Ny valgtest skal få flere unge folkevalgte
24.10.2025 12:51:27 CEST | DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd | Pressemeddelelse
En ny valgtest med udelukkende unge kandidater skal være med til, at flere unge bliver valgt til kommunal- og regionsrådsvalget. Unge skal nemlig kunne se sig selv repræsenteret blandt folkevalgte, påpeger forkvinde for DUF.

Den hedder ’Danmarks Unge Valgtest’, og den er ét af de kneb, som DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd har igangsat frem til kommunal- og regionsrådsvalget. Formålet er, at flere unge skal vælges ind i landets kommunalbestyrelser, byråd og regionsråd til valget 18. november.
“Vi ved, at alder betyder noget for rigtig mange, når man skal stemme. Det gælder også unge. Derfor har vi udviklet en valgtest med de mange unge og seje kandidater, som er stillet op over hele landet. Unge har masser af idéer, handlekraft og perspektiver – og det fortjener en stemme i vores demokrati. Den stemme vil vi gerne hjælpe frem i lyset. Valgtesten gør det lettere at finde netop dem,” siger Christine Ravn Lund, forkvinde for DUF.
Alder betyder noget
Og alder betyder noget for unge. Det er nemlig hver anden ung, som mener, at det er vigtigt, at det er vigtigt at en politisk kandidat også er ung. Men til kommunal- og regionsvalget kan det være svært at finde nogen i den kategori. Ifølge Danmarks Statistik var gennemsnitsalderen til seneste kommunalvalg nemlig oppe på 52,4 år, mens gennemsnitsalderen på de valgte kandidater var 51,3 år.
”Alder er ikke alt, men erfaring kommer i mange former. Kun unge ved, hvordan det er at være ung i dag. Og når unge systematisk er underrepræsenterede i demokratiet, må vi give dem ekstra plads og synlighed. Valgtesten er et skridt på vejen mod et mere mangfoldigt og repræsentativt demokrati”, siger Christine Ravn Lund, der er forkvinde for DUF.
Tæt på hver anden følger valgtestenes resultater
I 2022 blev valgtestenes effekt undersøgt, og det blev estimeret, at omkring 110.000 danskere skiftede parti på grund af en valgtest til folketingetsvalget samme år, ligesom at 45 % endte med at stemme det samme, om testen anbefalede dem.
”Det vigtigste er at stemme på en, man er enig med. Men der er en stor sandsynlighed for, at der findes en ung kandidat med samme synspunkter som en selv. Og derfor vil vi gerne fremme unge kandidater, så flere får øje på dem”, fastslår Christine Ravn Lund.
Bagom testen:
- Valgtesten tager udgangspunkt i de mange unge kandidater, som er stillet op til kommunal- og regionsrådsvalget 2025.
- Kandidaterne er mellem 18 år og 30 år på valgdagen.
- Det er muligt at tage valgtesten helt frem til valgdagen.
- Kandidatsvarene er indhentet i september og oktober 2025.
Fakta:
- For en betydelig andel af unge vælgere er det vigtigt, at en kandidat selv er under 30 år. 16% mener, at det i høj eller meget høj grad er en prioritet, mens yderligere 34% vægter det i nogen grad. Samlet set tillægger halvdelen af unge dermed alder en vis betydning, når de vælger, hvem de vil stemme på. Tallene viser, at mange unge gerne vil have yngre repræsentanter, når de stemmer til fx kommunal- og regionalvalget. (DUFs Demokratianalyse 2025)
- Gennemsnitsalderen for de opstillede og valgte var henholdsvis 52,4 år og 51,3 år til kommunalvalget i 2021 (Danmarks Statistik)
- Ud af 2436 kandidater blev der valgt 143 i alderen 18-30 år (Danmarks Statistik)
- 60,6 % af de opstillede kandidater til kommunalbestyrelserne i 2021 lå i aldersgruppen 40-64 år (Danmarks Statistik)
Nøgleord
Kontakter
DUFs pressetelefon
Henvendelser pr. SMS læses ikke. Send en mail til presse@duf.dk
Links
DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
DUF - Dansk Ungdoms Fælleråd er paraplyorganisation for 78 landsdækkende, demokratiske børne- og ungdomsorganisationer, der i alt repræsenterer over 600.000 danske børn og unge.

Følg pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Rasmus Emborg løfter pokalen og er vinder af DM i Debat 202613.6.2026 17:39:16 CEST | Pressemeddelelse
Fire debattører gik på scenen på Folkemødet for at vinde titlen som årets vinder af DM i Debat. Efter dagens finale kunne Rasmus Jungersen Emborg fra GAIA løfte pokalen og rende afsted med titlen og æren.
DUF, DIF og DGI: Historisk anerkendelse af foreningslivet i regeringsgrundlaget2.6.2026 16:18:13 CEST | Pressemeddelelse
Et stærkt fokus på foreningerne i regeringsgrundlaget kan blive en gave til hele Danmark. Med målet om at flere skal have adgang til foreningslivet, at det skal blive federe at være frivillig og ønsket om at skabe bedre faciliteter for fritidslivet lokalt, anerkender regeringen foreningslivets betydning.
Demokratianalysen 2026: Unges demokratiske selvtillid stiger, men mange er bekymrede for fremtiden12.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye Demokratianalysen 2026 viser, at unges syn på fremtiden er præget af krig, klimakrise og global uro. Samtidig peger analysen på en positiv udvikling: Flere unge end tidligere har demokratisk selvtillid og oplever, at de har noget at bidrage med i demokratiet.
Markant fremgang: Ungdommen får 22 mandater i Folketinget27.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er markant flere unge kandidater valgt ind på Christiansborg end ved sidste valg. ”Det er vigtigt med flere unge om bordet, når der træffes beslutninger, der former vores liv og fremtid”, udtaler DUFs forperson.
Nye tal viser, hvad unge mener om pensionsalder, formueskat og sprøjtegift19.3.2026 15:50:37 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse fra DUF giver et samlet billede af unges holdninger til valgkampens centrale temaer og viser både tydelig opbakning til nogle forslag og mere delte synspunkter på tværs af emner som pensionsalder, sprøjtegift, formueskat, atomkraft og skat på arbejde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum