Hold jul med omtanke – 10 tips til en grønnere jul
8.12.2025 06:25:00 CET | Miljømærkning Danmark | Pressemeddelelse
Vil du gerne holde en lidt mere miljøvenlig jul i år? Små ændringer i julevanerne kan gøre en stor forskel.

Julepynt, julegaver, juletræ og julemad. Der er mange ting, der skal klares og købes i december, men der er også mange muligheder for at gøre det med omtanke for natur og klima – uden at det går ud over hverken julestemningen eller traditionerne.
”De små valg, vi træffer hver dag, har en betydning. Og det gælder også i julen. Hvis vi fx vælger et økologisk juletræ, svanemærkede lys eller genbrugsjulegaver, er vi med til at gøre en forskel for miljøet uden at gå på kompromis med julehyggen”, siger Rina Ronja Kari, kommunikationschef i Miljømærkning Danmark.
Og der er mange andre ting, man kan gøre, for at skabe lidt mere miljøvenlige julestunder:
10 gode råd til en grønnere jul
- Pynt op med natur- eller genbrugspynt
Spar på ressourcerne ved at bruge den pynt, du allerede har, eller købe genbrug fremfor at købe nyt. Du kan også gå på jagt efter dekorative ting i naturen som fx gran og kogler og lave din egen julepynt.
- Brug LED-lys eller svanemærkede lys
LED-lyskæder bruger ca. 80 pct. mindre strøm end kæder med glødepærer og holder typisk 25 gange længere. Og vælger du svanemærkede stearinlys i stedet for konventionelle paraffinlys, er der er op til 60 pct. lavere klimabelastning.
- Bag julekagerne på svanemærket bagepapir
Svanemærket bagepapir lever op til skrappe miljøkrav. Fx er det fremstillet af træ, der er lovligt fældet, og som kan spores. Samtidig er udslip til vand og luft under produktionen mindsket, ligesom bagepapiret skal kunne bruges flere gange.
- Gå efter et økologisk juletræ
Tag hensyn til naturen ved at gå efter et økologisk juletræ. Det bliver nemlig ikke sprøjtet med gift og får lov til at vokse naturligt. Og vælger du et i potte, kan det plantes ud bagefter.
- Giv oplevelser eller genbrug i julegave
Danmark har et af verdens højeste forbrugsbaserede klimaaftryk, og julehandlen vil formentlig vokse igen i år. Hvis du skal give gaver, er det derfor en god idé at gå efter en oplevelse, en hjemmelavet gave eller genbrug. Hvis du køber nyt, kan du gå efter Svanemærket, der stiller skrappe miljøkrav.
- Pak gaver ind i stofrester, der kan bruges igen og igen
Danskerne anslås at bruge omkring 693 tons julepapir, hvilket kræver ca. 65.000 tons vand, 7.850 MWh energi, 748 tons træ og 706 tons kemikalier at fremstille. Og så kan det meste gavepapir ikke genanvendes. Pak derfor julegaverne fint ind i fx avispapir, genbrugt gavepapir eller stofrester i stedet.
- Server mere grønt, og vælg økologisk julemad
Du kan gøre en forskel for klimaet ved tilføje mere grønt til julemaden. Det kunne være sprøde kålsalater til julemiddagen eller en nøddepostej til julefrokosten. Fx udleder rødkål kun 0,29 kg CO2e/kg, mens flæskesteg udleder 4,64 kg CO2e/kg.
- Dæk julebordet med svanemærkede servietter
Svanemærkede servietter lever op til skrappe klima- og miljøkrav. Fx kommer mindst 70 pct. af servietternes fibre fra certificeret skovbrug eller er recirkulerede. Servietterne er også fremstillet energi- og klimaeffektivt og opfylder skrappe krav til kemikalier.
- Mindsk madspild
I Danmark smider vi årligt 881.062 tons mad ud, og madspild bidrager med ca. 8 pct. af verdens globale drivhusgasudledninger. Du kan mindske madspild ved fx at lave en indkøbsseddel, servere maden på mindre fade – og gemme og bruge rester i andre retter.
- Husk at affaldssortere
Julens øgede forbrug betyder også mere affald. Hvis du sorterer korrekt, kan mange af de forskellige materialer bruges igen til nye produkter, så der spares på jordens ressourcer.
Nøgleord
Kontakter
Fotokredit (alle billeder kan frit anvendes ved redaktionel brug):
Fotos: Getty Images.
Lisa Olufson KlæsøePressechef, Miljømærkning Danmark
Tlf:27 12 93 69lio@ecolabel.dkBilleder
Links
Om Miljømærkning Danmark
Miljømærkning Danmark har ansvaret for Svanemærket og EU Ecolabel i Danmark og fungerer som uafhængig kontrolinstans i forhold til de officielle miljømærker. Miljømærkning Danmark er en selvstændig enhed hos Dansk Standard.
Svanemærket
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, som gør det enkelt for forbrugere, virksomheder og det offentlige at bidrage til den grønne omstilling. Svanemærket er holistisk og ser på alle relevante miljøparametre i hele produktets livscyklus. På den måde fremmer Svanemærket cirkulær økonomi, effektiv brug af ressourcer og biodiversitet – og reducerer klimabelastningen og brugen af skadelige kemikalier. Læs mere på www.svanemaerket.dk.
EU Ecolabel
EU Ecolabel (EU-Blomsten) er EU’s officielle miljømærke. EU Ecolabel blev etableret i 1992 af EU-Kommissionen for at bidrage til mere bæredygtig produktion og forbrug. Læs mere på www.eublomsten.dk.
Følg pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Hver anden ung får et kick af at shoppe, men lige så mange vil faktisk gerne købe mindre29.10.2026 06:25:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at 31 pct. af de 15-19-årige ofte køber ting, de egentlig ikke har brug for. Og hele 53 pct. oplever et kick, når de køber nye ting. Men faktisk vil knap halvdelen af de unge gerne være bedre til at modstå fristelsen for nye køb.
Nu kan langt mere medicinsk udstyr blive svanemærket7.10.2026 06:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Svanemærkets krav til medicinsk udstyr og lægemidler i plast og silikone er netop blevet skærpet. Samtidig kan en lang række nye produkttyper som iltmasker og sprøjter nu også opnå det officielle nordiske miljømærke.
Tre ud af fire danskere mærker klimaforandringer i deres lokalområde25.9.2026 06:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne er markant mere bekymrede for miljø og klima, end man er i resten af Norden. Samtidig har 73 procent af danskerne observeret klimaforandringer i deres lokalområde. Det viser en ny nordisk forbrugerundersøgelse, som Opinion har foretaget for Svanemærket.
Københavns Rådhus sætter Svanemærket på menuen21.9.2026 06:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Kantinen på Københavns Rådhus er blevet certificeret med Svanemærket, der er en af verdens skrappeste miljøcertificeringer. Dermed lever kantinen op til en lang række miljø- og klimakrav med fokus på bl.a. mindre madspild, mere ressourcebevidst drift og en højere andel økologisk mad og drikke.
Gravid eller nybagt forælder? Sådan skruer du ned for uønsket kemi17.8.2026 07:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Sensommeren er højsæson for fødsler – og med ankomst af en lille ny er det en god idé at være ekstra opmærksom på de produkter, man bruger til sig selv og sin nyfødte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

