Ny CEPOS-analyse: Boligavancer beskattes allerede med op mod 68 pct. – ny avanceskat vil skabe bureaukrati og usikkerhed for alle boligejere
19.2.2026 11:03:06 CET | Cepos | Pressemeddelelse
Den løbende boligbeskatning fungerer i praksis som en hård avanceskat. En ny skat på gevinster ved boligsalg vil forværre problemerne i ejendomsvurderingssystemet, skabe omfattende bureaukrati for boligejerne og gøre statens provenu mere ustabilt, viser ny analyse fra CEPOS

En ny analyse fra CEPOS dokumenterer, at de eksisterende boligskatter allerede beslaglægger over halvdelen af boligejernes gevinster – og for de dyreste boliger op mod to tredjedele.
Dermed bygger forslag om at indføre skat på gevinster ved salg af ejerboliger på en misforståelse.
"Det er en udbredt myte, at boligavancer i Danmark er skattefri. I realiteten fungerer ejendomsværdiskat og grundskyld allerede som en effektiv avanceskat på omkring 56 pct. – og helt op mod 68 pct. for boliger over progressionsgrænsen," siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.
Analysen viser, at når boligpriserne stiger, slår det direkte igennem i de offentlige vurderinger og dermed i den løbende boligbeskatning. De fremtidige skatter kapitaliseres i boligprisen og reducerer ejerens salgsprovenu – præcis som en traditionel avanceskat ville gøre.
Samtidig dokumenterer analysen, at meget få EU-lande i praksis beskatter gevinster på ejerboliger.
Ifølge EU-Kommissionens opgørelse for 2023 var det kun Sverige og Rumænien, der direkte beskattede avancer, og den rumænske sats er blot 1 pct., mens Sverige har en sats på 22 pct. De beskatter derimod ikke det løbende afkast så hårdt som i Danmark
"En avanceskat kan ikke løse de opgaver, de løbende boligskatter løser i dag. Hvis de løbene boligskatter omlægges til avanceskat, vil det øge de samlede økonomiske forvridninger. Det er et meget dårligt bytte," siger Otto Brøns-Petersen.
En egentlig avanceskat vil ikke løse problemerne i det nye ejendomsvurderingssystem – tværtimod.
Indførelse af en avanceskat vil gøre de offentlige vurderinger helt afgørende for den skat, boligejeren skal betale ved salg.
"Med en avanceskat bliver den offentlige vurdering pludselig bestemmende for, hvor meget man skal betale i skat ved salg. Det vil øge antallet af konflikter og klager markant og stille endnu større krav til et i forvejen udfordret vurderingssystem," siger Otto Brøns-Petersen og fortsætter:
"Det skyldes, at man ikke kan bruge historiske købspriser, når avanceskatten indføres - ellers vil det være beskatning med tilbagevirkende kraft".
Derudover vil en avanceskat indebære omfattende administrative byrder for almindelige boligejere. For at opgøre den skattepligtige avance skal der dokumenteres købspris, salgspris, forbedringer og afskrivninger gennem hele ejerperioden – ofte over årtier.
"Almindelige boligejere risikerer at få regnskabspligt som virksomheder. Man skal gemme kvitteringer i årtier og skelne mellem vedligehold og forbedringer. Det bliver et administrativt mareridt," siger Otto Brøns-Petersen.
Analysen peger også på, at en provenuneutral omlægning fra ejendomsværdiskat og grundskyld til avanceskat vil kræve meget høje satser. Tidligere beregninger fra Skatteministeriet viser, at en fuld erstatning af de nuværende boligskatter vil kræve en avanceskat på omkring 70 pct.
Endelig vil en avanceskat gøre statens indtægter mere konjunkturfølsomme, fordi boligavancer svinger kraftigt med boligmarkedet. Det kan gøre det vanskeligere at overholde EU’s underskudsgrænser i perioder med lavkonjunktur.
Otto Brøns-Petersen kan kontaktes på 20 92 84 40 for uddybende kommentarer.
Læs hele analysen her.
Kontakter
Otto Brøns-PetersenAnalysechefCEPOS
Tlf:20928440otto@cepos.dkJens HolmbergPresse- og kommunikationschefCEPOS
Tlf:53533261holmberg@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny CEPOS-analyse: Private hospitaler behandler flere patienter pr. medarbejder – på de offentlige går det den modsatte vej22.5.2026 09:36:25 CEST | Pressemeddelelse
Mens produktiviteten på private hospitaler er steget markant siden 2020, er den faldet på de offentlige hospitaler, viser ny analyse fra CEPOS. Regionerne bør i højere grad bruge private hospitaler for at få flere behandlinger for skattekronerne
Ny CEPOS-analyse: Indkomstuligheden er steget – men alle indkomstgrupper er blevet rigere5.5.2026 13:39:48 CEST | Pressemeddelelse
Indkomstuligheden i Danmark er steget siden starten af 1990’erne, men udviklingen dækker over, at alle indkomstgrupper opgjort på deciler har haft fremgang. Samtidig er formueuligheden (ekskl. unoterede aktier) faldet de seneste årtier, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Årskarakterinflation i gymnasiet er steget markant – se, hvor dit barns gymnasium ligger4.5.2026 11:28:18 CEST | Pressemeddelelse
Forskellen mellem års- og prøvekarakterer i det almene gymnasium (STX) er vokset yderligere i 2025, og der er problematiske store forskelle mellem skolerne, viser ny CEPOS-analyse
Ny CEPOS-analyse: Borgerlige partier har drevet reformer, der har gjort Danmark rigere20.4.2026 07:16:30 CEST | Pressemeddelelse
25 års reformer har løftet arbejdsudbud og BNP markant – men bidragene varierer betydeligt mellem partierne, viser ny CEPOS-analyse
CEPOS-analyse: Den rigeste procent betaler allerede otte gange mere i skat end gennemsnittet13.4.2026 09:44:17 CEST | Pressemeddelelse
De mest formuende betaler allerede langt over gennemsnittet i skat – med en formueskat vil regningen stige yderligere, viser analyse fra CEPOS
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum