DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd

DUF åbner for indstillinger til Årets Ungdomskommune 2027

4.11.2026 06:00:00 CET | DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd | Pressemeddelelse

Del

DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd åbner nu for indstillinger til prisen som Årets Ungdomskommune 2027. Med prisen hylder DUF de kommuner, der gør en særlig indsats for ungeinddragelse og et stærkt ungdomsliv i kommunen. Vinderen offentliggøres i starten af 2027.

DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd åbner nu for indstillinger til prisen som Årets Ungdomskommune 2027.
DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd åbner nu for indstillinger til prisen som Årets Ungdomskommune 2027.

Igen i år uddeler DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd den traditionsrige pris, som i mere end 15 år har sat fokus på kommuner, der går forrest, når det handler om at skabe gode rammer for unge.

”Når vi i DUF uddeler prisen som Årets Ungdomskommune, hylder vi de kommuner, der tager unges idéer alvorligt og giver unge indflydelse i kommunen. DUF vil belønne de kommuner, der bakker op om unges engagement og skaber gode rammer for foreningsliv og fællesskaber,” siger Anneline Larsen, forperson for DUF.

Alle kan indstille en kommune

Alle landets 98 kommuner kan indstilles til prisen. Det kan gøres af enkeltpersoner, foreninger, ungeråd og kommunerne selv. Dommerpanelet vil have særligt fokus på: ungeinddragelse i kommunens beslutningsprocesser, et varieret fritids- og foreningsliv for unge i kommunen og kommunens indsats for at sikre gode rammer for unges muligheder og trivsel.

”Hvert år bliver vi positivt overrasket over de indstillinger, der indsendes. Mange kommuner gør en stor indsats for at inddrage og skabe gode rammer for fritids- og foreningslivet samt unges indflydelse og trivsel. Med Årets Ungdomskommune ønsker vi at inspirere flere kommuner til give unge reel indflydelse på de beslutninger, der former hverdagen,” siger Anneline Larsen.

Sidste års vinder: ”Tårnbys unge har reel indflydelse på hverdagen”

Ved seneste uddeling gik prisen til Tårnby Kommune, der blev fremhævet for deres inkluderende foreningsliv, hvor der arbejdes aktivt på at få alle unge med i fællesskabet.

”Jeg er utrolig glad og stolt over, at Tårnby Kommune er kåret til Årets Ungdomskommune 2026. Vi arbejder målrettet for, at de unge får reel indflydelse på de beslutninger, der handler om deres hverdag. Vi arbejder for, at de unge mødes med tillid, høje forventninger og den rette støtte på det rette tidspunkt. Det gør vi blandt andet med Tårnbyløftet, Ungecenteret, Headspace og stærke partnerskaber med civilsamfund og erhvervsliv, så alle unge får mulighed for at blive en del af et fælleskab.” udtalte borgmester Allan S. Andersen (S), da Tårnby Kommune vandt prisen som Årets Ungdomskommune 2026.

 

Om prisen

Årets Ungdomskommune er DUFs årlige pris, som siden 2009 har hyldet kommuner, der skaber de bedste rammer for unge og foreningslivet i Danmark. Prisen uddeles af DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd som er paraplyorganisation for 77 børne- og ungdomsorganisationer. Du kan læse mere om indstilling og kriterier her: https://duf.dk/indsatser/det-gode-ungdomsliv/aarets-ungdomskommune/. Fristen for indstilling er 2. december 2026.

Nøgleord

Kontakter

DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd

DUF - Dansk Ungdoms Fælleråd er paraplyorganisation for 77 landsdækkende, demokratiske børne- og ungdomsorganisationer, der i alt repræsenterer over 600.000 danske børn og unge.

https://duf.dk/

Følg pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye