en forfriskning og et tilbud om ladning af elbilen til 1,99 kr./kWh.
I løbet af 2025 var der flere end 1 million opladninger på EWIIs offentlige ladestandere.
EWIIs ladestation
- Kapacitet: 12 brede, overdækkede ladepladser med 400 kW-ladere
- Areal: 560 m2 med et grønt bed i midten, som sikrer, at bilister kører rundt langs ladepladserne
- Indkørsel: Via Gefionvej i Kolding (overfor Rema1000)
- Overdækkede siddepladser og omkranset af hegn
- Fri adgang til grønt område ved EWIIs ejendom
Ladestationen er tegnet af RUM Arkitekter.
Kig forbi den 29. april
Alle er velkomne til at se nærmere på ladestationen, når EWII fejrer åbningen onsdag den 29. april fra klokken 12 til 16.
- EWII giver en kop friskbrygget kaffe eller forfriskning
- Oplad elbilen til 1,99 kr. pr. kWh
- Goodiebag til de første besøgende
- Mød medarbejdere fra EWII
- Gå en tur i det grønne område ved EWIIs kontor
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information kontakt:
Jesper Antoni Nicolaisen, chef for ladeinfrastruktur i EWII på telefon 30 30 00 28
Ann Warren, pressechef i EWII på telefon 51 15 25 55
Billeder



Om EWII
EWII er en dansk energikoncern, der sælger strøm, ladebokse til elbilen og hurtigt, stabilt internet i hele landet. En koncern, der ønsker at gå forrest i den grønne omstilling med udviklingen af intelligente løsninger og fleksible lagrings- og energisystemer.
I Trekantområdet er EWIIs forsyningsselskab leverandør af vand, fjernvarme og elnet, ligesom selskabet driver elnettet på Bornholm. Det er kritisk infrastruktur med fokus på høj forsyningssikkerhed.
EWII opbygger et netværk af offentlige ladestandere til elbiler fra Københavns Lufthavn i Øst til Hvide Sande i Vest.
Koncernen er selvejende og forbrugerstyret med en historie, der strækker sig over mere end 150 år. På tværs af organisationen har koncernen mere end 400.000 kunderelationer og -forpligtelser, og EWII er med mere end 750 ansatte en af Trekantområdets største private arbejdspladser.
Følg pressemeddelelser fra EWII A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EWII A/S
Ny aftale beskytter grundvand: 54 hektar nær Vonsild bliver fri for pesticider30.10.2026 08:11:58 CET | Pressemeddelelse
Energi- og forsyningskoncernen EWII og ejerne af Malkstedgård har indgået en aftale om at beskytte et stort område, der danner grundvand til Søndre Vandværk i Kolding. Aftalen betyder, at 70 procent af grundvandet til vandværket er sikret nu og i fremtiden
Tag kandidattesten: Rekordmange stiller op til EWIIs repræsentantskab26.10.2026 10:49:06 CET | Pressemeddelelse
348 kandidater kæmper om de 120 pladser i energi- og forsyningskoncernen EWIIs repræsentantskab. Det er ny rekord, og der er kampvalg om pladserne i alle seks kredse. Er du i tvivl om, hvem du skal stemme på, kan EWIIs kandidattest hjælpe dig med at finde de kandidater, du er mest enig med. Valget foregår i perioden fra den 2. til den 16. november.
EWII advarer mod falske sms’er10.9.2026 11:06:21 CEST | Pressemeddelelse
Energikoncernen EWII oplever i øjeblikket, at falske sms’er bliver sendt ud i EWIIs navn. Modtager du en besked, opfordres du til at slette den uden at klikke på linket i beskeden.
Nu kan du stille op: EWII skal have ny formand efter valg til repræsentantskab31.8.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når energikoncernen EWII i november afholder valg til koncernens repræsentantskab, står én ting allerede klart: Koncernen skal have ny bestyrelsesformand. Fra den 3. september kan du melde dig som kandidat til EWIIs repræsentantskab, hvis du er forsyningskunde i Trekantområdet eller på Bornholm.
EWII sælger forretningsområde med gadebelysning26.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energikoncernen EWII har i mere end 20 år serviceret gadebelysning og lysreguleringer i en række kommuner. Nu har infrastrukturvirksomheden Eltel købt forretningsområdet og overtager dermed opgaverne. I alt 9 medarbejdere fra EWII bliver en del af Eltel Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum