AP Pension indgår partnerskab med headspace Danmark for at styrke børn og unges trivsel
8.10.2025 09:00:00 CEST | AP Pension | Pressemeddelelse
Mistrivsel hos børn og unge er et voksende samfundsproblem, der også rammer forældre og familier. Derfor indgår AP Pension nu et strategisk partnerskab med headspace for at styrke den mentale sundhed gennem forebyggelse, tidlig indsats med et særligt fokus på støtte til forældrene og familien som helhed.

Alt for mange børn og unge i Danmark mistrives, og det påvirker ikke kun de unge selv – men også deres forældre og familier. For at styrke den mentale sundhed og sætte fokus på den tidlige indsats indgår AP Pension nu et samarbejde med headspace, som i mange år har arbejdet med at hjælpe børn og unge i hele landet.
Som pensionsselskab med mere end 550.000 kunder, ser AP Pension det som en vigtig opgave at bidrage til løsninger på de store samfundsudfordringer. Mistrivsel blandt børn og unge er netop en sådan udfordring – og her er det afgørende også at støtte op om hele familien og forældrene.
”Alt for mange børn mistrives i dag, og vi vil gerne tage et medansvar der, hvor vi har kontakt til danskerne – nemlig forældrene. Sammen med headspace Danmark kan vi styrke den tidlige indsats og hjælpe hele familien. Vi tror på, at børn og unge der ikke trives, kan få en bedre hverdag, hvis vi står sammen om at styrke familien og støtter op om forældrene”, siger Marlene Øhrberg Krag, sundhedsdirektør i AP Pension.
Hos headspace ser man samarbejdet som en vigtig mulighed for at nå bredere ud og skabe værdi for både de unge og deres forældre.
”Når børn og unge ikke trives, påvirker det hele familien – især forældrene, der ofte står uden redskaber til at håndtere det. Vi har i headspace allerede vist, at vi kan skabe håb og nye muligheder for børn og unge - og også dem, der er tættest på de unge. Derfor er vi glade for, at vi med dette partnerskab kan nå endnu bredere ud med vores tilbud om støtte til familier, der har brug for hjælp til at håndtere, når de yngste ikke trives”, siger Trine Hammershøy, direktør i headspace Danmark.
Partnerskabet er i tråd med begge organisationers engagement i ABC for mental sundhed, en forskningsbaseret indsats og partnerskab drevet af Københavns Universitet, som arbejder med sundhedsfremme, forebyggelse og tidlig indsats.
Hos AP Pension har vi stort fokus på mental sundhed i vores sundhedstilbud. Med partnerskabet ønsker vi både at bidrage til den vigtige samfundsdagsorden om trivsel hos børn og unge – et område, der har stor betydning og berører mange familier i Danmark.
For yderligere information
Underdirektør for Strategi og Kommunikation, Tina Baggesgaard Kristensen Mail: presse@appension.dk
Marlene Øhrberg Krag, Sundhedsdirektør i AP Pension
Mail: KMH@appension.dk
Nøgleord
Om AP Pension
AP Pension er et uafhængigt, kundeejet pensionsselskab. Pension er i centrum, og fokus er på at skabe overskud til alle vores kunder.
Følg pressemeddelelser fra AP Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AP Pension
AP Ejendomme ansætter Henrik Steenstrup som administrerende direktør1.7.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Henrik Steenstrup bliver ny administrerende direktør for AP Ejendomme. Han kommer fra en stilling som ejendomsdirektør i By & Havn og tiltræder 1. oktober 2026.
AP Pension styrker mulighederne for selvvalgte investeringer30.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
AP Pension har føjet fire nye indeksfonde til udvalget, som kunderne selv kan vælge til deres pensionsopsparing. Med de nye fonde styrker AP Pension selvvælgeruniverset og giver kunder, der ønsker større indflydelse på investeringerne, flere enkle muligheder med eksponering mod globale aktier, europæiske aktier, amerikanske aktier og emerging markets.
Ny analyse: Økonomien bremser danskernes mulighed for at skifte spor i arbejdslivet29.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et arbejdsmarked i forandring stiller nye krav til opkvalificering og sporskifte. Men for mange er økonomien den barriere, der står i vejen. Det viser en ny analyse fra Rambøll Management Consulting, udarbejdet for AP Pension.
AP Pension finansierer nye solcelleparker i Polen med lån på 111 mio. euro25.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
AP Pension har indgået en låneaftale med Eurowind Energy på 111 mio. euro. Med lånefinansieringen kan Eurowind Energy arbejde videre med opførelsen af i første omgang otte solcelleparker i Polen med en samlet kapacitet på over 191 MW. Solcelleprojekterne forventes at kunne levere strøm svarende til elforbruget i omkring 110.000 husstande.
Knap 2 mia. til kunderne i AP Loyalitetsbonus siden 201726.5.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
AP Pension deler igen overskuddet med kunderne gennem AP Loyalitetsbonus: I slutningen af maj lægges 277 mio. kr. oveni kundernes pensionsopsparing. Siden ordningen blev indført i 2017, har AP Pension sendt 1.958 mio. kr. tilbage til kunderne i AP Loyalitetsbonus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum