Skoleborgmester: S nye forslag vil spænde ben for trivslen på skolerne
4.2.2026 13:57:49 CET | Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen | Pressemeddelelse
Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (C) mener, at Socialdemokratiets forslag om små klasser på 14 elever giver anledning til flere bekymringer.

Først og fremmest er borgmesteren bekymret for børnenes trivsel.
I København flytter folk til og fra kommunen. Særligt er der fraflytning i de områder, hvor der er små boliger, og familierne hurtigt vokser ud af boligen. Alene i de første fire skoleår skifter hver fjerde københavnske elev skole. Derfor er det vigtigt, at klasserne i indskolingen ikke er for små, da det hurtigt vil resultere i klassesammenlægninger. Det vil gå udover børnenes trivsel, hvis klassefællesskaberne bliver brudt op, mener borgmesteren.
For det andet vil forslaget presse københavnerskolernes kapacitet og vil kræve, at der bygges dobbelt så mange nye skoler, som vi har i dag, til en pris på ca. en halv miliard kr. pr. skole. Det vil være svært at realisere- særligt med så kort tidsfrist. Desuden er der næppe plads til så mange nye skoler i byen.
Jakob Næsager er borgmester for Danmarks største kommunale forvaltning med ansvaret for 20.000 medarbejdere herunder lærere og pædagoger. Hvis klasseloftet skal sænkes til 14 elever, vil det ifølge Socialdemokratiet kræve, at der ansættes 4.000 nye lærere på landsplan. I København er der, ligesom i resten af landet udfordringer med at rekruttere lærere, og det er også en svaghed ved udspillet, lyder det ydermere fra borgmesteren.
- Det glæder mig, at Socialdemokratiet fokuserer på folkeskolen, og jeg er enig i at mere voksenkontakt i folkeskolen er godt for børnene. Derfor har vi København valgt en tilgang, der indebærer at ansætte to voksne i indskolingen. På den måde er der både mulighed for, at eleverne får mere tid med en voksen i løbet af skoledagen, og lærerne kan vælge at inddele klassen i mindre grupper alt efter klassens behov.
Sidst men ikke mindst taler regeringen om frisættelse, men fratager skolelederne og lærerne retten til selv at bestemme, hvordan de tilrettelægger skoleklasserne.
-
Når jeg er ude og besøge de 74 folkeskoler i kommunen, møder jeg yderst kompetente skoleledere, lærere og pædagoger. Jeg hører fra skolerne, at de selv ønsker at indrette skoledagen og rammerne for børnene. På den måde kan skolen skabe et tilbud til, der passer til netop deres børn og medarbejdere, fortæller børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (C)
Kontakter
PressetelefonenBørne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune
Tlf:29 45 40 73presse@buf.kk.dkFølg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Alle københavnske dagtilbudsledere har været på lederuddannelse: Nu er kvaliteten steget “mærkbart”, siger forskere bag projektet18.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
168 københavnske dagtilbudsledere har netop færdiggjort en lederuddannelse, som kommunen har udviklet sammen med forskere fra Aalborg Universitet. Resultaterne viser en ”mærkbar effekt” for børnene, siger forskerne bag, og vidner om et potentiale for ”hovedparten af daginstitutioner i Danmark”.
Tagensbo Skole bliver nyt samlingspunkt for fællesskab i Nordvest17.6.2026 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Tagensbo Skole har de sidste år arbejdet på at åbne sig op mod omverdenen for at blive et lokalt samlingspunkt for hele Nordvest-kvarteret. Nu har skolen fjernet hegnet om skolegården og givet udearealerne et markant løft. Det fejres torsdag den 18. juni med en stor indvielsesfest og fællesspisning for hele kvarteret.
Skoleelever gør klar til CPH Sprint: Pynter ruten med genbrugsmaterialer8.6.2026 11:30:36 CEST | Pressemeddelelse
Når Københavns gader atter danner kulisse om cykelløbet CPH Sprint den 13. og 14. juni, har flere af byens folkeskoler pyntet ruten med genbrugsmaterialer. Eleverne inviterer pressen til afslutning af forløbet med produktion af pynten på Statens Museum for Kunst 9. og 10. juni.
Næsager ser gode takter i nyt regeringsgrundlag: Lad os få investeringerne hurtigt ud til børnene4.6.2026 12:56:15 CEST | Pressemeddelelse
I det nye regeringsgrundlag er der mange penge på vej til landets daginstitutioner og folkeskoler. Men det er vigtigt, at børnene kommer til at mærke de lovede forbedringer hurtigt, lyder opfordringen fra den konservative børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager i København.
På onsdag indtager 7. klasser Københavns arbejdspladser1.6.2026 14:40:32 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 3. juni åbner københavnske arbejdspladser dørene for byens 7.-klasser, når Skolernes Erhvervsdag 2026 afholdes for andet år i træk. Eleverne forlader klasselokalet for at besøge alt fra hoteller til værksteder, hvor de prøver kræfter med konkrete arbejdsopgaver og hverdagen på en rigtig arbejdsplads. Som landets største skole-virksomhedssamarbejde skal dagen styrke koblingen mellem de unge og erhvervslivet og gøre dem klogere på, hvilke uddannelses- og karrieremuligheder der findes.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum