Ny analyse: Unges trivsel afhænger af indflydelse på hverdagen og samfundet

Danske unge er generelt tilfredse med deres liv, men bag gennemsnittet gemmer der sig en vigtig udfordring: Følelsen af indflydelse. En ny undersøgelse, Ungeanalysen 2025 – Det Gode Ungdomsliv, viser, at unge, som oplever at have indflydelse i privatlivet og samfundet, trives markant bedre end unge, der ikke har samme oplevelse. Analysen er lavet for DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd.

Kun 11 % af unge vurderer i høj eller meget høj grad, at de kan påvirke ting i samfundet, der er vigtige for deres hverdag og trivsel. Til gengæld oplever 27 % at have lav indflydelse, mens 15 % oplever slet ikke at have indflydelse på i samfundet.

”Analysen understreger, at unges stemmer skal tages alvorligt. Alt for mange oplever slet ikke at have indflydelse på samfundet og de beslutninger, som påvirker hverdagen og former fremtiden. Det går ud over trivslen, og det er ikke godt nok,” siger Christine Ravn Lund, forkvinde for DUF.

Tallene viser en tydelig sammenhæng mellem trivsel og indflydelse. Blandt unge med høj livskvalitet svarer 34 %, at de i meget høj grad har indflydelse i deres privatliv. Blandt unge med lav livskvalitet gælder det kun 6 %. Og mens 29 % af unge med lav livstilfredshed oplever slet ingen indflydelse i samfundet som helhed, er det kun 13 % blandt de mest tilfredse.

Fællesskaber styrker trivsel
Analysen viser også, at fællesskaber spiller en stor rolle for unges livskvalitet. Hele 80 % af unge, der er aktive i en forening, vurderer, at de i høj eller meget høj grad har et godt liv. Til sammenligning gælder det kun 61 % af de unge, der aldrig har været med i en forening. For mange foreningsaktive unge har netop fritidsaktiviteter eller frivilligt arbejde - kun overgået af de nære relationer – haft afgørende betydning for deres trivsel det seneste år.

“Vi ved, at foreningslivet er en unik træningsbane for demokratiet. Her lærer unge, at ens stemme bliver hørt, at man kan præge fællesskabet, og at inddragelse gør en forskel. Det er erfaringer, der ruster unge til at tage del i samfundet – og som kan styrke troen på egen indflydelse. Hvis vi vil gøre noget ved unges trivsel – og det vil vi – så skal flere børn og unge være en del af foreningslivet,” siger Christine Ravn Lund.

Bag om undersøgelsen
Ungeanalysen 2025 – Det Gode Ungdomsliv bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.500 unge i alderen 16–29 samt 50 interviewpersoner i samme aldersgruppe til både enkeltmands- og fokusgruppeinterviews. Analysen tager udgangspunkt i unges liv, som det er i dag, og giver et unikt indblik i, hvordan unge selv oplever trivsel, fællesskab, indflydelse og udfordringer i 2025. Ungeanalysen udgives hvert andet år og blev senest lanceret i 2023.

Centrale tal i Ungeanalysen 2025

• Overordnet fremgang: 68 % af unge vurderer, at de har et godt liv, og 77 % føler sig ofte glade – en stigning på 6 procentpoint siden 2023.
• Økonomi som udfordring: 55 % af unge mener, at en bedre økonomi ville forbedre deres liv.
• Sociale afsavn: 73 % oplever mindst ét socialt afsavn; 27 % mangler steder at dyrke fælles interesser.
• Foreningslivet: 80 % af foreningsaktive unge vurderer, at de har et godt liv – mod 61 % af de unge, der aldrig har været med i en forening.
• Sociale forskelle: Kun 5 % af unge med handicap, 8 % af unge med LGBT+-baggrund og 8 % af unge fra familier med økonomiske udfordringer oplever i meget høj grad at have et godt liv. Til sammenligning oplever 30 % af unge, der ikke har oplevet belastninger i hjemmet eller har minoritetsbaggrund, i meget høj grad at have et godt liv.