Ny CEPOS-analyse: Mette Frederiksens regeringer har reduceret arbejdsudbuddet til den private sektor med 12.000
9.4.2026 09:23:01 CEST | Cepos | Pressemeddelelse
Langt de fleste nye job siden 2019 skyldes konjunkturer og tidligere regeringers reformer – ikke Socialdemokratiets egne tiltag, viser ny analyse fra CEPOS

Mette Frederiksen har været statsminister for to regeringer – og kan nu blive det for en tredje.
Men trods den store fremgang på 230.000 beskæftigede siden 2019 har hendes regeringer kun leveret et begrænset bidrag. Det viser en ny analyse fra CEPOS.
"Det er i højere grad tidligere reformer – særligt tilbagetrækningsreformerne – og gode konjunkturer, der har drevet stigningen i beskæftigelsen. Mette Frederiksens regeringer bidrager kun med et mindre bidrag, og hele denne fremgang er opsuget af den offentlige sektor," siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.
Den private beskæftigelse er steget med omkring 230.000 personer siden 2019 (186.000 fuldtidspersoner). Men en stor del af fremgangen skyldes blandt andet gunstige internationale forhold og høj økonomisk aktivitet, som ligger uden for regeringens direkte kontrol.
Ser man i stedet på den fremgang i den strukturelle beskæftigelse, som er skabt via politiske reformer, tegner der sig et andet billede. Reformer gennemført under tidligere regeringer har i perioden 2019-2025 øget arbejdsudbuddet med omkring 90.000 fuldtidspersoner.
Til sammenligning har reformer under Mette Frederiksens regeringer øget arbejdsudbuddet med cirka 34.000 fuldtidspersoner.
Under Mette Frederiksens første regering øgede hun beskæftigelsen med 1.400 fuldtidspersoner. For den seneste regering var målet at øge beskæftigelsen med 45.000 fuldtidspersoner, men det er kun lykkedes at gennemføre reformer for knap 33.000 fuldtidspersoner.
Samlet set viser analysen, at reformer gennemført under Mette Frederiksens regeringer siden 2019 har øget beskæftigelsen med ca. 34.000 personer. Men den beskæftigelsesfremgang er mere end opslugt af den offentlige sektor.
"Når man tager højde for, at den offentlige beskæftigelse er vokset med 47.000 fuldtidspersoner i perioden, betyder det reelt, at der er blevet 12.000 færre hænder til rådighed for den private sektor. Det er en udvikling, der svækker dansk økonomi på sigt," siger Mia Amalie Holstein.
Analysen peger desuden på, at de største bidrag til beskæftigelsen i dag stammer fra reformer vedtaget under tidligere regeringer – herunder tilbagetrækningsreformerne fra 2006 og 2011.
Mia Amalie Holstein kan kontaktes på 53 55 71 77 for uddybende kommentarer.
Læs hele analysen her.
Kontakter
Mia Amalie HolsteinCheføkonomCEPOS
Tlf:53 55 71 77mia@cepos.dkJens HolmbergPresse- og kommunikationschefCEPOS
Tlf:53533261holmberg@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny CEPOS-analyse: Private hospitaler behandler flere patienter pr. medarbejder – på de offentlige går det den modsatte vej22.5.2026 09:36:25 CEST | Pressemeddelelse
Mens produktiviteten på private hospitaler er steget markant siden 2020, er den faldet på de offentlige hospitaler, viser ny analyse fra CEPOS. Regionerne bør i højere grad bruge private hospitaler for at få flere behandlinger for skattekronerne
Ny CEPOS-analyse: Indkomstuligheden er steget – men alle indkomstgrupper er blevet rigere5.5.2026 13:39:48 CEST | Pressemeddelelse
Indkomstuligheden i Danmark er steget siden starten af 1990’erne, men udviklingen dækker over, at alle indkomstgrupper opgjort på deciler har haft fremgang. Samtidig er formueuligheden (ekskl. unoterede aktier) faldet de seneste årtier, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Årskarakterinflation i gymnasiet er steget markant – se, hvor dit barns gymnasium ligger4.5.2026 11:28:18 CEST | Pressemeddelelse
Forskellen mellem års- og prøvekarakterer i det almene gymnasium (STX) er vokset yderligere i 2025, og der er problematiske store forskelle mellem skolerne, viser ny CEPOS-analyse
Ny CEPOS-analyse: Borgerlige partier har drevet reformer, der har gjort Danmark rigere20.4.2026 07:16:30 CEST | Pressemeddelelse
25 års reformer har løftet arbejdsudbud og BNP markant – men bidragene varierer betydeligt mellem partierne, viser ny CEPOS-analyse
CEPOS-analyse: Den rigeste procent betaler allerede otte gange mere i skat end gennemsnittet13.4.2026 09:44:17 CEST | Pressemeddelelse
De mest formuende betaler allerede langt over gennemsnittet i skat – med en formueskat vil regningen stige yderligere, viser analyse fra CEPOS
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum