Ny forkvinde for Danske Rederier
13.4.2026 08:52:34 CEST | Danske Rederier | Pressemeddelelse
Caroline Pontoppidan er netop på Danske Rederiers generalforsamling blevet valgt som ny forkvinde for bestyrelsen. Pontoppidan afløser Torben Carlsen fra DFDS, der har haft posten siden 2023.

For første gang i Danske Rederiers historie sætter en kvinde sig nu for bordenden i bestyrelsen. Caroline Pontoppidan har de seneste tre år været næstformand i Danske Rederier og er til daglig koncernchef (EVP), juridisk chef og ansvarlig for corporate affairs i A.P. Møller – Mærsk.
”Ordentlige rammevilkår for de danske rederivirksomheder er en forudsætning for, at vi fortsat har skibe på dansk flag. I et super konkurrenceudsat erhverv er det helt afgørende, at vi som rederier har en organisation i ryggen, der forstår vores virkelighed helt ud i maskinrummene og kan omsætte denne viden til politiske rammer, der holder os i skibsfartens verdenselite,” siger nyudnævnt forkvinde for Danske Rederier Caroline Pontoppidan.
Danske Rederiers bestyrelse består af syv medlemmer fra forskellige rederier. Administrerende direktør i Danske Rederier Anne H. Steffensen byder den nye forkvinde velkommen:
”Caroline har været et markant og dedikeret medlem af bestyrelsen for Danske Rederier i de seneste år, og jeg er sikker på, hun er den helt rigtige person til at sætte kursen fremad. Caroline har årelang erfaring med skibsfart og kender om nogen til den virkelighed, som danske rederivirksomheder opererer i. Jeg glæder mig meget til samarbejdet”.
Caroline Pontoppidan overtager fra dags dato posten fra Torben Carlsen fra DFDS.
”Jeg vil gerne sige tusind tak til afgående formand Torben Carlsen for en kæmpe indsats for at sikre ordentlige vilkår for dansk skibsfart. Torben har på alle måder bidraget med stor indsigt og erfaring og har også sat stærke fodaftryk i vores europæiske arbejde. Og så har Torbens gode humør gjort selv høj bølgegang let at komme igennem. Jeg ønsker Torben alt det bedste på den videre færd,” siger Anne H. Steffensen, der er administrerende direktør i Danske Rederier.
Posten som næstformand i Danske Rederier overtager Jan Rindbo fra D/S Norden A/S.
CV for Caroline Pontoppidan:
- Executive Vice President (EVP) & Chief Corporate Affairs Officer at A.P. Møller – Maersk
- Advokat og senere partner i advokatfirmaet Kromann Reumert (’93 – ’13)
- Uddannet jurist fra Københavns Universitet (1990) og Duke University of Law i USA
Danske Rederiers bestyrelse:
Caroline Pontoppidan, A.P. Møller - Mærsk (Forkvinde)
Jan Rindbo, D/S Norden A/S (Næstformand)
Jacob Meldgaard, TORM A/S
Thorsten Jalk, ZITON A/S
Søren Karas, ESVAGT A/S
Tina Revsbech, Maersk Tankers
Mads Peter Zacho, Navigator Gas
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Danske Rederier
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Rederier
Tættere samarbejde med USA er vigtigt for dansk skibsfart22.10.2026 15:30:43 CEST | Pressemeddelelse
Danmark og USA har indgået en aftale om tættere maritimt samarbejde. USA er i forvejen et af dansk skibsfarts vigtigste markeder. Aftalen er derfor betydningsfuld for dansk skibsfart.
Elektrificering og et stærkt totalberedskab er vigtige elementer i finanslovsforslaget for 20279.10.2026 08:38:53 CEST | Pressemeddelelse
Danske Rederier tager positivt imod regeringens forslag til finansloven for næste år. En fortsat styrkelse af forsvaret – herunder totalberedskabet er højt på Danske Rederiers prioriteringsliste.
CO2-aftale mellem Tyskland og Danmark er godt nyt for dansk skibsfart og ambitionerne om lagring af CO2 i undergrunden7.10.2026 14:58:48 CEST | Pressemeddelelse
En ny aftale mellem Danmark og Tyskland om transport af CO2 mellem de to lande kan betyde, at mere tysk CO2 kan lagres i den danske undergrund i fremtiden. Danske rederier står klar til at løfte vores del af opgaven.
Rolf Nielsen valgt til Færgerederiernes bestyrelse4.9.2026 15:43:30 CEST | Pressemeddelelse
Færgerederierne har afholdt generalforsamling. Formand Carsten Jensen, CEO, Nordic Ferry Infrastructure er genvalgt som formand og Rolf Nielsen, nyudnævnt CEO i Molslinjen, indtræder i bestyrelsen.
Stigende pirateririsiko ud for Somalia19.8.2026 10:08:24 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af piraterirelaterede hændelser ud for Somalia er på sit højeste niveau i ti år. Udviklingen peger på en fornyet aktivitet i området efter flere år med relativt få hændelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum