Fortsat vækst i svanemærket byggeri
7.4.2026 07:25:00 CEST | Miljømærkning Danmark | Pressemeddelelse
Stadig flere byggerier opnår det officielle nordiske miljømærke, Svanemærket. Det viser nye tal fra Miljømærkning Danmark. Således er der i dag over 6.000 svanemærkede lejligheder, huse, skoler og daginstitutioner i Danmark. Det er en stigning på 45 pct. på to år.

Der er fortsat stigning i antallet af svanemærkede byggerier i Danmark. Pr. 1. januar 2026 var der således 6.226 opførte lejligheder, huse, daginstitutioner og andre typer af byggerier certificeret med Svanemærket samt 2.052 under opførelse.
”Væksten i svanemærket byggeri vidner om, at en bred del af branchen får stadig større fokus på klima og grøn omstilling på trods af, at byggeriet de seneste år har været igennem en lidt hård periode, siger Frederik Gudi Sommer-Gleerup, certificeringschef i Miljømærkning Danmark.
Forventer flere svanemærkede enfamiliehuse
Det er muligt at svanemærke både lejligheder, rækkehuse, enfamiliehuse, kontorer, lagerbygninger, skoler, børnehaver og en række andre bygninger. Særligt når det kommer til parcelhuse, villaer og andre typer af enfamilieshuse, forventer Svanemærket øget efterspørgsel.
”Vi oplever øget interesse fra bygherrer og typehusfirmaer, der ønsker at opføre grønnere enfamiliehuse, og som samtidig ser Svanemærket som en god investering. Vi har derfor netop etableret nogle nye rammer, der skal gøre det mere attraktivt at opføre denne type boliger med Svanemærket. Målet er at understøtte, at flere boliger – også selvom der ikke er tale om større projekter – kan få glæde af de krav til miljø, klima og sundhed, som Svanemærket stiller”, siger Frederik Gudi Sommer-Gleerup.
Der findes allerede enkelte svanemærkede enfamilieshuse i Danmark, men med de nye rammer er forventningen, at flere fremover vil vælge at bygge svanemærkede villaer, typehuse eller andre former for enfamilieshuse.
Mindsket miljø- og klimabelastning
Målet med svanemærket byggeri er at mindske den samlede miljø- og klimabelastning. Derfor er der både krav til materialer, til selve byggeprocessen og til brugsfasen – og til håndtering af affald og recirkulering af byggematerialer. Det er bl.a. med til at fremme cirkulær økonomi og sikre mere effektiv brug af ressourcer.
Kendetegn ved et svanemærket byggeri
- Lavt energiforbrug
- Godt indeklima
- Skrappe kemikaliekrav
- Strenge krav til certificeret træ
- Høj byggeteknisk kvalitet via kontrol af en uvildig tredjepart
- God mulighed for genbrug og genanvendelse af bygningsdele
Fakta om svanemærket byggeri
Pr. 1. januar 2026 var der i Danmark over 6.000 færdigbyggede lejligheder, huse, skoler og daginstitutioner med Svanemærket – og over 2.000 under konstruktion. Tallene er opgjort i boenheder.
Nøgleord
Kontakter
Lisa Olufson KlæsøePressechef, Miljømærkning Danmark
Tlf:27 12 93 69lio@ecolabel.dkBilleder
Links
Om Miljømærkning Danmark
Miljømærkning Danmark har ansvaret for Svanemærket og EU Ecolabel i Danmark og fungerer som uafhængig kontrolinstans i forhold til de officielle miljømærker. Miljømærkning Danmark er en selvstændig enhed hos Dansk Standard.
Svanemærket
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, som gør det enkelt for forbrugere, virksomheder og det offentlige at bidrage til den grønne omstilling. Svanemærket er holistisk og ser på alle relevante miljøparametre i hele produktets livscyklus. På den måde fremmer Svanemærket cirkulær økonomi, effektiv brug af ressourcer og biodiversitet – og reducerer klimabelastningen og brugen af skadelige kemikalier. Læs mere på www.svanemaerket.dk.
EU Ecolabel
EU Ecolabel (EU-Blomsten) er EU’s officielle miljømærke. EU Ecolabel blev etableret i 1992 af EU-Kommissionen for at bidrage til mere bæredygtig produktion og forbrug. Læs mere på www.eublomsten.dk.
Følg pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Hver anden ung får et kick af at shoppe, men lige så mange vil faktisk gerne købe mindre29.10.2026 06:25:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at 31 pct. af de 15-19-årige ofte køber ting, de egentlig ikke har brug for. Og hele 53 pct. oplever et kick, når de køber nye ting. Men faktisk vil knap halvdelen af de unge gerne være bedre til at modstå fristelsen for nye køb.
Nu kan langt mere medicinsk udstyr blive svanemærket7.10.2026 06:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Svanemærkets krav til medicinsk udstyr og lægemidler i plast og silikone er netop blevet skærpet. Samtidig kan en lang række nye produkttyper som iltmasker og sprøjter nu også opnå det officielle nordiske miljømærke.
Tre ud af fire danskere mærker klimaforandringer i deres lokalområde25.9.2026 06:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne er markant mere bekymrede for miljø og klima, end man er i resten af Norden. Samtidig har 73 procent af danskerne observeret klimaforandringer i deres lokalområde. Det viser en ny nordisk forbrugerundersøgelse, som Opinion har foretaget for Svanemærket.
Københavns Rådhus sætter Svanemærket på menuen21.9.2026 06:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Kantinen på Københavns Rådhus er blevet certificeret med Svanemærket, der er en af verdens skrappeste miljøcertificeringer. Dermed lever kantinen op til en lang række miljø- og klimakrav med fokus på bl.a. mindre madspild, mere ressourcebevidst drift og en højere andel økologisk mad og drikke.
Gravid eller nybagt forælder? Sådan skruer du ned for uønsket kemi17.8.2026 07:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Sensommeren er højsæson for fødsler – og med ankomst af en lille ny er det en god idé at være ekstra opmærksom på de produkter, man bruger til sig selv og sin nyfødte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

