3F: Der er behov for en styrket indsats og hårdere straffe for arbejdskriminalitet
26.3.2026 13:13:39 CET | 3F | Pressemeddelelse
Ny rapport fra Hvidvasksekretariatet afslører, at stribevis af virksomheder inden for 3F’s brancher kan være brugt systematisk til hvidvask og økonomisk kriminalitet.

Man skal styrke myndighedernes indsats mod arbejdskriminalitet, og straffen skal skærpes. Det mener Danmarks største fagforbund 3F på baggrund af en ny rapport fra Hvidvasksekretariatet.
- Den nye rapport dokumenterer, hvad vi har råbt højt om de senere år, nemlig at der er stigende økonomisk kriminalitet og hvidvask inden for blandt andet restauration, byggeri, transport og vikarbureauer. Det er helt uholdbart og skal blandt andet stoppes gennem markant skærpede straffe til de virksomheder, der bryder loven, siger Søren Heisel, der er forbundssekretær i 3F.
Hvidvasksekretariatet har i dag offentliggjort en ny kvartalsrapport. Den viser blandt andet, at ”stribevis af virksomheder kan være brugt systematisk til hvidvask og økonomisk kriminalitet”.
En kortlægning fra Hvidvasksekretariatet viser, at bestemte brancher har en højere koncentration af virksomheder, hvor Hvidvasksekretariatet modtager gentagne underretninger om mulig hvidvask eller anden økonomisk kriminalitet om virksomheder eller virksomhedens ejerkredse.
For eksempel har Hvidvasksekretariatet modtaget mange underretninger på knap 17 pct. af virksomhederne inden for branchen vikarbureauer og godt 16 pct. af virksomhederne inden for nedrivning. For virksomheder inden for restauration og byggeriet, er det ca. 13 pct., mens det er 11 pct. af virksomhederne inden for Rutebuskørsel, by og nærtrafik (flextrafik).
Hvidvasksekretariatet vurderer, at der er en større risiko for hvidvask og økonomisk kriminalitet i de brancher, hvor der både er mange virksomheder, og hvor der samtidig er en stor andel af virksomheder med 5 eller flere underretninger. Det gælder vikarbureauer, restauranter og byggeprojekter.
Hvidvasksekretariatet formoder, at en del af virksomhederne begår forbrydelser inden for arbejdskriminalitetsområdet. Tallene viser ifølge rapporten, at kriminalitet – og muligvis gentagende, organiseret kriminalitet – er flyttet ind i de mere almindelige samfundsstrukturer, herunder virksomhederne.
- Det undergraver det danske arbejdsmarked, når der i nogle brancher er en stor forekomst af kriminalitet. Det må derfor være en bunden opgave for en ny regering at gøre noget ved problemet. Det burde vel også være i arbejdsgivernes interesse, at sikre fair konkurrence ved at beskytte de virksomheder, der spiller efter reglerne, siger Søren Heisel.
Der var gode takter i det politiforlig, der blev aftalt i december 2025. Men der er behov for at skærpe indsatsen mod arbejdskriminalitet endnu mere.
3F foreslår derfor, at der skal ske en styrket koordinering mellem de myndigheder, der varetager indsatsen mod arbejdskriminalitet, ligesom der skal udarbejdes en national handlingsplan for den danske indsats mod arbejdskriminalitet og social dumping. Det skal bidrage til at skabe en mere effektiv myndighedsindsats og skal sikre et arbejdsmarked uden kriminalitet, unfair konkurrence, misbrug af udenlandsk arbejdskraft og snyd med skat.
Desuden foreslår 3F, at der skal være hårdere straffe, så myndighederne kan slå hårdt ned på arbejdskriminalitet. Der skal bl.a. være mulighed for frakendelse af retten til at drive virksomhed, forhøjelse af bødestraffe og øget brug af fængselsstraf.
Rapporten fra Hvidvasksekretariatet påpeger desuden, at skatteforvaltningen har fået øget fokus på kædesvig og advarer virksomheder mod svig i leverandørkæderne. Skattestyrelsen konstaterer fejl i ni ud af ti kontrolsager om kædesvig. I perioden fra 2020 til 2024 er der udsendt regninger for over fire milliarder kroner. Billedet er det samme for 2025.
3F foreslår, at man i brancher, hvor der er høj risiko for arbejdskriminalitet, begrænser kæden af underleverandører. Det vil være med til at modvirke, at lyssky virksomheder kan snyde med skattebetalingen via lange leverandørkæder.
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
Kriminelle scorer kassen på arbejdsmarkedet: Nu skal der sættes hårdt ind14.10.2026 08:51:26 CEST | Pressemeddelelse
Der er behov for, at myndighederne sætter hårdt ind for at bekæmpe kriminalitet på det europæiske arbejdsmarked. Sådan lyder budskabet fra 3F og Det Europæiske Bygnings- og Træarbejderforbund.
3F: Gode takter i finansloven9.10.2026 12:00:53 CEST | Pressemeddelelse
Det er godt at regeringen vil forbedre Tidlig (Arne) pensionen og positivt, at regeringen genindfører Store Bededag og lægger op til forbedringer på en række velfærdsområder.
Stor fond har spillet fallit efter den har fejlet i 10 år1.10.2026 12:00:09 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU-fonden) skulle sikre udenlandske arbejdstagere deres løn og skærpe virksomhedernes ansvar for deres underleverandører. Efter 10 år har fonden spillet fallit og ikke levet op til formålet. Hvis ordningen ikke forbedres markant, bør Danmark indføre et egentligt kædeansvar i byggeriet.
3F: Husk landbrugets medarbejdere!30.9.2026 17:04:26 CEST | Pressemeddelelse
I dag er kommissoriet for og deltagerne i grisefirparten offentliggjort. Formand for 3F’s Grønne Gruppe, Allan Busk, hilser begge dele velkommen: ”Det er kompetente folk, som skal i gang med de her drøftelser, og vi er enige i den sammensætning, som er præsenteret.” Allan Busk kommer dog i lyset af den offentlige debat om dansk landbrugs fremtid med en klar opfordring til politikerne, kommentatorer og andre interessenter:
3F: Ny stor sejr for almindelige lønmodtagere12.9.2026 06:33:11 CEST | Pressemeddelelse
Vi står over for en voldsom og uacceptabel social ulighed i danskernes levetid, derfor er det afgørende, at regeringen nu styrker Ret til Tidlig Pension, lyder det fra 3F.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum