SunCircle udvider direktionen og ansætter tidligere Højmark-direktør som ny CCO
6.6.2025 08:00:00 CEST | Travelheart Family | Pressemeddelelse
Majbritt Jensen, som tidligere har været direktør i SkiGroup, starter 1. juli i en nyoprettet stilling som Chief Customer Officer i SunCircle, der blandt andet driver Primo Tours.

SunCircle får ny og større direktion. Det sker den 1. juli, hvor Majbritt Jensen tiltræder som ny Chief Customer Officer og indgår i en nyoprettet direktion sammen med nuværende administrerende direktør, Henrik Jensen og John Andersen, som er blevet forfremmet til Director of Yield. SunCircle driver de tre charterrejseselskaber, Primo Tours, Århus Charter og SunCharter.
- Vi har oprettet en decideret direktion i SunCircle for at skabe en mere dynamisk organisation, hvor vi kan træffe hurtigere beslutninger og sikre, at vi er klar til at agere i en branche, hvor tingene går rigtig stærkt. Vi skal blive ved med at skabe ferier, vi selv vil med på - i en verden, hvor tingene hele tiden forandrer sig, og det kræver, at vi er omstillingsparate, og at vores organisation er rustet til at drive større udviklingsprojekter, siger Henrik G. Jensen, der er adm. direktør i SunCircle og partner i Travelheart Family.
SunCircle direktøren glæder sig rigtig meget til at starte samarbejdet med Majbritt Jensen, som udover erfaringen fra Højmark Rejser og SkiGroup også tager chartererfaring med fra Spies Rejser.
- Jeg ser meget frem til at få Majbritt med ombord i vores organisation. Hun kommer med solid erfaring og et bredt kompetencespænd fra rejsebranchen, og jeg er sikker på, at vi får stor gavn af hendes engagerende, energiske og positive tilgang både overfor kollegaer og vores gæster. Jeg er overbevist om, at Majbritt er den helt rigtige profil til at indgå i vores nye direktion og være med til at sætte retningen for vores rejseselskaber i de kommende år, siger Henrik G. Jensen.
Som at vende hjem
For Majbritt Jensen bliver det nye job ’som at vende hjem’, da hun netop fik de første erfaringer med branchen som rejseleder for Tjæreborg Rejser og senere salgsansvarlig for Spies Rejser.
- Efter 16 år i skibranchen, så føles det helt som at vende hjem, når jeg kommer til at arbejde med charterrejser igen. Rejsebranchen er i mine øjne et af de mest spændende og uforudsigelige steder at arbejde, og så glæder jeg mig rigtig meget til at blive en del af SunCircle og Travelheart Family, hvor jeg ser frem til at være med til at udvikle rejse-produkter og skabe ferier, der bliver til livslange minder for vores gæster, siger Majbritt Jensen, som privat bor i Holstebro sammen med sin mand.
Som CCO får Majbritt Jensen det overordnede direktionsansvar for hele gæsteoplevelsen med fokus på salg og produktion, ligesom hun overtager den daglige ledelse af produktionsafdelingen.
For yderligere oplysninger kontakt adm. direktør i SunCircle Henrik G. Jensen på Tlf. 2679 0873.
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Travelheart Family
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Travelheart Family
SunCharter med stor nyhed fra Aalborg Lufthavn - Italiens oversete ferieparadis19.10.2026 16:19:24 CEST | Pressemeddelelse
Calabrien i det sydlige Italien bliver ny destination hos SunCharter, der fra maj 2027 sender feriegæster fra Aalborg Lufthavn til den italienske ferieperle. Her venter fantastiske strande, krystalklart badevand, charmerende kystbyer og ægte italiensk stemning.
Århus Charter kåret til Danmarks bedste charterarrangør for niende gang8.10.2026 13:43:23 CEST | Pressemeddelelse
Århus Charter kan endnu en gang kalde sig Danmarks Bedste Charterarrangør. Ved Danish Travel Awards 2026 blev det aarhusianske rejseselskab kåret som vinder af kategorien Bedste Charterarrangør. Det er niende gang, Århus Charter modtager den prestigefyldte pris.
Kasper Philipsen bliver medejer og indtræder i direktionen i Travelheart Family28.8.2026 10:34:46 CEST | Pressemeddelelse
Den tidligere medejer og direktør i DK Company, Kasper Philipsen, bliver ny medejer af Travelheart Family og indtræder 1. oktober som COO. Med 25 års erfaring fra en af Danmarks markante multibrandkoncerner skal han være med til at tage Travelheart Family ned på næste del af rejsen og skabe endnu mere værdi på tværs af familiens mange selvstændige brands.
Primo Tours søger testfamilier/par: Vil I teste en gratis ferie uden mobiltelefoner?25.8.2026 15:04:13 CEST | Pressemeddelelse
Kan danskerne holde en hel uges ferie uden smartphones? Det vil Primo Tours finde ud af. Rejseselskabet søger nu fire par eller familier, der får en gratis charterferie til Grækenland mod at aflevere mobiltelefonerne ved ankomsten.
Århus Charter får ny, græsk destination direkte fra Aarhus Airport25.8.2026 13:20:16 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 17. maj 2027 letter det første fly fra Aarhus Airport med kurs mod den græske ø Karpathos. Den nye direkte rute giver østjyderne mulighed for at opleve en af Grækenlands mest autentiske og uspolerede ferieøer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum