Folkekirkens Nødhjælp

Højspændt verden får tusindvis på gaden til indsamling

19.2.2026 13:42:15 CET | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse

Del

Globale trusler og nedskæringer på udviklingsbistanden får flere til at melde sig til Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling 8. marts.

Folkekirkens Nødhjælp har indtil videre fået ekstraordinært mange tilmeldinger til årets landsindsamling 8. marts
Folkekirkens Nødhjælp har indtil videre fået ekstraordinært mange tilmeldinger til årets landsindsamling 8. marts Kasper Riising/Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp mærker tydeligt, at mange danskere ønsker at gøre noget for at skubbe verden i en bedre retning i denne tid. I hvert fald vælger ekstra mange at gå på gaden i deres hjemby søndag 8. marts for at samle ind til organisationens arbejde i krige og katastrofer.

På nuværende tidspunkt er antallet af tilmeldte indsamlere således 27 procent højere end sidste år.

”Vi hører fra vores indsamlingsledere, at folk melder sig til, fordi de er bekymrede for verdens tilstand. Krig, oprustning og trusler fylder meget i disse tider, samtidig med at mange regeringer skærer i nødhjælpen. Det går hårdt ud over mennesker i verdens fattigste lande, og det tror jeg, at mange danskere reagerer på med et ønske om at gøre noget," siger generalsekretær Jonas Nøddekær fra Folkekirkens Nødhjælp.

27-årige Ida Skovbro Steenberg fra Islands Brygge er en af dem, der har valgt at engagere sig i indsamlingen i år.

”Man kan godt føle sig lidt apatisk i den her skøre verden, så det giver mig ekstra meget lyst til at gøre en forskel,” siger hun.

Flere melder sig til

Sidste år deltog omkring 11.000 mennesker fordelt ud over hele landet i Folkekirkens Nødhjælps indsamling, og de samlede mere end 13 millioner kroner ind. Deres bidrag er nu med til at sikre mad og rent vand i Gaza, Ukraine, Sydsudan og andre krigshærgede områder.

”Vi havde en flot indsamling sidste år. Og jeg håber på, at det gentager sig i år. Vi har i hvert fald fået en hel del flere tilmeldinger, end vi havde på nuværende tidspunkt sidste år,” fortæller generalsekretær Jonas Nøddekær.

Trods den stærke opbakning er der stadig ledige ruter i næsten alle byer. Så Folkekirkens Nødhjælp håber naturligvis, at mange flere vil melde sig.

Og hver eneste indsamler gør altså en forskel: For det beløb, som en indsamler typisk får i bøssen på en formiddag, kan en børnefamilie i det sultplagede Sydsudan få mad nok til to måneder.

”Jeg glæder mig virkelig til indsamlingsdagen! Hvert år bliver jeg så glad over at se, hvordan lokale fællesskaber går sammen om at skabe global forandring. Det er enormt opløftende at være med til,” siger generalsekretær Jonas Nøddekær. 

FAKTA: Folkekirkens Nødhjælp samler. Sammen.

  • Indsamlingen finder sted søndag 8. marts 2026.
  • Alle kan være med – og hver eneste indsamler gør en forskel.
  • Læs mere, og tilmeld dig på nødhjælp.dk/indsamling

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Mange kirker og menighedsråd rundt om i landet er med til at arrangere indsamlingen i deres lokalområde.
Mange kirker og menighedsråd rundt om i landet er med til at arrangere indsamlingen i deres lokalområde.
Foto: Kira Petersen/Folkekirkens Nødhjælp
Download
For det beløb, som en gennemsnitlig indsamler får i bøssen på et par timer, kan to børnefamilier i Sydsudan få mad i to måneder. Det redder liv.
Foto: Jesper Houborg/Folkekirkens Nødhjælp
Download
Folkekirkens Nødhjælp har indtil videre fået ekstraordinært mange tilmeldinger til årets landsindsamling 8. marts
Folkekirkens Nødhjælp har indtil videre fået ekstraordinært mange tilmeldinger til årets landsindsamling 8. marts
Kasper Riising/Folkekirkens Nødhjælp
Download
Generalsekretær Jonas Nøddekær var selv på gaden med sin niece til landsindsamlingen sidste år. Han glæder sig til at gøre det igen i år.
Generalsekretær Jonas Nøddekær var selv på gaden med sin niece til landsindsamlingen sidste år. Han glæder sig til at gøre det igen i år.
Foto: Folkekirkens Nødhjælp
Download
Hvert år går tusindvis af danskere på gaden for at samle ind til Folkekirkens Nødhjælps arbejde for mennesker ramt af krige og katastrofer.
Hvert år går tusindvis af danskere på gaden for at samle ind til Folkekirkens Nødhjælps arbejde for mennesker ramt af krige og katastrofer.
Foto: Kira Petersen/Folkekirkens Nødhjælp
Download

Links

Om Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp er til stede, hvor nøden er størst. Vi er hjælper mennesker i verdens brændpunkter. Vi giver akut nødhjælp, når katastrofen rammer, og vi arbejder for at sikre langsigtet og bæredygtig udvikling i 20 lande verden over.

Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp styrker indsatsen mod Ebola i DR Congo2.7.2026 08:48:51 CEST | Pressemeddelelse

Folkekirkens Nødhjælp har fået en ny, stor bevilling fra FN’s nødhjælpskontor, OCHA, til at styrke ebolaresponsen i DR Congo. Bevillingen kommer på et kritisk tidspunkt, hvor Ebola lige nu spreder sig til flere provinser i DR Congo tæt på grænserne til Sydsudan og Den Centralafrikanske Republik. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Jonas Nøddekær, understreger situationens alvor: ”Ebola er en ekstremt farlig sygdom. Flere hundrede mennesker har allerede mistet livet i DR Congo, og smitten spreder sig. Hvis vi ikke handler hurtigt, risikerer udbruddet at udvikle sig til en endnu større humanitær katastrofe, der kan destabilisere hele regionen yderligere. Derfor skal vi sætte ind nu – for at redde liv, bremse smitten og beskytte lokalsamfund, der i forvejen er presset til det yderste,” siger Jonas Nøddekær. Med den nye bevilling styrker Folkekirkens Nødhjælp indsatsen i østlige Congo. Indsatsen omfatter blandt andet uddeling af kontanter, hygiejneartikler, telte, madrasser og dyner s

Folkekirkens Nødhjælp: De humanitære behov i Venezuela er større end først antaget29.6.2026 16:53:21 CEST | Pressemeddelelse

Folkekirkens Nødhjælp frygter, at jordskælvet i Venezuela er langt mere alvorligt end, hvad de nuværende tabstal viser. Katastrofen har allerede kostet over tusind mennesker livet, og op mod 50.000 er stadig meldt savnet. Folkekirkens Nødhjælp vurderer, at dødstallet vil stige markant i de kommende dage. “Vores partner i Caracas arbejder dag og nat for at få overblik over skadernes omfang og hjælpe de mennesker, der er hårdest ramt. Når så mange mennesker fortsat savnes, frygter jeg, at det her bliver et af de mest dødelige jordskælv i nyere tid,” siger Jonas Nøddekær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. Jordskælvet har ramt landet hårdt. Mange står uden tag over hovedet, sundhedssystemet er under hårdt pres, og adgangen til mad, rent vand, medicin og basale fornødenheder bliver vanskeligere time for time. Samtidig er adgangsveje begrænsede, forsyninger slipper op, og priserne på mad, byggematerialer og nødhjælpsartikler stiger kraftigt. ”Folkekirkens Nødhjælp koordinerer med vore

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye