GF Forsikring advarer: Pas på med at overlæsse din trailer
25.3.2026 06:30:00 CET | GF Forsikring | Pressemeddelelse
Aldrig før har der været så mange trailere på de danske veje. På tærsklen til trailerfolkets højsæson opfordrer GF Forsikring derfor nu til ekstra opmærksomhed på et ofte overset problem: Overlæs på traileren. Rigtig mange risikerer en ubehagelig overraskelse, lyder det.

Om det er dovenskab eller uvidenhed kan være svært at sige, men faktum er, at flere danskere har tendens til at overlæsse deres trailere. Det er i hvert fald oplevelsen hos det medlemsejede GF Forsikring. Det får selskabet til at opfordre danskerne til at passe på vægtfælden.
- Det kan være fristende at fylde traileren godt op for at spare den ekstra tur til genbrugspladsen, men det kan blive både farligt og dyrt – og rigtig mange af vores medlemmer bliver faktisk overraskede over, hvor hurtigt man kan komme til at overskride vægtgrænsen for trailerens last. Hvis man kører med tunge materialer som fliser, grus eller sand, så ser maxvægten ikke ud af meget, men det snyder tit, og konsekvenserne kan være til at få øje på, siger Martin Rundager, direktør for Skadehjælp i GF Forsikring.
I 2025 rundede antallet af trailere på de danske veje ifølge Danmarks Statistik tæt på 930.000 påhængsvogne på landsplan, og det er mere end 100.000 flere end i 2019.
Husk registreringsattesten
Martin Rundager peger på, at overlæs påvirker bilens bremseevne, og det øger naturligt risikoen for skader og ulykker. Samtidig er overlæs en forseelse, der kan give bøder, og i ekstraordinært grove tilfælde kan det betyde en frakendelse af kørekortet og også have forsikringsmæssige konsekvenser.
Rådet fra GF Forsikring lyder derfor, at man inden turen til byggemarkedet eller genbrugsstationen sætter sig ind i, hvad traileren må laste. Oplysningen om både trailerens lastevægt og den totale vægt for traileren kan man finde på trailerens registreringsattest, som man altid skal medbringe, når man kører med sin egen eller en lånt trailer.
18 fliser eller 40 skovlfulde sand
Lyder trailerens lastevægt på 325 kg, svarer det ifølge FDM til en konkret last på 18 fliser á 40x40 cm. Eller cirka 40-50 skovlfulde tørt sand. I begge tilfælde kan der typisk lastes langt mere i traileren, men det vil i så fald medføre overlæs.
- Vores opfordring lyder, at man sætter sig grundigt ind i, hvor meget din eller din lånte trailer må laste. Det er helt afgørende at kende vægtgrænserne for både bilen og traileren og også have en god idé om, hvad lasten så rent faktisk vejer. Er du det mindste i tvivl, så kør hellere en ekstra tur med mindre vægt, både for din egen og dine medtrafikanters skyld, siger Martin Rundager.
Han peger også på, at det giver god mening at give traileren et grundigt forårstjek. Mange steder har traileren stået ude i vinterkulde, og det kan give nogle klassiske udfordringer. Så det er en god idé at tjekke for rust, at alle lygter virker, at el-tilslutningen ikke har en løs forbindelse, at dækkene har tilstrækkeligt med mønster og tryk, og at evt. bremser virker.
I det medlemsejede GF Forsikring gælder det solidariske princip om overskudsdeling, som betyder, at alle GF-medlemmer får del i et evt. overskud, når regnskabet gøres op sidst på året – uanset om man i årets løb har haft en skade eller ej. Det vil sige: Jo færre skader og omkostninger i årets løb, jo mere overskud er der til alle. Så når GF Forsikring løbende giver medlemmerne gode råd om, hvordan de bedst forebygger skader, er det hjælp til selvhjælp - både menneskeligt, samfundsmæssigt og økonomisk for den enkelte.
5 tips til at undgå vægtfælden og forebygge uheld:
- Tjek vægtgrænserne: Læs både bilens og trailerens registreringsattester og overhold de maksimale vægtgrænser.
- Vej lasten: Hvis muligt, vej lasten, før du læsser traileren, så du har kontrol over vægten.
- Vådt og tørt: Vær opmærksom på, at der er forskel på fx. vådt eller tørt træ, sand, grus med mere.
- Balancér lasten korrekt: Fordel lasten jævnt på traileren for at undgå ujævn vægtfordeling, som kan føre til problemer med styring og balance.
- Kontroller bremser og dæk: Sørg for, at trailerens bremser virker, og tjek, at dækkene ikke er mørnede og har korrekt lufttryk.
Nøgleord
Kontakter
GF Forsikrings pressetelefon
Send også gerne mail. Det er ikke muligt
at sende sms'er til pressetelefonen.
Rasmus DamkjærKommunikation & PresseGF Forsikring
Presse- og kommunikationskonsulent
Billeder

Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
Danske haveejere risikerer at futte haven af til sommer: Sidste år var der rekordmange brande2.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
På trods af en våd begyndelse tyder vejrmodellerne på en sommer, der er varmere end normalt. Det bør man især notere sig, hvis man er en af de mange tusinde danske haveejere, som risikerer at starte en havebrand med grill eller ukrudtsbrænder i årets varme måneder. Sidste år var særligt ukrudtsbrændere skyld i markant flere brande end normalt.
GF Forsikring melder om mere end 100 skader efter vild vejr-weekend29.6.2026 11:20:24 CEST | Pressemeddelelse
VOLDSOMT VEJR: Mandag formiddag tikker skadeanmeldelserne fortsat ind ovenpå en weekend, der bød på lidt af hvert på vejrfronten. Foreløbig er antallet af skader oppe på mere end 100 – et antal, der kan stige de kommende timer og dage.
Weekenden blev starten på skybrudssæsonen28.6.2026 09:32:02 CEST | Pressemeddelelse
VOLDSOMT VEJR: GF Forsikring melder om relativt få skader efter lørdagens skybrud og tordenvejr, som kom oven på et par dage efter rekordvarme over hele landet.
Sankt Hans aften nærmer sig: Pas på åben ild i tørken22.6.2026 09:54:56 CEST | Pressemeddelelse
SKADEFOREBYGGELSE: Kombinationen af nogle tørre og varme sommerdage i sigte og en Sankt Hansaften lige om hjørnet får GF Forsikring til at mane til forsigtighed, når grillen eller bålet skal tændes.
Danskernes sommerhusannoncer lokker tyvene til16.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren er højsæson for gode stunder og grillaftener i de danske sommerhusområder, men når sommerhuset skal udlejes, er det ikke kun feriegæster, der følger med i danskernes sommerhusannoncer på nettet. Det gør indbrudstyvene også, lyder det fra GF Forsikring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum