SunCharter med stor nyhed fra Aalborg Lufthavn - Italiens oversete ferieparadis
19.10.2026 16:19:24 CEST | Travelheart Family | Pressemeddelelse
Calabrien i det sydlige Italien bliver ny destination hos SunCharter, der fra maj 2027 sender feriegæster fra Aalborg Lufthavn til den italienske ferieperle. Her venter fantastiske strande, krystalklart badevand, charmerende kystbyer og ægte italiensk stemning.

SunCharter kan nu præsentere Calabrien som årets nyhed 2027 fra Aalborg Lufthavn. Den syditalienske region ligger helt nede på tåen af den italienske støvle og byder på en særlig kombination af afslappende strandferie, storslået natur og autentisk italiensk kultur.
Hos SunCharter glæder de sig over at kunne tilbyde de nordjyske feriegæster en destination, der på mange måder rummer alt det bedste ved Italien.
– Italien er et fantastisk ferieland, og Calabrien er efter vores mening en lidt overset ferieperle. Her finder du nogle af de smukkeste strande i Sydeuropa, en helt fantastisk natur og ikke mindst den ægte italienske stemning med små hyggelige byer, gode restauranter og masser af lokal charme. Det er præcis den slags ferieoplevelser, vi gerne vil give vores gæster mulighed for at opleve, fortæller Henrik Jensen, direktør i SunCharter.
Populært All Inclusive-resort på hotelprogrammet
Den nye destination byder på et imponerende ferieresort - Magic Life Calabria, som ligger i naturskønne omgivelser tæt på stranden og tilbyder et væld af faciliteter for både børn og voksne.
Hotellet har flere poolområder, vandrutsjebaner, et stort udvalg af sportsaktiviteter, restauranter og underholdning. For voksne, der ønsker ekstra ro og afslapning, tilbyder hotellet desuden et særligt Private Lodge-område for gæster over 16 år.
– Vi er rigtig glade for, at vi kan tilbyde Magic Life Calabria til vores gæster. Vi har allerede rigtig gode erfaringer med hotellet fra andre selskaber i Travelheart Family, så vi ved, at det er et hotel, der leverer gode ferieoplevelser. Her er der masser af aktiviteter for både børn og voksne, og samtidig er der gode muligheder for bare at slappe af og nyde solen. Vi forventer, at det bliver et meget populært valg blandt vores gæster fra Aalborg Lufthavn, fortæller Henrik Jensen.
En uspoleret ferieperle i det sydlige Italien
Calabrien er endnu ikke lige så kendt blandt danske chartergæster som mange af de klassiske feriedestinationer omkring Middelhavet. Men netop det er en del af områdets charme.
Langs kysten finder man skønne strande, små bugter og krystalklart vand, mens bjergene rejser sig i baggrunden og skaber en imponerende kulisse. Her er der rig mulighed for at kombinere afslappende feriedage ved stranden med udflugter til nogle af Syditaliens mest charmerende byer.
En af dem er Tropea, der er kendt for sin spektakulære beliggenhed på klipperne over det turkisblå hav. Her snor smalle gader sig mellem historiske bygninger, små butikker og hyggelige restauranter. Også den stemningsfulde kystby Pizzo er et besøg værd, ikke mindst for byens italienske atmosfære og den berømte lokale isdessert, Tartufo.
– Noget af det, der gør Calabrien helt særligt, er, at du får så mange forskellige ferieoplevelser samlet på ét sted. Du kan sagtens bruge hele ferien på stranden og ved poolen, men det vil næsten være synd ikke også at opleve de små italienske byer, smage på den lokale mad og nyde de spændende udflugter, vi har på programmet, siger Henrik Jensen.
De første nordjyske gæster sætte kurs mod den nye italienske destination den 17. maj 2027. Læs mere om den nye destination på www.suncharter.dk/rejsemaal/italien/calabrien.
Nøgleord
Kontakter
Britta SkovlundMarketingskoordinator
Tlf:+45 26 68 12 65brs@suncharter.dkBilleder




Links
Følg pressemeddelelser fra Travelheart Family
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Travelheart Family
Århus Charter kåret til Danmarks bedste charterarrangør for niende gang8.10.2026 13:43:23 CEST | Pressemeddelelse
Århus Charter kan endnu en gang kalde sig Danmarks Bedste Charterarrangør. Ved Danish Travel Awards 2026 blev det aarhusianske rejseselskab kåret som vinder af kategorien Bedste Charterarrangør. Det er niende gang, Århus Charter modtager den prestigefyldte pris.
Kasper Philipsen bliver medejer og indtræder i direktionen i Travelheart Family28.8.2026 10:34:46 CEST | Pressemeddelelse
Den tidligere medejer og direktør i DK Company, Kasper Philipsen, bliver ny medejer af Travelheart Family og indtræder 1. oktober som COO. Med 25 års erfaring fra en af Danmarks markante multibrandkoncerner skal han være med til at tage Travelheart Family ned på næste del af rejsen og skabe endnu mere værdi på tværs af familiens mange selvstændige brands.
Primo Tours søger testfamilier/par: Vil I teste en gratis ferie uden mobiltelefoner?25.8.2026 15:04:13 CEST | Pressemeddelelse
Kan danskerne holde en hel uges ferie uden smartphones? Det vil Primo Tours finde ud af. Rejseselskabet søger nu fire par eller familier, der får en gratis charterferie til Grækenland mod at aflevere mobiltelefonerne ved ankomsten.
Århus Charter får ny, græsk destination direkte fra Aarhus Airport25.8.2026 13:20:16 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 17. maj 2027 letter det første fly fra Aarhus Airport med kurs mod den græske ø Karpathos. Den nye direkte rute giver østjyderne mulighed for at opleve en af Grækenlands mest autentiske og uspolerede ferieøer.
Camilla Andersen sælger 51% af Travel Sense til Danmarks største rejsefamilie25.8.2026 12:20:17 CEST | Pressemeddelelse
Danskejede Travelheart Family har købt 51% af Camilla Andersens rejsebureau Travel Sense. Med Travelheart Family som ny medejer får Travel Sense erfarne rejsefolk i ryggen og nye muligheder for at accelerere væksten og styrke sin position som en af Danmarks førende specialister i skræddersyede sportsrejser og grupperejser til erhvervslivet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum