Presseinvitation: Kom med til Ulighedens Topmøde 2026
9.4.2026 14:30:22 CEST | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Presseinvitation
Pressen inviteres: På onsdag den 15. april samles cirka 100 samfundsaktører med interesse for ulighedens dynamikker til en konference med oplæg, interview og partilederdebat. Akkreditering sker ved mail til jk@ae.dk

KONFERENCE
Hvorfor bliver uligheden ved med at stige?
Hvordan undgår vi, at titusindvis af unge bliver efterladt på perronen uden uddannelse?
Hvordan skaber vi et socialt retfærdigt pensionssystem?
Det er de centrale spørgsmål, som forskere, organisationer og politikere søger svar på onsdag den 15. april 2026 kl. 14. Her er Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) vært for Ulighedens Topmøde 2026 på Islands Brygge i København.
”Mange kan nikke til, at Danmark er et af de bedste lande at leve i, men der er også store forskelle og nogle, der bliver efterladt på perronen. Sammenhængskraften er truet, og vi har brug for en samtale om, hvordan vi mindsker uligheden på vigtige områder,” siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Det er første gang, at AE afholder Ulighedens Topmøde. Ambitionen er at skabe en årligt tilbagevendende konference, hvor eksperter, beslutningstagere, embedsværk, civilsamfund, meningsdannere og medier med interesse for ulighedens dynamikker samles for at udveksle ny viden og argumenter.
Konferencen indledes med fokus på den økonomiske uligheds seneste udvikling efterfulgt af et eller flere særtemaer.
Uligheden viser sig gennem hele livet
I år sætter Ulighedens Topmøde særligt fokus på ulighed ved to af livets kritiske overgange: ved indgangen til voksenlivet og ved udgangen fra arbejdsmarkedet.
”Ulighed har mange ansigter, som viser sig på mange måder. Ét er, at de økonomiske forskelle vokser med høj fart og truer sammenhængskraften i det tillidssamfund, som Danmark er,” siger Lars Andersen.
”Noget andet er, at vi har en stor gruppe af unge, der har svært ved at lykkes med at få en uddannelse, mens nedslidning på arbejdsmarkedet rammer vidt forskelligt og viser sig som ulige vilkår i pensionsårene,” siger Lars Andersen.
På topmødet er der i år to keynote speakers. I blokken om de unge er økonomiprofessor og formand for Reformkommissionen Nina Smith hovedtaler. I blokken om pensionssystemet er forskningsdirektør og professor Torben Tranæs (VIVE) hovedtaler.
Hvordan skaber vi et socialt retfærdigt pensionssystem?
Topmødet afsluttes med en partilederdebat, hvor moderator Casper Dall spørger Pia Olsen Dyhr (SF), Martin Lidegaard (R), Mona Juul (K) og Kaare Dybvad Bek (S):
Hvordan skaber vi et socialt retfærdigt pensionssystem?
”Vi har et pensionssystem, som ikke er bæredygtigt. Alt for mange ufaglærte og faglærte holder ikke til folkepensionsalderen, og den folkelige opbakning til den stigende pensionsalder er truet. Vi glæder os til at høre, hvordan politikerne vil tackle de problemer,” siger Lars Andersen.
Akkreditering
Pressen inviteres hermed til Ulighedens Topmøde 2026.
Akkreditering sker ved henvendelse til kommunikationschef Jesper Kirkbak (AE):
50 73 71 34
Tid og sted
Dato: Onsdag den 15. april 2026
Tidspunkt: Kl. 14-18
Sted: Islands Brygge 32D, København S (FH)
Kontakter
Jesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkBilleder


Links
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Over 900.000 danskere lever med meget generende smerter og ubehag3.7.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten hver femte dansker har smerter eller ubehag i lemmer og led, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I 2010 gjaldt det hver syvende dansker. Forskning viser, at fravær fra arbejdsmarkedet på grund af smerter koster samfundet 58 milliarder kroner om året.
Rekordmange studenter står uden uddannelse: Se tallet for din kommune1.7.2026 11:36:10 CEST | Pressemeddelelse
Næsten 30.000 studenter under 30 år står uden uddannelse, men det rekordstore antal er ulige fordelt på tværs af landet, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Særligt på Lolland-Falster og store dele af Sjælland er der mange studenter uden uddannelse, mens andelen er lav i Jylland, på Fyn og nord for København.
42.000 børn vokser op i familier med et budget under minimum: Se tallet for din kommune30.6.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er langt fra Brøndby til Dragør, når det gælder fattigdom, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Mens Dragør Kommune har færrest borgere, der lever for mindre end minimumsbudgettet, er tallene højest i kommuner på den københavnske vestegn og Vest- og Sydsjælland.
Rekordmange studenter står uden uddannelse24.6.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Knap 30.000 studenter under 30 år står uden uddannelse, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er cirka 1.000 flere personer end året før, og tallet har aldrig været højere.
Her krydser de fingre for et varigt åbent Hormuz-stræde: 17 brancher er særligt sårbare22.6.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
I 17 ud af 69 brancher udgør olie mere end halvdelen af energiforbruget, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Omvendt er man i industrien relativt godt rustet, fordi man i høj grad har omstillet sig og baserer energiforbruget på el.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum