Verdensnavn besøger Designskolen Kolding
11.3.2026 05:30:00 CET | Designskolen Kolding | Pressemeddelelse
Den amerikanske designer og kunstner Tom Klinkowstein besøger Designskolen Kolding for at udstille et fem meter langt kunstværk. Besøget er en foreløbig kulmination på et mangeårigt samarbejde, der har sat præg på udviklingen af nye tilgange til moderne design, der sætter spor ude i verden.

Navnet Tom Klinkowstein repræsenterer mange ting og på samme tid noget helt specielt. Han har i årtier arbejdet i krydsfeltet mellem design, kunst og fremtidsforestillinger, og hans arbejde er optaget i den permanente samling på Museum of Modern Art i New York. Han har undervist generationer af designere som professor på Hofstra University og adjungeret professor på Pratt Institute. begge steder har han hele tiden insisteret på, at design ikke kun løser opgaver, men også stiller spørgsmål til den verden, vi er en del af. Tom Klinkowstein lægger nu vejen forbi Kolding for at udstille et hovedværk.
Designskolen Kolding og Klinkowstein har samarbejdet i mange år indenfor fremtidens designtanker, og værket Not All Whens Are Time markerer den tætte relation til Kolding.
”Hvis Designskolen Kolding lå i London, Paris eller Barcelona, ville det måske ikke vække opsigt, at en kapacitet som Tom Klinkowstein udstiller et hovedværk. At han vælger Kolding, handler om, at vi gennem en årrække har arbejdet sammen om at rykke på, hvordan vi tænker og bruger design. Vi står midt i globale udfordringer som klima, konflikt og teknologiske skift, og her har Tom været en vigtig sparringspartner i at insistere på, at design ikke kun skal løse problemer, men også hjælpe os med at forstå den tid, vi lever i. For mig er hans besøg et tegn på, at det arbejde, vi laver her i Kolding, har betydning langt ud over byens og landets grænser. For os og for ham,” siger studielektor Barnabas Wetton fra Designskolen Kolding.
Find selv meningen.
Ved første øjekast ligner værket et stort diagram med henvisninger, budskaber og udsagn i en grafisk opsætning. Men hvis man søger efter en mening i ordstrømmen, må man tage et skridt tættere på. For i stedet for at ville forklare et færdigt budskab, inviterer det fem meter lange værk til, at man går tæt på og opdager nye sammenhænge undervejs.
Værket samler forskellige oplevelser af tid. Udgangspunktet er en enkel iagttagelse: Vores “hvornår” er ikke altid det samme som uret på væggen. Det er også sjældent det samme for dig, mig eller din nabo.
Set ind i vores samtid bliver det meget konkret. Vi skal til stemme til folketingsvalg, vi følger nye krigshandlinger i Mellemøsten i nyhederne, og mange kan opleve et brud i samfundsnormerne med verdensledere i øst og vest, der leder og agerer på uforståelige måder. For nogle føles det som om, der er noget urokkeligt på spil. For andre er det nødvendige forandringer, der kommer langt om længe.
Derfor giver Klinkowsteins værk mulighed for at finde egne veje.
Tag med på ’tidsrejsen’
For Designskolen Kolding betyder det, at et internationalt hovednavn i den kommende tid bliver en del af hverdagens kulisse for studerende, undervisere og gæster på Designskolen Kolding. Værket forbliver i Kolding, når besøget er forbi, som en konkret gestus fra Klinkowstein på, at Kolding både kan uddanne designere, og også har skabt et forskningsfelt, der tiltrækker nogle af dem, der tegner udviklingen globalt for området.
Udstillingen Planet + People + Play = Tom Klinkowstein åbner 17. marts klokken 15-16 på Designskolen Kolding. Her får borgere, virksomheder og interesserede mulighed for at opleve værket på nært hold, møde kunstneren bag og se, hvordan grafisk design kan bruges til at stille spørgsmål til den tid, vi lever i.
Fakta:
Udstillingen åbner med et arrangement, hvor Tom Klinkowstein præsenterer værket. Det sker d. 17. marts på Designskolen Kolding, Ågade 10, mellem klokken 15:00 og 16:00.
Nøgleord
Kontakter
Studielektor Barnabas Wetton;
Email: bsw@dskd.dk
Presseservice:
Kommunikationskonsulent Rasmus Rørbæk
Email: rar@dskd.dk
Telefon: 9133 3035
Billeder

Om Designskolen Kolding:
Designskolen Kolding er en videregående kunstnerisk uddannelses- og forskningsinstitution med fokus på design, innovation og bæredygtighed. Vi arbejder i krydsfeltet mellem teknologi, erhvervsliv og samfund og viser, hvordan design kan skabe værdi og løsninger på tidens udfordringer.
Designskolen Kolding er et internationalt talentværksted for udvikling af dansk design. Vi udbyder bachelor-, kandidat- og ph.d.-uddannelser inden for industrielt design, kommunikationsdesign, beklædning, tekstil og accessory. Vores uddannelser bygger på et unikt samspil mellem kreativitet, forskning og designpraksis. Vi bedriver forskning, der skaber ny viden og styrker designfeltet i Danmark og internationalt.
Følg pressemeddelelser fra Designskolen Kolding
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Designskolen Kolding
Børn mangler måske ikke lysten til at læse, men nogen at læse sammen med29.10.2026 10:46:29 CET | Pressemeddelelse
Danske elevers læsning er på det laveste niveau, PISA nogensinde har målt. Politikerne svarer med flere bøger og andre tiltag for at skabe mere læselyst. Forskning fra Designskolen Kolding peger på en overset forklaring: For mange børn føles læsning som tid væk fra fællesskabet.
Designforskning med fokus på leg skal skabe bedre liv for børn med særlige behov28.10.2026 08:00:21 CET | Pressemeddelelse
Alle børn fortjener at mærke, at de hører til, men alt for mange oplever social eksklusion, usammenhængende hverdage og begrænset indflydelse på de rum og fællesskaber, de er en del af. Det gælder især for børn med særlige behov. Det skal et nyt femårigt forskningsprogram på Designskolen Kolding være med til at ændre. LEGO Fonden støtter forskningsprogrammet med 38,8 mio. kr. i de næste fem år.
Derfor elsker du LEGO13.10.2026 07:34:39 CEST | Pressemeddelelse
En ny bog sætter ord på, hvorfor LEGO kan tiltrække og fastholde så mange mennesker over hele verden, ved at beskrive den leg og kreativitet, som foregår i os. Designforsker Jess Uhre Rahbek har brugt tre år på at forstå præcis det, og nu udkommer hans bog "This Is Why You Love LEGO" på det amerikanske universitetsforlag MIT Press.
Den seriøse kunst at designe klovneri10.9.2026 13:20:15 CEST | Pressemeddelelse
Forskningen i hospitalsklovne er vokset betydeligt de seneste år, og meget af den har dokumenteret målbare effekter af mødet mellem næse og patient: mindre angst, mindre gråd, mere ro omkring behandling. Men der findes ikke megen viden om, hvilke legende strategier der ligger bag den positive effekt. Ny forskning fra Designskolen Kolding undersøger den særlige klovnefaglighed og viser, hvordan design gør leg mulig i sårbare situationer i børns og familiers liv. Læs hele historien i det nye nyhedsbrev fra Designskolen Kolding.
Designskolen Kolding og Syddansk Sundhedsinnovation styrker samarbejdet om fremtidens sundhedsvæsen18.8.2026 09:27:08 CEST | Pressemeddelelse
Design skal spille en større rolle i udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen. Med en ny treårig partnerskabsaftale samler Designskolen Kolding og Syddansk Sundhedsinnovation nu deres kompetencer i et strategisk samarbejde om uddannelse, forskning og udvikling af nye løsninger til sundheds- og velfærdsområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum