ERGO Forsikring leverer vækst i toplinjen efter første år i Norden og annoncerer sundhedsforsikring i Danmark
10.4.2026 11:00:00 CEST | ERGO Forsikring A/S | Pressemeddelelse
Efter sit første år i det nordiske marked fortsætter ERGO Forsikring A/S sin udvikling og leverer i 2025 vækst i bruttopræmieindtægterne på tværs af Danmark, Sverige og Norge. Det sker som et resultat af øgede investeringer i selskabet, digitalisering og tilpasning af den langsigtede nordiske vækststrategi. Nu annoncerer ERGO Forsikring en stor nyhed og lancerer sundhedsforsikringer i Danmark.

ERGO Forsikring kommer godt ud af 2025 efter en vellykket fusion i Norden. Bruttopræmierne steg til 1.363,4 mio. DKK i 2025 fra 1.238,6 mio. DKK året før. Væksten er primært drevet af fremgang i selskabets sundhedsforretning i Norge og Sverige, mens rejseforsikringsforretningen i Danmark og Sverige har udviklet sig stabilt, understøttet af strategiske tilpasninger i porteføljen.
Resultatet efter skat udgjorde 38,6 mio. DKK i 2025 mod 63,7 mio. DKK året før. Udviklingen afspejler målrettede investeringer i organisationen, øget digitalisering, ansættelse af nye medarbejdere og løbende tilpasning af den nordiske vækststrategi for at understøtte langsigtet vækst.
“2025 har været et år, hvor vi har styrket fundamentet for vores nordiske forretning. Vi har investeret massivt i organisationen og vores forsikringsplatform for at kunne levere langsigtet vækst, og samtidig ser vi en positiv udvikling i vores kerneforretning – særligt inden for sundhed,” siger Ronald Kraule, administrerende direktør for ERGO Forsikring A/S.
Digitalisering og ændrede kundebehov driver udviklingen
ERGO fortsætter samtidig investeringerne i digitale løsninger og automatisering med fokus på at forbedre kundeoplevelsen og effektivisere processer, blandt andet inden for skadebehandling og kundeservice.
Samtidig ændrer kundernes behov sig. Nye rejsemønstre, hvor arbejde og fritid i stigende grad kombineres, øger kompleksiteten i forsikringsbehovet og stiller nye krav til fleksible og skalerbare løsninger.
“Vi ser en klar udvikling i både sundheds- og rejsemarkedet, hvor kundernes behov bliver mere komplekse og krævende. Det stiller større krav til vores produkter, vores rådgivning og ikke mindst vores digitale løsninger,” siger Ronald Kraule.
ERGO Forsikring lancerer sundhedsforsikringer i Danmark
Porteføljen af sundhedsforsikringer har været den primære vækstdriver i 2025, mens ERGO samtidig har gennemført tilpasninger i rejseforsikringsporteføljen med fokus på at sikre en sund og stabil forretning. Udviklingen sker i et marked, hvor efterspørgslen efter sundhedsforsikringer er stigende. En strukturel udvikling i Norden, hvor flere oplever udfordringer med fysisk og mental trivsel, øger behovet for hurtig adgang til behandling og fleksible forsikringsløsninger.
Derfor annoncerer ERGO Forsikring også deres lancering af sundhedsforsikring på det danske marked i 2026.
“Vi har glædet os til at annoncere, at vi i år lancerer sundhedsforsikring på det danske marked. Vi bygger videre på mange års erfaring som et af de første og veletablerede private sygeforsikringsselskaber i Sverige og Norge, hvor vi i mere end to årtier har udviklet stærke løsninger, drevet innovation og indgået langsigtede partnerskaber. Med denne erfaring i ryggen er vi godt rustet til at imødekomme den stigende efterspørgsel efter hurtig adgang til behandling, digitale kundeoplevelser og fleksible sundhedsløsninger i Danmark,” siger Ronald Kraule.
Nøgleord
Kontakter
Cassandra HemmingsenChefrådgiverHolm Kommunikation
ergo@holm.dkPeter Steen OlsenNordisk CFO og talsmand for Europæiske ERV
Billeder

Om ERGO Forsikring
ERGO Forsikring A/S er et førende forsikringsselskab i Norden, dannet på baggrund af fusionen mellem Europæiske Rejseforsikring A/S og ERGO Forsikring AS. Selskabet fokuserer på sundheds- og rejseforsikring i Danmark, Norge og Sverige. ERGO Forsikring A/S er en del af ERGO Group AG, en af de førende tyske og internationale forsikringskoncerner og hovedselskabet inden for primær forsikring i Munich Re.
Læs mere om ERGO Forsikring på ergo.dk.
Følg pressemeddelelser fra ERGO Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ERGO Forsikring A/S
ERGO Forsikring A/S styrker direktionen for at understøtte fremtidig vækst22.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
ERGO Forsikring A/S annoncerer i dag planlagte ændringer i selskabets direktion med forbehold for de nødvendige myndighedsgodkendelser.
ERGO Forsikring opnår AA-rating af kreditvurderingsbureauet Fitch Ratings13.10.2026 13:53:41 CEST | Pressemeddelelse
Det internationale kreditvurderingsbureau Fitch Ratings har opjusteret ERGO Forsikrings rating fra A+ til AA, som er blandt bureauets højeste vurderinger. Den nye rating er et kvalitetsstempel på selskabets finansielle styrke og understreger den økonomiske tryghed, som kunderne får ved at være forsikret hos ERGO Forsikring.
Ny rapport: Global uro gør det markant dyrere at få syge og tilskadekomne rejsende hjem9.10.2026 11:31:02 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra Euro-Center, der er samarbejdspartner til ERGO Forsikring, viser, at den geopolitiske situation, der er udsprunget af konflikten i Mellemøsten, har gjort det markant dyrere at få syge og tilskadekomne rejsende hjem. Det er ikke en udgift, forsikrede mærker på nuværende tidspunkt, men for de 25 pct. af danskerne, der ikke har en rejseforsikring, kan det få store konsekvenser.
ERGO Forsikring går i offensiven: udruller næste fase i lanceringen af sundhedsforsikringer i Danmark11.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tidligere i år lancerede ERGO Forsikring en ny sundhedsforsikring til danske virksomheder. Nu tager selskabet næste skridt i sin ambitiøse vækstplan mod at få produktet bredere ud gennem nye og eksisterende distributionspartnerskaber. Derfor samlede ERGO ledende forsikringsmæglere og brancheaktører i Parken i København til en præsentation af deres sundhedsforsikring og innovative sundhedsapp.
Dyr overraskelse kan vente danske studerende, der snart rejser ud på udveksling10.9.2026 13:18:06 CEST | Pressemeddelelse
Tusindvis af danske studerende pakker snart kufferten til et semester i udlandet. Men det blå sygesikringskort og indboforsikringen dækker sjældent hele opholdet, ofte kun de første måneder. ERGO Forsikring har samlet en tjekliste over det, studerende skal have styr på, før de rejser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
