3F: Husk landbrugets medarbejdere!
30.9.2026 17:04:26 CEST | 3F | Pressemeddelelse
I dag er kommissoriet for og deltagerne i grisefirparten offentliggjort. Formand for 3F’s Grønne Gruppe, Allan Busk, hilser begge dele velkommen: ”Det er kompetente folk, som skal i gang med de her drøftelser, og vi er enige i den sammensætning, som er præsenteret.”
Allan Busk kommer dog i lyset af den offentlige debat om dansk landbrugs fremtid med en klar opfordring til politikerne, kommentatorer og andre interessenter:
”Mere dyrevelfærd og grøn omstilling af dansk landbrug kan kun ske med dygtige medarbejdere. Derfor skal skyklapperne fjernes i den offentlige debat, der i for høj grad alene fokuserer på udfordringerne for ejerne i dansk landbrug,” siger formand for 3F’s Grønne Gruppe, Allan Busk.
Han understreger, at politikerne i omstillingsprocessen skal huske på – og understøtte – de ansatte i både dansk landbrug og følgeerhvervene: ”De kører ganske vist ikke ind på landmandens traktor eller i mejeriets tankbiler til Christiansborg Slotsplads. Men de er mindst lige så udsatte i forhold til den omstilling, der er undervejs i landbruget.”
Allan Busk peger både på behovet for efteruddannelse af landbrugets medarbejdere og en aktiv beskæftigelses- og uddannelsesindsats over for de ansatte i sektoren, som skal finde nyt job eller skifte branche:
”Uden 3F’s medlemmer bliver der ingen realiteter ud af de politiske ønsker om grøn omstilling og mere dyrevelfærd. Det er 3Ferne i staldene og på marker, i grisetransporterne og tankbilerne, på mejerierne og foderstoffabrikkerne, som får det til at ske. Derfor skal der i lige så høj grad tages hensyn til dem, som til de bedriftsejere og landmænd, der højlydt kræver kompensation. Medarbejderne skal have ordentlig løn – som vi har aftalt det med arbejdsgiverne i GLS-A – uddannelse og rammer i dagligdagen, så de kan levere den høje standard, som både dyr, natur og samfund forventer. Både i forhold til regulering af gødskning og kvælstofudledning, anvendelse af sprøjtegifte, bedre dyrevelfærd og omlægning af produktionsjord til skov, natur og vådområder.”
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
Kriminelle scorer kassen på arbejdsmarkedet: Nu skal der sættes hårdt ind14.10.2026 08:51:26 CEST | Pressemeddelelse
Der er behov for, at myndighederne sætter hårdt ind for at bekæmpe kriminalitet på det europæiske arbejdsmarked. Sådan lyder budskabet fra 3F og Det Europæiske Bygnings- og Træarbejderforbund.
3F: Gode takter i finansloven9.10.2026 12:00:53 CEST | Pressemeddelelse
Det er godt at regeringen vil forbedre Tidlig (Arne) pensionen og positivt, at regeringen genindfører Store Bededag og lægger op til forbedringer på en række velfærdsområder.
Stor fond har spillet fallit efter den har fejlet i 10 år1.10.2026 12:00:09 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU-fonden) skulle sikre udenlandske arbejdstagere deres løn og skærpe virksomhedernes ansvar for deres underleverandører. Efter 10 år har fonden spillet fallit og ikke levet op til formålet. Hvis ordningen ikke forbedres markant, bør Danmark indføre et egentligt kædeansvar i byggeriet.
3F: Ny stor sejr for almindelige lønmodtagere12.9.2026 06:33:11 CEST | Pressemeddelelse
Vi står over for en voldsom og uacceptabel social ulighed i danskernes levetid, derfor er det afgørende, at regeringen nu styrker Ret til Tidlig Pension, lyder det fra 3F.
3F: God ordning om udenlandsk arbejdskraft3.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny ordning gør det lettere for danske virksomheder med en overenskomst at rekruttere internationale medarbejdere fra udvalgte tredjelande.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum