Ønskeskyen/GoWish vælger Bonzer som global SEO-partner: ”Vi vil være gaveinspirationens svar på Pinterest”
18.3.2026 08:20:00 CET | Bonzer | Pressemeddelelse

Med over 17 millioner brugere globalt og en massiv international udrulning under navnet GoWish, har Danmarks førende ønskeplatform valgt Bonzer som deres globale SEO-partner. Ambitionen med samarbejdet er klar: Ønskeskyen skal blive "det nye Pinterest" for ønsker og dominere både klassiske søgemaskiner samt de nye AI-modeller.
Ønskeskyen har de seneste år gennemgået en eksplosiv udvikling og er i dag fundamentet for danskernes gaveønsker. Under det internationale brand, GoWish, er virksomheden nu i gang med en ambitiøs global skalering. For at cementere positionen som den primære destination for inspiration og gavekoordinering på tværs af markeder, indgår de nu i et partnerskab med SEO-specialisterne fra Bonzer.
Målet med samarbejdet er todelt: Ønskeskyen/GoWish skal eje de kommercielle produktsøgninger i traditionelle søgemaskiner som Google, men mindst lige så vigtigt skal platformen positioneres som den ledende vejviser for forbrugere, der søger gaveinspiration gennem Large Language Models (LLM’er) som ChatGPT, Gemini og Copilot.
Fra ønskeliste til global inspirations-hub
Ifølge Casper Ravn-Sørensen, Co-Founder og Chief Growth Officer for Ønskeskyen/GoWish, er partnerskabet med Bonzer en vigtig brik i at løfte platformen fra en praktisk tjeneste til et globalt medie for ønsker.
"Vi har bygget en platform, som millioner af brugere allerede elsker, men vores ambitioner rækker langt længere: Vi vil være gaveinspirationens svar på Pinterest. Det kræver, at vi er til stede dér, hvor brugerne starter deres rejse - uanset om de søger efter 'bedste gaver til ham eller hende' på Google eller beder en AI om at sammensætte den perfekte ønskeliste. Bonzer har vist en unik forståelse og tilgang til, hvordan vi vinder i det nye søgelandskab, hvor både traditionel søgemaskineoptimering og AI search er i fokus," siger Casper Ravn-Sørensen.
SEO som brobygger til AI-anbefalinger
Hos Bonzer ser de samarbejdet som en unik mulighed for at rykke grænserne for SEO ved at optimere til hele det digitale økosystem af anbefalinger.
"Ønskeskyen/GoWish sidder på en guldgrube af data og brugerintention. De er i en unik position til at blive den autoritet, som både klassiske søgemaskiner og AI-modeller vil pege på, når brugere verden over søger efter produkter. Vores opgave er at sikre, at Ønskeskyen ikke bare findes, men bliver det foretrukne svar i alle led af søgerejsen. At få lov til at hjælpe et af Danmarks stærkeste consumer-brands med at skalere globalt er en opgave, vi går til med stor stolthed og tårnhøje forventninger. Vi skal forsøge at rykke grænserne for hvad organisk synlighed kan skabe," udtaler Thomas Bogh, CPO og Partner i Bonzer.
Partnerskabet kommer i kølvandet på en opsigtsvækkende milepæl i USA, hvor GoWish i efteråret formåede at indtage førstepladsen i den amerikanske App Store foran globale giganter som netop føromtalte ChatGPT, og ifølge det internationale techmedie TechCrunch havde sit bedste år til dato.
Samarbejdet vil fokusere på at udrulle GoWish-brandet på tværs af eksisterende og nye markeder med en strategi, der forener global skalerbarhed med lokal relevans. Ved at udnytte Bonzers specialiserede framework for SEO, skal Ønskeskyen/GoWish opnå en status som markedsleder inden for kategorien "Gifting & Inspiration".
Nøgleord
Kontakter
Ønskeskyen/GoWish
Tlf:+4531356352presse@onskeskyen.dkThomas BoghCPO & PartnerBonzer
Tlf:+4529277519tb@bonzer.dkOm Ønskeskyen/GoWish
Ønskeskyen/GoWish er en digital platform, der fungerer som både app og hjemmeside og giver brugere mulighed for at oprette og dele ønskelister online. Platformen kombinerer elementer fra sociale medier og e-handel, hvor brugere kan interagere med hinandens ønskelister. I dag har platformen over 17 millioner brugere globalt.
Om Bonzer
Bonzer er et 100% specialiseret internationalt SEO bureau med base i København, Stockholm og Oslo. Med snart ni års erfaring har Bonzer hjulpet mere end 900 virksomheder med at skabe organisk vækst. De hjælper virksomheder med synlighed i både klassiske søgemaskiner samt i Large Language Models (LLM'er) som ChatGPT, Gemini og Copilot.
Følg pressemeddelelser fra Bonzer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bonzer
Langt færre unge har gæld til forbrugslån og afbetalingskøb3.11.2026 07:05:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af 18-29-årige med forbrugslån og afbetalingskøb er faldet med over 36% siden 2022. Omvendt er den typiske gæld steget med 41% blandt de 30-49-årige, hvad angår gæld til forbrugslån og afbetalingskøb.
Pensionsparadokset: Danmarks rigeste kommuner er dårligst dækket af pensionen28.10.2026 07:10:00 CET | Pressemeddelelse
Borgere i Danmarks rigeste kommuner har nogle af de højeste pensionsformuer i landet. Alligevel er de dårligst dækket, når pensionen måles mod den indkomst, de er vant til at leve af, viser ny analyse.
Kgl. Hofjuvelerer Peter Hertz udvider på Købmagergade og flytter sit guldsmedeværksted ind i forretningen1.10.2026 09:43:08 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. oktober åbner Kgl. Hofjuvelerer Peter Hertz dørene til en udvidet forretning på hjørnet af Købmagergade og Kronprinsensgade. Med udvidelsen samles forretningen og guldsmedeværkstedet for første gang under samme tag, og kunderne kommer tættere på det håndværk, der har båret huset gennem seks generationer.
Danmark sender dobbelt så mange besøgende til Tanzania pr. indbygger som Tyskland og Storbritannien9.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge tal fra Tanzanias Ministerium for Naturressourcer og Turisme skiller Danmark sig ud blandt Tanzanias vigtigste europæiske turistmarkeder, når besøgstallene sættes i forhold til befolkningstallet
Nordic AI Platform Morrison Challenges Tech Giants: Nominated for Best Software Innovation5.8.2026 13:03:49 CEST | Press release
Danish-founded SEO agency Bonzer has been nominated for a Global Search Award, placing their new agentic AI platform Morrison alongside global industry leaders Semrush and Adobe.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum