Ny CEPOS-analyse: Borgerlige partier har drevet reformer, der har gjort Danmark rigere
20.4.2026 07:16:30 CEST | Cepos | Pressemeddelelse
25 års reformer har løftet arbejdsudbud og BNP markant – men bidragene varierer betydeligt mellem partierne, viser ny CEPOS-analyse

De seneste 25 års økonomiske reformer har haft stor betydning for dansk økonomi. Reformerne har øget både arbejdsudbuddet og BNP markant og dermed bidraget til højere velstand.
Men der er betydelige forskelle på, hvilke partier der har været drivkraften bag udviklingen. Det viser en ny analyse fra CEPOS.
"Hvis man vil forstå, hvem der reelt har gjort Danmark rigere, er det helt relevant at se på, hvem der har gennemført reformer, der øger arbejdsudbuddet. Her er billedet ret klart. Nogle partier har taget ansvar – andre har i høj grad stået på sidelinjen," siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.
Analysen opgør effekterne af reformer siden 2001 og viser, at især skatte-, overførsels- og tilbagetrækningsreformer har haft stor betydning. Velfærdsaftalen fra 2006 og tilbagetrækningsaftalen fra 2011 skiller sig ud som de mest betydningsfulde reformer med meget store positive effekter på både arbejdsudbud og BNP.
Når man fordeler effekterne på partier, er det Venstre og Konservative, der har bidraget mest til at øge arbejdsudbuddet og dermed også den økonomiske vækst. Også Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialdemokratiet har ydet væsentlige bidrag, mens venstrefløjen samlet set har bidraget mindre.
Analysen viser også, at billedet ændrer sig en smule, når man ser på, hvilke partier der har stemt for reformerne i Folketinget. Her stiger især Socialdemokratiets og SF’s bidrag, blandt andet fordi de stemte for tilbagetrækningsaftalen i 2011.
"Det ændrer dog ikke ved hovedpointen: Dansk økonomi er blevet styrket, fordi der er partier, der aktivt har prioriteret reformer. Det er en vigtig erkendelse i en tid, hvor den underliggende vækst i økonomien er lav," siger Mia Amalie Holstein.
CEPOS peger samtidig på, at der fortsat er behov for reformer, hvis Danmark skal fastholde og udbygge velstanden i fremtiden.
"Hvis vi vil undgå, at væksten går i stå, kræver det nye reformer, der øger arbejdsudbuddet og produktiviteten. Erfaringerne fra de seneste 25 år viser, at det virker – og at det gør en reel forskel for danskernes velstand," siger Mia Amalie Holstein.
Mia Amalie Holstein kan kontaktes på 53 55 71 77 for uddybende kommentarer.
Læs hele analysen her.
Kontakter
Mia Amalie HolsteinCheføkonomCEPOS
Tlf:53 55 71 77mia@cepos.dkJens HolmbergPresse- og kommunikationschefCEPOS
Tlf:53533261holmberg@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny CEPOS-analyse: Private hospitaler behandler flere patienter pr. medarbejder – på de offentlige går det den modsatte vej22.5.2026 09:36:25 CEST | Pressemeddelelse
Mens produktiviteten på private hospitaler er steget markant siden 2020, er den faldet på de offentlige hospitaler, viser ny analyse fra CEPOS. Regionerne bør i højere grad bruge private hospitaler for at få flere behandlinger for skattekronerne
Ny CEPOS-analyse: Indkomstuligheden er steget – men alle indkomstgrupper er blevet rigere5.5.2026 13:39:48 CEST | Pressemeddelelse
Indkomstuligheden i Danmark er steget siden starten af 1990’erne, men udviklingen dækker over, at alle indkomstgrupper opgjort på deciler har haft fremgang. Samtidig er formueuligheden (ekskl. unoterede aktier) faldet de seneste årtier, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Årskarakterinflation i gymnasiet er steget markant – se, hvor dit barns gymnasium ligger4.5.2026 11:28:18 CEST | Pressemeddelelse
Forskellen mellem års- og prøvekarakterer i det almene gymnasium (STX) er vokset yderligere i 2025, og der er problematiske store forskelle mellem skolerne, viser ny CEPOS-analyse
CEPOS-analyse: Den rigeste procent betaler allerede otte gange mere i skat end gennemsnittet13.4.2026 09:44:17 CEST | Pressemeddelelse
De mest formuende betaler allerede langt over gennemsnittet i skat – med en formueskat vil regningen stige yderligere, viser analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Store forskelle i SOSU-fravær – se hvor din kommune ligger10.4.2026 09:13:39 CEST | Pressemeddelelse
Sygefraværet blandt kommunale SOSU’er ligger på 18,8 dage årligt, men varierer markant fra kommune til kommune. I nogle kommuner er fraværet næsten dobbelt så højt som i andre, viser ny analyse fra CEPOS
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum