Travelheart Family overtager Ruby Travel Group - 17 danske rejsebureauer er nu en del af rejsefamilien
14.1.2026 09:00:00 CET | Travelheart Family | Pressemeddelelse
Travelheart Family, der blandt andet driver velkendte rejsebureauer som Bravo Tours og Primo Tours, har indgået aftale om overtagelse af Ruby Travel Group, som fremover bliver en del af koncernens leisure-forretningsben, der har fokus på skræddersyede rejser.

Med opkøbet markerer Travelheart Family en tydelig ambition om at udbygge leisure- og specialrejser som et centralt vækstområde i rejsefamilien, der i dag rummer 13 rejsebureauer inden for leisure, ski- og solrejser. Ruby Travel Group tilfører en bred portefølje af veletablerede rejsebrands, som komplementerer Travelheart Family eksisterende rejsebrands specielt indenfor aktive ferier.
Ruby Travel Group, som holder til i hjertet at Aarhus, omfatter blandt andet Ruby Rejser, Magic Tours, Seatravel og Marathon Travel Club, og alle brands er omfattet af handlen.
Bjarke Hansen, direktør og hovedaktionær i Travelheart Family, udtaler:
“Vi glæder os til at byde Ruby Travel Group velkommen i Travelheart Family. Leisure er et forretningsområde med et stort marked og et klart vækstpotentiale, og opkøbet er et vigtigt skridt i opbygningen af en stærk og skalerbar leisure-forretning i Travelheart Family.”
Mads Bygballe, sælger af Ruby Travel Group og bestyrelsesformand i Travelheart Family, tilføjer:
”Beslutningen om at overdrage Ruby Travel Group er truffet med omtanke. Det er et naturligt næste skridt for virksomheden og samtidig et tydeligt signal om de ambitioner, der er for leisure-forretningen i Travelheart Family.”
Efter gennemførelse af transaktionen vil Ruby Travel Group fortsætte som selvstændigt selskab under Travelheart Family med den nuværende ledelse. Mads Bygballe fortsætter som bestyrelsesformand i Travelheart Family og vil indtræde som direktør for koncernens leisure-forretningsben. I forbindelse med salget af Ruby Travel Group øger Mads Bygballe sin ejerandel i Travelheart Family.
Overtagelsen er betinget af de relevante myndigheders godkendelse, herunder konkurrencemyndighederne. Parterne forventer, at transaktionen kan gennemføres umiddelbart herefter.
Pressekontakt: Lene Brønden – Project Director, Travelheart Family
Tlf: 29 29 42 94 – lbc@travelheartfamily.com
Fakta – Ruby Travel Group
Gruppen har følgende rejsebureauer:
- Ruby Rejser – aktive ferieoplevelser med over 50 års erfaring
- Magic Tours - specialiseret i pakkerejser til Disneyland® Paris.
- Seatravel - udlejning af sejlbåde og flodbåde i hele verden.
- Marathon Travel Club - pakkerejser til nogle af verdens mest ikoniske maratonløb
Fakta – Travelheart Family
- Dansk rejsefamilie med mere end 300.000 gæster årligt
- Grundlagt i 2009 med etableringen af Primo Tours
- Koncernnavnet Travelheart Family blev etableret i 2023
- Rejsefamilien består af 16 brands, primært rejsebureauer, suppleret af flyselskabet Airseven og hotelselskabet, Heart Hotels.
- Porteføljen af rejsebureauer består af charterselskaberne Bravo Tours, Primo Tours, Århus Charter, SunCharter og Amisol, skirejsebureauerne Danski, Nortlander, Slopetrotter og SnowTours samt leisure-bureauerne USA Tours, DanExplore, Unique Travel og Top Tours
- Destinationsudbud: ca. 105 rejsemål globalt
Billeder

Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Travelheart Family
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Travelheart Family
SunCharter med stor nyhed fra Aalborg Lufthavn - Italiens oversete ferieparadis19.10.2026 16:19:24 CEST | Pressemeddelelse
Calabrien i det sydlige Italien bliver ny destination hos SunCharter, der fra maj 2027 sender feriegæster fra Aalborg Lufthavn til den italienske ferieperle. Her venter fantastiske strande, krystalklart badevand, charmerende kystbyer og ægte italiensk stemning.
Århus Charter kåret til Danmarks bedste charterarrangør for niende gang8.10.2026 13:43:23 CEST | Pressemeddelelse
Århus Charter kan endnu en gang kalde sig Danmarks Bedste Charterarrangør. Ved Danish Travel Awards 2026 blev det aarhusianske rejseselskab kåret som vinder af kategorien Bedste Charterarrangør. Det er niende gang, Århus Charter modtager den prestigefyldte pris.
Kasper Philipsen bliver medejer og indtræder i direktionen i Travelheart Family28.8.2026 10:34:46 CEST | Pressemeddelelse
Den tidligere medejer og direktør i DK Company, Kasper Philipsen, bliver ny medejer af Travelheart Family og indtræder 1. oktober som COO. Med 25 års erfaring fra en af Danmarks markante multibrandkoncerner skal han være med til at tage Travelheart Family ned på næste del af rejsen og skabe endnu mere værdi på tværs af familiens mange selvstændige brands.
Primo Tours søger testfamilier/par: Vil I teste en gratis ferie uden mobiltelefoner?25.8.2026 15:04:13 CEST | Pressemeddelelse
Kan danskerne holde en hel uges ferie uden smartphones? Det vil Primo Tours finde ud af. Rejseselskabet søger nu fire par eller familier, der får en gratis charterferie til Grækenland mod at aflevere mobiltelefonerne ved ankomsten.
Århus Charter får ny, græsk destination direkte fra Aarhus Airport25.8.2026 13:20:16 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 17. maj 2027 letter det første fly fra Aarhus Airport med kurs mod den græske ø Karpathos. Den nye direkte rute giver østjyderne mulighed for at opleve en af Grækenlands mest autentiske og uspolerede ferieøer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum