EWII indleder fjernvarmearbejde på Skolebakken i Kolding
1.4.2026 10:45:27 CEST | EWII A/S | Pressemeddelelse
Et større arbejde med at udskifte en fjernvarmeledning på Skolebakken vil fra midten af april i perioder påvirke trafikken mellem Strandhuse og Nr. Bjert. EWII har sikret, at der under hele forløbet er passage for gående og cyklende.

EWII Varme sætter i uge 16 gang i et omfattende anlægsarbejde på Skolebakken i Kolding. Arbejdet finder sted på strækningen fra Strædet til Nr. Bjertvej og vil påvirke trafikken i området frem til juli 2026. Både beboere, pendlere og forældre med børn på Lyshøjskolen og brugere af hallen kan derfor forvente ændringer i deres daglige ruter.
I perioden vil Skolebakken være helt spærret for gennemkørende biltrafik, hvor bilister henvises til skiltet omkørsel ad alternative ruter. Gående og cyklister vil i hele perioden kunne passere arbejdet, men der kan forekomme midlertidige afmærkninger og ændrede ruter.
”Vi ved, at ændringer i trafik og skoleveje påvirker hverdagen – særligt for familier og naboer i området. Det tester de berørtes tålmodighed, men vi håber på forståelse for, at arbejdet skal udføres. Vi gør alt, hvad vi kan, for at gennemføre projektet så hurtigt og sikkert som muligt og med mindst mulige gener,” siger Michael Rothmann, seniorprojektleder i EWII Varme.
Det forventes, at der kan opstå øget trafik på omkringliggende veje, når trafikken ledes udenom gravearbejdet.
Fremtidssikret varme
Projektet omfatter udskiftning og opdimensionering af den eksisterende fjernvarmeledning ved Skolebakken. Arbejdet er koordineret med Kolding Kommunes planer om at etablere en cykelsti på samme strækning. EWII færdiggør først gravearbejdet, hvorefter kommunen kan gennemføre deres anlæg.
Efter sommerferien fortsætter EWII arbejdet på den resterende del af Skolebakken – fra Strædet til indkørslen ved Børnehuset Strandhuse. Denne etape forventes ikke at påvirke biltrafikken.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information kontakt:
Michael Rothmann, seniorprojektleder i EWII på telefon 28 10 72 88
Ann Warren, pressechef i EWII, på telefon 51 15 25 55
Om EWII
EWII er en dansk energikoncern, der sælger strøm, ladebokse til elbilen og hurtigt, stabilt internet i hele landet. En koncern, der ønsker at gå forrest i den grønne omstilling med udviklingen af intelligente løsninger og fleksible lagrings- og energisystemer.
I Trekantområdet er EWIIs forsyningsselskab leverandør af vand, fjernvarme og elnet, ligesom selskabet driver elnettet på Bornholm. Det er kritisk infrastruktur med fokus på høj forsyningssikkerhed.
EWII opbygger et netværk af offentlige ladestandere til elbiler fra Københavns Lufthavn i Øst til Hvide Sande i Vest.
Koncernen er selvejende og forbrugerstyret med en historie, der strækker sig over mere end 150 år. På tværs af organisationen har koncernen mere end 400.000 kunderelationer og -forpligtelser, og EWII er med mere end 750 ansatte en af Trekantområdets største private arbejdspladser.
Følg pressemeddelelser fra EWII A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EWII A/S
Ny aftale beskytter grundvand: 54 hektar nær Vonsild bliver fri for pesticider30.10.2026 08:11:58 CET | Pressemeddelelse
Energi- og forsyningskoncernen EWII og ejerne af Malkstedgård har indgået en aftale om at beskytte et stort område, der danner grundvand til Søndre Vandværk i Kolding. Aftalen betyder, at 70 procent af grundvandet til vandværket er sikret nu og i fremtiden
Tag kandidattesten: Rekordmange stiller op til EWIIs repræsentantskab26.10.2026 10:49:06 CET | Pressemeddelelse
348 kandidater kæmper om de 120 pladser i energi- og forsyningskoncernen EWIIs repræsentantskab. Det er ny rekord, og der er kampvalg om pladserne i alle seks kredse. Er du i tvivl om, hvem du skal stemme på, kan EWIIs kandidattest hjælpe dig med at finde de kandidater, du er mest enig med. Valget foregår i perioden fra den 2. til den 16. november.
EWII advarer mod falske sms’er10.9.2026 11:06:21 CEST | Pressemeddelelse
Energikoncernen EWII oplever i øjeblikket, at falske sms’er bliver sendt ud i EWIIs navn. Modtager du en besked, opfordres du til at slette den uden at klikke på linket i beskeden.
Nu kan du stille op: EWII skal have ny formand efter valg til repræsentantskab31.8.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når energikoncernen EWII i november afholder valg til koncernens repræsentantskab, står én ting allerede klart: Koncernen skal have ny bestyrelsesformand. Fra den 3. september kan du melde dig som kandidat til EWIIs repræsentantskab, hvis du er forsyningskunde i Trekantområdet eller på Bornholm.
EWII sælger forretningsområde med gadebelysning26.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energikoncernen EWII har i mere end 20 år serviceret gadebelysning og lysreguleringer i en række kommuner. Nu har infrastrukturvirksomheden Eltel købt forretningsområdet og overtager dermed opgaverne. I alt 9 medarbejdere fra EWII bliver en del af Eltel Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum