Postnummer afslører dit smil: Så ofte går danskerne til tandlægen
4.3.2026 06:55:00 CET | Bonzer | Pressemeddelelse
Færre danskere går til tandlægen, og dit postnummer kan afgøre, om du får tjekket dine tænder, viser nye tal. Økonomisk usikkerhed er en del af forklaringen, og den nye tandkonto er ikke nok, påpeger ekspert.

Smilet siges at være den korteste vej mellem to mennesker. For mange er vejen blevet længere, og ofte afhænger det af dit postnummer.
I Allerød Kommune har knap 7 ud af 10 voksne været hos tandlægen det seneste år, mens det i Ishøj Kommune gælder knap 4 ud af 10. Det viser tal fra Danmarks Statistik som Sehested Tandlægerne har bearbejdet.
De markante forskelle på tværs af landet vækker bekymring hos Søren Sehested, klinikejer og tandlæge hos Sehested Tandlægerne. Ifølge ham peger tallene på, at flere fravælger tandlægebesøg af økonomiske årsager og usikkerhed om fremtiden.
“Mange er påvirket af stigende priser, høje renter og uro i verden, og når den bekymring fylder, begynder man at holde ekstra godt fast i pengene. Det overraskende er, at det ikke kun er luksus, der spares væk, men også sundhed”, siger Søren.
Det er velkendt, at der er en tydelig sammenhæng mellem økonomi og tandsundhed. Jo dårligere man er stillet socioøkonomisk, jo dårligere er ens tandsundhed også typisk. Når hverdagen er presset, bliver tandlægebesøgene færre, og i nogle tilfælde fravælges de helt, forklarer Søren.
“Mange steder kæmper familier med at få økonomien til at hænge sammen. Kombinér dette med, at mange oplever en generel usikkerhed om fremtiden på grund af uro i verden og stigende priser - det får den uheldige konsekvens, at tandsundhed nedprioriteres. Det ses tydeligt i den historiske data, og nu kan vi ligeledes se, at visse områder er mere udsatte end andre”.
Danmarkskort afslører markante forskelle på kommunerne
Se de kommunale forskelle på det interaktive kort nedenfor.
Som det fremgår af kortet, er der altså stor forskel på, hvor ofte personer tager til tandlægen.
I tabellerne nedenunder kan man se de fem kommuner, hvor flest tager til tandlægen, og de fem kommuner, hvor færrest tager til tandlægen. Den fulde opgørelse over samtlige kommuner kan ses i denne artikel hos Sehested Tandlægerne.
|
Placering |
Kommune |
Andel af kommunens indbyggere, der har besøgt tandlægen |
|
1 |
Allerød |
68,7% |
|
2 |
Rudersdal |
64,3% |
|
3 |
Hørsholm |
63,2% |
|
4 |
Furesø |
62,9% |
|
5 |
Rebild |
62,9% |
…
|
Placering |
Kommune |
Andel af kommunens indbyggere, der har besøgt tandlægen |
|
94 |
Tønder |
44,3% |
|
95 |
Albertslund |
43,6% |
|
96 |
Høje-Taastrup |
43,2% |
|
97 |
Brøndby |
41,6% |
|
98 |
Ishøj |
38,1% |
Negativ udvikling siden 2006
Tallene fra Danmarks Statistik viser også, at danskernes tandlægebesøg har været støt faldende siden 2006.
Det er en bekymrende tendens, mener Søren Sehested, som ikke ser faldet som et tegn på bedre tandsundhed. Tværtimod.
“Jeg er overbevist om, at det ikke skyldes, at danskerne har fået sundere tænder. Vi oplever i stedet, at flere udskyder større behandlinger, og vi får generelt flere afbud begrundet i økonomi end tidligere. Mange holder igen på forbruget, fordi de føler sig økonomisk utrygge,” vurderer han.
Det er desværre et udtryk for en omvendt logik, da regelmæssige tandlægebesøg sikrer, at små problemer ikke vokser sig store. Og det er de store problemer, der virkelig koster dyrt, forklarer Søren.
“Med tænder er det sjældent, at noget bliver bedre af at vente. Et lille hul kan udvikle sig, så det senere kræver en rodbehandling, og en simpel tandkødsbetændelse kan ende med parodontitis. Jo længere man udskyder problemerne, jo dyrere og mere omfattende bliver behandlingen”, siger han og fortsætter:
“Den sikreste måde at spare penge på er faktisk at gå regelmæssigt til tandlæge. På den måde opdager vi problemerne tidligt, og det kan i mange tilfælde forhindre både smertefulde og dyre behandlinger senere”.
Uligheden kræver mere end en tandkonto
Regeringens nyindførte tandkonto kan blive et skridt i den rigtige retning, når det gælder forebyggelse og adgang til tandlægen, men ifølge Søren Sehested er det langt fra en komplet løsning.
“Alt, hvad der kan gøre det lettere økonomisk at gå regelmæssigt til tandlæge, er grundlæggende positivt. For mange er det netop udgiften, der gør, at man udskyder eller helt springer besøgene over. Hvis tandkontoen kan sænke den barriere, kan den være med til at få flere tilbage i tandlægestolen,” siger han.
Samtidig deler han den bekymring, som flere i branchen har rejst: at den nye ordning finansieres ved at fjerne eksisterende tilskud, og på den måde risikerer man at rykke tilskudsmidlerne fra syge patienter til raske patienter.
“Jeg er nervøs for, at den nye aftale i praksis kan komme til at forringe tandsundheden for nogle af dem, der har allermest brug for hjælp. Det gælder for eksempel patienter med parodontitis, som i dag får målrettede tilskud til deres behandling. Hvis de tilskud forsvinder, kan regningen - og de tilhørende sundhedskonsekvenser - blive uoverskuelig for mange,” siger Søren Sehested.
Han understreger, at uligheden ikke udelukkende er en økonomisk kamp, men også en informationskamp.
“Det handler også om oplysning og forebyggelse. Vi skal især have de unge og de økonomisk pressede grupper til at forstå, at regelmæssige tandlægebesøg ikke er en luksus, men en investering i både sundhed og privatøkonomi. Jo tidligere problemer opdages, jo nemmere og billigere er de at behandle.”
Ifølge Søren Sehested bør tandkontoen derfor gentænkes, så den ikke risikerer at forværre tandsundheden blandt de mest udsatte. Samtidig efterlyser han målrettede oplysningskampagner, hvis den sociale ulighed i tandsundhed reelt skal mindskes.
Tallene taler nemlig deres eget tydelige sprog: Der eksisterer en social ulighed i tandsundhed på tværs af landet - og et sundt smil bør ikke afhænge af dit postnummer.
Om tallene
Tallene i artiklen bygger på data fra Danmarks Statistik. Opgørelser over tandlægebesøg er sammenholdt med indbyggertal for hver kommune for at beregne den procentvise andel af voksne borgere, der har haft kontakt med tandlægen inden for det seneste år.
“Det seneste år” dækker her over 2024, som er den nyeste tilgængelige opgørelse. Analysen omfatter voksne defineret som personer over 20 år. Data er efterfølgende bearbejdet og analyseret af Sehested Tandlægerne.
Tallene er opgjort efter borgerens bopælskommune, og ikke hvor behandlingen har fundet sted.
Nøgleord
Kontakter
Søren SehestedTandlæge og ejerSehested Tandlægerne
Tlf:25134345sse@sehestedtand.dkSehested Tandlægerne
Sehested Tandlægerne er en tandlægeklinik, hvor høj faglighed, kvalitet og omsorg går hånd i hånd. Klinikken har fokus på at skabe trygge rammer og en varm atmosfære, hvor den enkelte patient bliver mødt med nærvær og forståelse. Behandlingerne tager afsæt i grundighed, moderne teknologi og opdateret viden, så der sikres holdbare og skånsomme løsninger.
Der lægges vægt på tydelig kommunikation og gennemsigtighed gennem hele behandlingsforløbet, og alle behandlere arbejder målrettet med både forebyggelse og langsigtet tandpleje. Sehested Tandlægerne har særlig opmærksomhed på at skabe tryghed — særligt for personer med tandlægeskræk.
Følg pressemeddelelser fra Bonzer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bonzer
Langt færre unge har gæld til forbrugslån og afbetalingskøb3.11.2026 07:05:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af 18-29-årige med forbrugslån og afbetalingskøb er faldet med over 36% siden 2022. Omvendt er den typiske gæld steget med 41% blandt de 30-49-årige, hvad angår gæld til forbrugslån og afbetalingskøb.
Pensionsparadokset: Danmarks rigeste kommuner er dårligst dækket af pensionen28.10.2026 07:10:00 CET | Pressemeddelelse
Borgere i Danmarks rigeste kommuner har nogle af de højeste pensionsformuer i landet. Alligevel er de dårligst dækket, når pensionen måles mod den indkomst, de er vant til at leve af, viser ny analyse.
Kgl. Hofjuvelerer Peter Hertz udvider på Købmagergade og flytter sit guldsmedeværksted ind i forretningen1.10.2026 09:43:08 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. oktober åbner Kgl. Hofjuvelerer Peter Hertz dørene til en udvidet forretning på hjørnet af Købmagergade og Kronprinsensgade. Med udvidelsen samles forretningen og guldsmedeværkstedet for første gang under samme tag, og kunderne kommer tættere på det håndværk, der har båret huset gennem seks generationer.
Danmark sender dobbelt så mange besøgende til Tanzania pr. indbygger som Tyskland og Storbritannien9.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge tal fra Tanzanias Ministerium for Naturressourcer og Turisme skiller Danmark sig ud blandt Tanzanias vigtigste europæiske turistmarkeder, når besøgstallene sættes i forhold til befolkningstallet
Nordic AI Platform Morrison Challenges Tech Giants: Nominated for Best Software Innovation5.8.2026 13:03:49 CEST | Press release
Danish-founded SEO agency Bonzer has been nominated for a Global Search Award, placing their new agentic AI platform Morrison alongside global industry leaders Semrush and Adobe.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum