Ny CEPOS-analyse: Markante forskelle i fraværet på landets gymnasier – se tallene for dit barns skole
2.3.2026 13:36:09 CET | Cepos | Pressemeddelelse
Der er store forskelle i elevernes fravær på landets gymnasier. Selv når der tages højde for sociale og geografiske forhold, er variationen betydelig, viser ny analyse fra CEPOS

Ny CEPOS-analyse viser bemærkelsesværdigt store forskelle på, hvor ofte eleverne møder op til undervisningen på de gymnasiale uddannelser – og selv når man tager højde for elevernes socioøkonomiske baggrund, uddannelsestype og skolernes geografiske placering er forskellene i fravær betydelige.
"Hvis jeg selv skulle vælge gymnasium, ville jeg helt klart kigge på fraværsprocenten. Det er en indikator, der siger noget om skolens kultur og kvalitet. Hvis eleverne i høj grad møder op, tyder det på, at undervisningen fungerer, og at der er en stærk studiekultur," siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Analysen kortlægger både det samlede fravær og den såkaldte fraværseffekt – altså den del af fraværet, som ikke kan forklares af udefrakommende forhold som forældres indkomst og uddannelse, elevsammensætning eller uddannelsesretning. Selv når der korrigeres for disse faktorer, er der fortsat store forskelle mellem gymnasierne.
Det peger på, at skolernes egen praksis og kultur spiller en væsentlig rolle.
"Vi kan se, at nogle gymnasier har markant højere fravær end andre – også når vi sammenligner skoler med nogenlunde samme elevgrundlag. Det tyder på, at der er forskel på, hvor konsekvent man håndhæver mødepligten, og hvor stærk en forventningskultur man har," siger Karsten Bo Larsen.
Analysen viser også tydelige geografiske forskelle. Gymnasier i Jylland har generelt lavere fravær end gymnasier øst for Storebælt.
"Der må næsten være noget i vandet i Jylland, for vi ser også i andre analyser, at fraværet er lavere dér. Det peger på, at der er forskel i kultur og normer. Den forskel bør man tage alvorligt – for fravær har betydning for både faglige resultater og trivsel," siger Karsten Bo Larsen.
Derudover viser analysen, at fraværet generelt er højere på HF end på de treårige gymnasiale uddannelser.
CEPOS har i forbindelse med analysen gjort det muligt for skolerne, forældrene og eleverne at sammenligne fraværet for alle landets gymnasier. Formålet er at give større gennemsigtighed, der kan kvalificere de unges valg af gymnasium og understøtte de enkelte gymnasiers arbejde med at skabe det bedst mulige ungdomsmiljø på deres skole.
"Gymnasietiden er en meget vigtig periode i livet. Karaktererne kan få betydning for videre uddannelse og karriere, og de sociale relationer kan vare hele livet. Derfor bør man også se på, om skolen formår at skabe en kultur, hvor eleverne faktisk møder op til undervisningen," siger Karsten Bo Larsen.
Karsten Bo Larsen kan kontaktes på 41 22 04 76 for uddybende kommentarer.
Se, hvor meget fravær, eleverne på dit barns gymnasium har, her.
Kontakter
Karsten Bo LarsenForskningschefCEPOS
Tlf:41220476Karsten@cepos.dkJens HolmbergPresse- og kommunikationschefCEPOS
Tlf:53533261holmberg@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny CEPOS-analyse: Private hospitaler behandler flere patienter pr. medarbejder – på de offentlige går det den modsatte vej22.5.2026 09:36:25 CEST | Pressemeddelelse
Mens produktiviteten på private hospitaler er steget markant siden 2020, er den faldet på de offentlige hospitaler, viser ny analyse fra CEPOS. Regionerne bør i højere grad bruge private hospitaler for at få flere behandlinger for skattekronerne
Ny CEPOS-analyse: Indkomstuligheden er steget – men alle indkomstgrupper er blevet rigere5.5.2026 13:39:48 CEST | Pressemeddelelse
Indkomstuligheden i Danmark er steget siden starten af 1990’erne, men udviklingen dækker over, at alle indkomstgrupper opgjort på deciler har haft fremgang. Samtidig er formueuligheden (ekskl. unoterede aktier) faldet de seneste årtier, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Årskarakterinflation i gymnasiet er steget markant – se, hvor dit barns gymnasium ligger4.5.2026 11:28:18 CEST | Pressemeddelelse
Forskellen mellem års- og prøvekarakterer i det almene gymnasium (STX) er vokset yderligere i 2025, og der er problematiske store forskelle mellem skolerne, viser ny CEPOS-analyse
Ny CEPOS-analyse: Borgerlige partier har drevet reformer, der har gjort Danmark rigere20.4.2026 07:16:30 CEST | Pressemeddelelse
25 års reformer har løftet arbejdsudbud og BNP markant – men bidragene varierer betydeligt mellem partierne, viser ny CEPOS-analyse
CEPOS-analyse: Den rigeste procent betaler allerede otte gange mere i skat end gennemsnittet13.4.2026 09:44:17 CEST | Pressemeddelelse
De mest formuende betaler allerede langt over gennemsnittet i skat – med en formueskat vil regningen stige yderligere, viser analyse fra CEPOS
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum