AP Ejendomme ansætter Henrik Steenstrup som administrerende direktør
1.7.2026 11:00:00 CEST | AP Pension | Pressemeddelelse
Henrik Steenstrup bliver ny administrerende direktør for AP Ejendomme. Han kommer fra en stilling som ejendomsdirektør i By & Havn og tiltræder 1. oktober 2026.

AP Ejendomme har ansat Henrik Steenstrup som ny administrerende direktør. Han kommer fra By & Havn, hvor han siden 2019 har været ejendomsdirektør.
Henrik Steenstrup tiltræder stillingen den 1. oktober 2026.
Med ansættelsen får AP Ejendomme en direktør med solid erfaring fra ejendomsmarkedet, investering og kommerciel ledelse. I By & Havn har Henrik Steenstrup haft ansvar for ejendomsområdet, herunder store udviklingsprojekter. Tidligere har han blandt andet haft ledende roller i Nordea Ejendomsinvestering, Nordea Investment Management, Nordea Capital Markets & Savings, LD Equity og Danske Bank.
“AP Ejendomme spiller en vigtig rolle i AP Pensions samlede investeringsaktiviteter. Derfor har det været afgørende at finde en direktør med ejendomsfaglig tyngde, kommerciel forståelse og erfaring fra investering. Den profil har vi fundet i Henrik Steenstrup. Han har en stærk baggrund fra både ejendomsmarkedet og finanssektoren, og vi ser frem til at byde ham velkommen,” siger Bo Normann Rasmussen, administrerende direktør i AP Pension og næstformand for bestyrelsen i AP Ejendomme.
Henrik Steenstrup ser frem til at blive en del af AP Ejendomme:
“AP Ejendomme er en markant aktør på det danske ejendomsmarked med en stærk portefølje og en vigtig opgave i at skabe langsigtet værdi for AP Pensions kunder. Jeg glæder mig til at stå i spidsen for selskabet og til at arbejde sammen med de kompetente medarbejdere, bestyrelsen og samarbejdspartnere om den videre udvikling,” siger Henrik Steenstrup.
Frem til Henrik Steenstrups tiltrædelse fortsætter Helle Grosser som konstitueret administrerende direktør for AP Ejendomme.
Om Henrik Steenstrup
- Henrik er 53 år og bor i Gentofte Kommune med sin hustru. Parret har to voksne børn.
- Ejendomsdirektør, By & Havn, 2019-2026
- Vicedirektør i Nordea Ejendomsinvestering A/S, 2014-2018
- Director i Nordea Investment Management, 2010-2014
- Head of Strategy i Nordea Capital Markets & Savings, 2008-2010
- Investment Manager i LD Equity, 2006-2008
- Executive Assistant i Danske Droge A/S, 2004-2006
- Senior Portfolio Manager i Danske Bank, 1998-2004
- Uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet, 1998
- LinkedIn: Henrik Steenstrup
Om AP Ejendomme
AP Ejendomme P/S er AP Pensions ejendomsselskab og arbejder med investering, udvikling og administration af fast ejendom i Danmark. Selskabet blev etableret i 2009 og indgår som en integreret del af AP Pensions investeringsaktiviteter.
Nøgleord
Kontakter
Mads HouePresserådgiverAP Pension
Tlf:+45 2827 0171mch@appension.dkBilleder

Om AP Pension
I AP Pension skelner vi ikke mellem pengesager og hjertesager. For os handler pension både om økonomisk tryghed og om at være der, når livet kræver lidt ekstra. Som kundeejet selskab arbejder vi uafhængigt for at skabe mest muligt overskud til vores kunder, og når der er plads i økonomien, deler vi det gennem AP Loyalitetsbonus. Hos AP Pension handler overskud om mere end tal – det handler om fællesskab og omtanke.
Følg pressemeddelelser fra AP Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AP Pension
Hun har bygget en arbejdsplads for mennesker med diagnoser – nu er hun kåret som Årets CEO8.10.2026 21:07:05 CEST | Pressemeddelelse
Neurodivergente personer med diagnoser som fx ADHD eller autisme står ofte uden for arbejdsmarkedet, men hos mikrobryggeriet People Like Us på Jagtvej i København udgør de syv ud af ti medarbejdere. Nu er bryggeriets direktør Mette Saga kåret som Årets CEO ved Danmarks første prisuddeling, der hylder mental sundhed på arbejdspladsen.
Nu kåres Danmarks bedste arbejdsplads for mental sundhed6.10.2026 11:38:29 CEST | Nyhed
Den 8. oktober afholdes Danmarks første Mental Health Awards. Eventet skal hylde tiltag, der styrker medarbejderes trivsel på arbejdspladsen. Formålet er at løfte indsatser for bedre mental sundhed i danske virksomheder fra enkeltstående initiativer til en mere systematisk del af strategi og drift.
AP Pension fortsætter væksten og leverer pæn bundlinje1.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
AP Pension øgede de løbende præmier inkl. SUL med 7,2 pct. i første halvår 2026 og leverede et resultat efter skat på 276 mio. kr. Samtidig har pensionsselskabet taget et nyt forretningssystem i brug og lanceret flere nye muligheder for kunderne.
Første spadestik til campus for seks uddannelsesinstitutioner i Kalundborg19.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med totalentreprenøren Raundahl & Moesby tager AP Pension onsdag den 19. august 2026 første spadestik til et nyt markant campusbyggeri i Kalundborg, som skal samle seks uddannelsesinstitutioner under ét tag og skabe moderne rammer for uddannelse, forskning, innovation og samarbejde med erhvervslivet.
AP Pension styrker mulighederne for selvvalgte investeringer30.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
AP Pension har føjet fire nye indeksfonde til udvalget, som kunderne selv kan vælge til deres pensionsopsparing. Med de nye fonde styrker AP Pension selvvælgeruniverset og giver kunder, der ønsker større indflydelse på investeringerne, flere enkle muligheder med eksponering mod globale aktier, europæiske aktier, amerikanske aktier og emerging markets.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum