Tre danske pensionsselskaber investerer over 2 mia. kr. i nordisk energisikkerhed
19.3.2026 08:00:00 CET | AP Pension | Pressemeddelelse
AP Pension, Lægernes Pension & Bank og PenSam investerer hver 1,1 mia. svenske kroner i infrastrukturfonden SEB Nordic Energy. Investeringen skal styrke energisikkerheden og robustheden i Norden og samtidig give pensionskunderne stabile, langsigtede afkast.

SEB Nordic Energy investerer i små og mellemstore anlæg inden for vandkraft, vindkraft og batterilagring i hele Norden. Fonden opgraderer og moderniserer eksisterende anlæg, så produktionen øges markant.
Målet er både at levere mere grøn energi og at bidrage til et mere stabilt nordisk elnet. Fordi fonden fokuserer på opgradering af allerede eksisterende anlæg, er klimaaftrykket væsentligt lavere end ved nybyggeri, hvilket gør strategien endnu mere bæredygtig.
“Den grønne omstilling handler i stigende grad om energisikkerhed og robusthed. Med investeringen i SEB Nordic Energy er vi med til at understøtte et stærkere nordisk energisystem, der kan levere stabil strøm i en tid med stigende efterspørgsel og større geopolitisk usikkerhed,” siger Pernille Jessen, investeringsdirektør i AP Pension.
Stigende behov for vedvarende energi og fleksible løsninger
Elforbruget i Norden forventes at stige markant i de kommende år som følge af elektrificeringen af industri, transport og nye energitunge aktiviteter. Samtidig stiller den voksende mængde vind- og solenergi større krav til lagring, fleksibilitet og balancering af elnettet.
Her spiller fondens investeringer en vigtig rolle. Vandkraft fungerer som et stabiliserende supplement til variabel vedvarende energi, mens batterilagring og moderniserede vindmøller øger fleksibiliteten og sikrer bedre udnyttelse af elnettet.
“Stabil og uafhængig energiforsyning er i dag en hjørnesten i sikkerhedspolitikken. Investeringer i et robust energisystem med risikospredning og nordisk forankring er ikke kun finansielt attraktive – de styrker også samfundets modstandskraft i en usikker tid. At der oveni er tale om grøn energi, understreger, at sikkerhed og klima sagtens kan gå hånd i hånd,” siger investeringsdirektør Peter Possing Andersen fra Lægernes Pension.
Attraktiv risikoprofil og forventning om stabile afkast
De tre pensionsselskaber investerer parallelt og bliver blandt de største investorer i fonden. SEB Nordic Energy har allerede opbygget en betydelig portefølje af vedvarende energi i Norden – en portefølje der med de danske investorers tilsagn forventes næsten fordoblet over de kommende år.
“Med investeringen i SEB Nordic Energy kan danske pensionskasser bidrage til at styrke den europæiske energisikkerhed. Fonden har en attraktiv risikoprofil, og med udsigten til stabile afkast understøtter investeringen PenSams ambition om at skabe solide, langsigtede afkast til vores medlemmer,” siger Jeppe Starup, Head of Private Capital and Real Assets i PenSam.
| Om SEB Nordic Energy |
Læs mere på: SEB Nordic Energy |
Kontakter
AP Pension
Mads Houe, Presserådgiver
2827 0171 / mch@appension.dk
Lægernes Pension og Bank
Anders Lehmann, Chef for kommunikation og presse
3347 8123 / ale@lpb.dk
PenSam
Camilla Woergaard, Presseansvarlig
2779 2876 / cawo@pensam.dk
Billeder
Om AP Pension
I AP Pension skelner vi ikke mellem pengesager og hjertesager. For os handler pension både om økonomisk tryghed og om at være der, når livet kræver lidt ekstra. Som kundeejet selskab arbejder vi uafhængigt for at skabe mest muligt overskud til vores kunder, og når der er plads i økonomien, deler vi det gennem AP Loyalitetsbonus. Hos AP Pension handler overskud om mere end tal – det handler om fællesskab og omtanke.
Følg pressemeddelelser fra AP Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AP Pension
Hun har bygget en arbejdsplads for mennesker med diagnoser – nu er hun kåret som Årets CEO8.10.2026 21:07:05 CEST | Pressemeddelelse
Neurodivergente personer med diagnoser som fx ADHD eller autisme står ofte uden for arbejdsmarkedet, men hos mikrobryggeriet People Like Us på Jagtvej i København udgør de syv ud af ti medarbejdere. Nu er bryggeriets direktør Mette Saga kåret som Årets CEO ved Danmarks første prisuddeling, der hylder mental sundhed på arbejdspladsen.
Nu kåres Danmarks bedste arbejdsplads for mental sundhed6.10.2026 11:38:29 CEST | Nyhed
Den 8. oktober afholdes Danmarks første Mental Health Awards. Eventet skal hylde tiltag, der styrker medarbejderes trivsel på arbejdspladsen. Formålet er at løfte indsatser for bedre mental sundhed i danske virksomheder fra enkeltstående initiativer til en mere systematisk del af strategi og drift.
AP Pension fortsætter væksten og leverer pæn bundlinje1.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
AP Pension øgede de løbende præmier inkl. SUL med 7,2 pct. i første halvår 2026 og leverede et resultat efter skat på 276 mio. kr. Samtidig har pensionsselskabet taget et nyt forretningssystem i brug og lanceret flere nye muligheder for kunderne.
Første spadestik til campus for seks uddannelsesinstitutioner i Kalundborg19.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med totalentreprenøren Raundahl & Moesby tager AP Pension onsdag den 19. august 2026 første spadestik til et nyt markant campusbyggeri i Kalundborg, som skal samle seks uddannelsesinstitutioner under ét tag og skabe moderne rammer for uddannelse, forskning, innovation og samarbejde med erhvervslivet.
AP Ejendomme ansætter Henrik Steenstrup som administrerende direktør1.7.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Henrik Steenstrup bliver ny administrerende direktør for AP Ejendomme. Han kommer fra en stilling som ejendomsdirektør i By & Havn og tiltræder 1. oktober 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


