EWII advarer mod falske sms’er
10.9.2026 11:06:21 CEST | EWII A/S | Pressemeddelelse
Energikoncernen EWII oplever i øjeblikket, at falske sms’er bliver sendt ud i EWIIs navn. Modtager du en besked, opfordres du til at slette den uden at klikke på linket i beskeden.

En række elforbrugere på tværs af landet fra Jylland til Bornholm har modtaget sms’er, hvor de bliver bedt om at betale en EWII-faktura via et link. I sms’en bliver elkunderne truet med, at deres strøm bliver afbrudt, hvis de ikke betaler. Beskederne er ikke sendt af EWII, og der er tale om svindelforsøg.
”Vi ser desværre, at skrupelløse svindlere forsøger at udnytte EWIIs navn til at narre forbrugere til at klikke på links til falske hjemmesider. Det er ikke EWII, der sender sms’erne ud. Vores klare opfordring er: Slet beskeden. Klik ikke på linket, og indtast ikke betalingsoplysninger”, siger Casper Brejnbjerg Olsen, direktør for abonnementssalg og kundeservice i EWII.
EWII anbefaler, at man altid er kritisk over for sms’er og mails, der beder om hurtig betaling eller indeholder links. Er man i tvivl, bør man gå direkte ind på EWIIs hjemmeside www.ewii.dk – og ikke bruge linket i beskeden – eller kontakte EWIIs kundeservice på telefon 70 55 55 55.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information kontakt:
Ann Warren, pressechef i EWII, på telefon 51 15 25 55
Billeder

Om EWII
EWII er en dansk energikoncern, der sælger strøm, ladebokse til elbilen og hurtigt, stabilt internet i hele landet. En koncern, der ønsker at gå forrest med udviklingen af intelligente løsninger og fleksible lagrings- og energisystemer.
I Trekantområdet er EWIIs forsyningsselskab leverandør af vand, fjernvarme og elnet, ligesom selskabet driver elnettet på Bornholm. Det er kritisk infrastruktur med fokus på høj forsyningssikkerhed.
EWII opbygger et netværk af offentlige ladestandere til elbiler fra Københavns Lufthavn i Øst til Hvide Sande i Vest.
Koncernen er selvejende og forbrugerstyret med en historie, der strækker sig over mere end 150 år. På tværs af organisationen har koncernen mere end 400.000 kunderelationer og -forpligtelser, og EWII er med mere end 750 ansatte en af Trekantområdets største private arbejdspladser.
Følg pressemeddelelser fra EWII A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EWII A/S
Ny aftale beskytter grundvand: 54 hektar nær Vonsild bliver fri for pesticider30.10.2026 08:11:58 CET | Pressemeddelelse
Energi- og forsyningskoncernen EWII og ejerne af Malkstedgård har indgået en aftale om at beskytte et stort område, der danner grundvand til Søndre Vandværk i Kolding. Aftalen betyder, at 70 procent af grundvandet til vandværket er sikret nu og i fremtiden
Tag kandidattesten: Rekordmange stiller op til EWIIs repræsentantskab26.10.2026 10:49:06 CET | Pressemeddelelse
348 kandidater kæmper om de 120 pladser i energi- og forsyningskoncernen EWIIs repræsentantskab. Det er ny rekord, og der er kampvalg om pladserne i alle seks kredse. Er du i tvivl om, hvem du skal stemme på, kan EWIIs kandidattest hjælpe dig med at finde de kandidater, du er mest enig med. Valget foregår i perioden fra den 2. til den 16. november.
Nu kan du stille op: EWII skal have ny formand efter valg til repræsentantskab31.8.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når energikoncernen EWII i november afholder valg til koncernens repræsentantskab, står én ting allerede klart: Koncernen skal have ny bestyrelsesformand. Fra den 3. september kan du melde dig som kandidat til EWIIs repræsentantskab, hvis du er forsyningskunde i Trekantområdet eller på Bornholm.
EWII sælger forretningsområde med gadebelysning26.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energikoncernen EWII har i mere end 20 år serviceret gadebelysning og lysreguleringer i en række kommuner. Nu har infrastrukturvirksomheden Eltel købt forretningsområdet og overtager dermed opgaverne. I alt 9 medarbejdere fra EWII bliver en del af Eltel Danmark.
Slut med sprøjtegifte: Med nye aftaler sikrer EWII fremtidens drikkevand26.8.2026 07:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Energi- og forsyningskoncernen EWII har fået Kolding Kommunes godkendelse til at udføre grundvandsbeskyttelse på tre ejendomme. Dermed forbydes sprøjtning på vigtige arealer nær Trudsbro Vandværk, der forsyner store dele af Kolding med drikkevand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum