Skoleborgmester: S nye forslag vil spænde ben for trivslen på skolerne

Først og fremmest er borgmesteren bekymret for børnenes trivsel.

I København flytter folk til og fra kommunen. Særligt er der fraflytning i de områder, hvor der er små boliger, og familierne hurtigt vokser ud af boligen. Alene i de første fire skoleår skifter hver fjerde københavnske elev skole. Derfor er det vigtigt, at klasserne i indskolingen ikke er for små, da det hurtigt vil resultere i klassesammenlægninger. Det vil gå udover børnenes trivsel, hvis klassefællesskaberne bliver brudt op, mener borgmesteren.  

For det andet vil forslaget presse københavnerskolernes kapacitet og vil kræve, at der bygges dobbelt så mange nye skoler, som vi har i dag, til en pris på ca. en halv miliard kr. pr. skole. Det vil være svært at realisere- særligt med så kort tidsfrist. Desuden er der næppe plads til så mange nye skoler i byen.

Jakob Næsager er borgmester for Danmarks største kommunale forvaltning med ansvaret for 20.000 medarbejdere herunder lærere og pædagoger. Hvis klasseloftet skal sænkes til 14 elever, vil det ifølge Socialdemokratiet kræve, at der ansættes 4.000 nye lærere på landsplan. I København er der, ligesom i resten af landet udfordringer med at rekruttere lærere, og det er også en svaghed ved udspillet, lyder det ydermere fra borgmesteren.  

• Det glæder mig, at Socialdemokratiet fokuserer på folkeskolen, og jeg er enig i at mere voksenkontakt i folkeskolen er godt for børnene. Derfor har vi København valgt en tilgang, der indebærer at ansætte to voksne i indskolingen. På den måde er der både mulighed for, at eleverne får mere tid med en voksen i løbet af skoledagen, og lærerne kan vælge at inddele klassen i mindre grupper alt efter klassens behov.

Sidst men ikke mindst taler regeringen om frisættelse, men fratager skolelederne og lærerne retten til selv at bestemme, hvordan de tilrettelægger skoleklasserne.  

• Når jeg er ude og besøge de 74 folkeskoler i kommunen, møder jeg yderst kompetente skoleledere, lærere og pædagoger. Jeg hører fra skolerne, at de selv ønsker at indrette skoledagen og rammerne for børnene. På den måde kan skolen skabe et tilbud til, der passer til netop deres børn og medarbejdere, fortæller børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (C)