AP Pension bag ny europæisk forsvarsinvesteringsfond
8.12.2025 09:00:00 CET | AP Pension | Pressemeddelelse
Sammen med PensionDanmark og AkademikerPension investerer AP Pension 1,6 mia. kr. i en ny dansk-tysk forsvarsfond med europæisk fokus.

Den militære oprustning i Europa skal ikke kun bidrage til danskernes tryghed – den skal også sikre fremtidige pensionsudbetalinger. Derfor er AP Pension gået sammen med PensionDanmark og AkademikerPension som ankerinvestorer i den nye danske kapitalfond ETNA, der skal investere målrettet i små og mellemstore virksomheder i den europæiske forsvarsindustri.
Investering i Europas sikkerhed
Forsvarsinvesteringer er et centralt fokusområde i europæisk storpolitik. I foråret præsenterede EU-Kommissionen sin ReArm Europe Plan, som sigter mod, at medlemslandene mobiliserer 800 mia. euro til at øge forsvarsbudgetterne. Forud for dette konstaterede Draghi-rapporten, at tre fjerdedele af EU-landenes forsvarsindkøb sker hos leverandører uden for unionen.
Pensionsselskaber som ankerinvestorer
Fonden forventes med sin størrelse og sit fokus at blive en markant aktør i europæisk sammenhæng, hvor der i dag findes meget få kapitalfonde dedikeret til forsvarsinvesteringer.
De tre pensionsselskaber leverer den kapital, der gør fonden mulig. I alt rejser ETNA 220 mio. euro – svarende til lidt over 1,6 mia. kr. AP Pension investerer 70 mio. euro, mens PensionDanmark og AkademikerPension investerer henholdsvis 100 og 50 mio. euro.
”Jeg er meget tilfreds med, at vi med investeringen i ETNA kan give vores kunder en attraktiv investeringsmulighed i et område i stærk vækst og samtidig påtage os et samfundsansvar ved at bidrage til den nødvendige oprustning i Europa. Det er afgørende for Europas fremtid at sikre fred og sikkerhed, og det kræver, at vi har et troværdigt forsvar. Vi tror, at den type innovative selskaber, som ETNA vil samarbejde med, kommer til at spille en afgørende rolle i den udvikling. Med det store potentiale, der ligger i fonden, er jeg meget glad for, at PensionDanmark har taget initiativ til partnerskabet,” siger Bo Normann Rasmussen, administrerende direktør i AP Pension.
Europæisk specialistinvestor
ETNA er en europæisk kapitalfond dedikeret til at styrke Europas modstandsdygtighed gennem investeringer i forsvarsindustrien, cybersikkerhed og beskyttelse af kritisk infrastruktur. Fondens stiftere er et dansk-tysk team bestående af Frederik Busch, Florian Funk og Wolff van Sintern, der har omfattende erfaring med private equity og ekspertise i at styrke vækstvirksomheder på tværs af sektorer. ETNA etableres med hovedkontor i København og kontor i München.
”For os repræsenterer ETNA den næste udvikling af kapitalfondsmodellen. Vores virksomhed og forretningsmodel er baseret på et skarpt sektorfokus, specialistkompetencer og et dybt netværk på tværs af Europa. Det understøtter vores evne til at identificere investeringsmuligheder af høj kvalitet og arbejde aktivt med dem under ejerskabsperioden, så vi kan levere attraktive afkast og samtidig bidrage til at styrke Europas modstandsdygtighed. Det er en mission, vi er enormt stolte af at have modtaget betydelig opbakning til fra vores tre ankerinvestorer” siger Frederik Busch, partner i ETNA.
Fakta: den nye forsvarsfond ETNA
- ETNA er en kapitalfond, som investerer i små- og mellemstore europæiske virksomheder, der styrker Europas modstandsdygtighed på tværs af militære systemer, teknologier, cybersikkerhed og beskyttelse af kritisk infrastruktur.
- Fondens hovedfokus er såkaldte ”buyout” investeringer, hvor den opnår en majoritetspost i de udvalgte selskaber med henblik på at arbejde aktivt med udviklingen af dem i ejerskabsperioden. Dertil har ETNA mulighed for at lave minoritetsinvesteringer og såkaldte ”growth equity” investeringer.
- ETNA er stiftet og ejet af de tre partnere Frederik Oliver Busch (tidl. Partner i CataCap), Florian Funk (tidl. Partner i EQT) og Wolff van Sintern (tidl. Senior Partner i McKinsey og Global Co-Head for deres aktiviteter indenfor for forsvarsindustrien).
- ETNA’s Senior Advisor team består af ledende europæiske profiler, herunder Katrin Suder (tidl. departementschef i det tyske forsvarsministerium), Jannik Kruse Petersen (tidl. partner i EQT), Jakob Ellemann-Jensen (tidl. dansk forsvarsminister) samt flere militære profiler med erfaring fra de øverste poster i de nationale forsvar samt NATO’s øverste ledelseslag.
- Fonden er etableret med hovedkontor i København samt et kontor i München og har et investeringsmandat på tværs af Europa med et særligt fokus på Norden, Tyskland, Østrig og Schweiz.
Yderligere information
Underdirektør for Strategi og Kommunikation, Tina Baggesgaard Kristensen, AP Pension, telefon +45 28 51 05 03
Nøgleord
Om AP Pension
AP Pension er et uafhængigt, kundeejet pensionsselskab. Pension er i centrum, og fokus er på at skabe overskud til alle vores kunder.
Følg pressemeddelelser fra AP Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AP Pension
Hun har bygget en arbejdsplads for mennesker med diagnoser – nu er hun kåret som Årets CEO8.10.2026 21:07:05 CEST | Pressemeddelelse
Neurodivergente personer med diagnoser som fx ADHD eller autisme står ofte uden for arbejdsmarkedet, men hos mikrobryggeriet People Like Us på Jagtvej i København udgør de syv ud af ti medarbejdere. Nu er bryggeriets direktør Mette Saga kåret som Årets CEO ved Danmarks første prisuddeling, der hylder mental sundhed på arbejdspladsen.
Nu kåres Danmarks bedste arbejdsplads for mental sundhed6.10.2026 11:38:29 CEST | Nyhed
Den 8. oktober afholdes Danmarks første Mental Health Awards. Eventet skal hylde tiltag, der styrker medarbejderes trivsel på arbejdspladsen. Formålet er at løfte indsatser for bedre mental sundhed i danske virksomheder fra enkeltstående initiativer til en mere systematisk del af strategi og drift.
AP Pension fortsætter væksten og leverer pæn bundlinje1.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
AP Pension øgede de løbende præmier inkl. SUL med 7,2 pct. i første halvår 2026 og leverede et resultat efter skat på 276 mio. kr. Samtidig har pensionsselskabet taget et nyt forretningssystem i brug og lanceret flere nye muligheder for kunderne.
Første spadestik til campus for seks uddannelsesinstitutioner i Kalundborg19.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med totalentreprenøren Raundahl & Moesby tager AP Pension onsdag den 19. august 2026 første spadestik til et nyt markant campusbyggeri i Kalundborg, som skal samle seks uddannelsesinstitutioner under ét tag og skabe moderne rammer for uddannelse, forskning, innovation og samarbejde med erhvervslivet.
AP Ejendomme ansætter Henrik Steenstrup som administrerende direktør1.7.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Henrik Steenstrup bliver ny administrerende direktør for AP Ejendomme. Han kommer fra en stilling som ejendomsdirektør i By & Havn og tiltræder 1. oktober 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum