Too Good To Go opfordrer til højere ambitioner i EU's nye madspildsmål
24.2.2025 07:30:00 CET | Too Good To Go ApS | Pressemeddelelse
I onsdags vedtog EU for første gang juridisk bindende mål for nedbringelse af madspild som en del af affaldsrammedirektivet. Det er et vigtigt skridt, men ambitionerne skal være højere, ifølge Too Good To Go.

Som en del af det reviderede affaldsrammedirektiv bliver alle medlemslande nu forpligtet til at reducere madspild med 10% i produktion og forarbejdning samt 30% i detailhandel, fødevarebranchen og hos private husholdninger inden 2030.
Dette er en milepæl i kampen mod madspild, men der er behov for yderligere tiltag, hvis EU skal leve op til FN’s bæredygtighedsmål SDG 12.3, hvor ambitionen er at halvere madspild inden 2030. Too Good To Go opfordrer til mere vidtrækkende initiativer, der sikrer en reel og målbar forandring.
Mere ambition og hurtigere handling er nødvendig
Madspild er ikke blot et økonomisk problem, men også en væsentlig miljømæssig udfordring. Ifølge World Wildlife Fund (WWF) koster madspild verdensøkonomien mere end 7.7 billioner danske kroner årligt og er ansvarlig for 10% af de globale drivhusgasudledninger.
At reducere madspild er en af de mest effektive måder at bekæmpe klimaforandringer på. Når mad går til spilde, spildes også de ressourcer, der er brugt til at producere den – såsom vand, energi og landbrugsjord. Derfor er det afgørende, at EU’s nye mål ikke blot forbliver gode intentioner, men bliver bakket op af stærke nationale initiativer.
Landedirektør i Too Good To Go, Ken Vanhoegaerden siger: ”De nye juridisk bindende mål er en stærk markering af, at madspild er en alvorlig udfordring, der kræver politisk handling. Men for virkelig at opnå en markant reduktion af madspild, er det ikke nok med overordnede mål – der er brug for flere konkrete tiltag, der sikrer effektive resultater”.
Too Good To Go mener, at medlemslandene bør forpligtes til at tage yderligere skridt for at accelerere indsatsen, herunder:
- Obligatorisk rapportering af madspild for fødevarevirksomheder: Gennemsigtighed er afgørende for at sikre, at virksomheder tager ansvar og aktivt reducerer deres madspild.
- Eliminering af spildtunge processer: Madspild opstår ofte på grund af ineffektive processer i fødevareforsyningskæden. En målrettet indsats mod disse vil have stor effekt.
- Større støtte til virksomheder og forbrugere: Incitamenter, oplysningskampagner og teknologiske løsninger kan hjælpe virksomheder og forbrugere med at træffe bedre valg, der mindsker spild.
Samarbejde er vejen frem
Aftalen opfordrer også fødevarevirksomheder til at samarbejde med fødevarebanker og organisationer at forebygge og omfordele overskudsmad mere effektivt. Dette er en vigtig anerkendelse af, at kampen mod madspild kræver en fælles indsats fra både den private og offentlige sektor.
"Madspild er en udfordring, der kun kan løses, hvis vi arbejder sammen. Politikere, detailhandlen, fødevareproducenter, restauranter, forbrugere og organisationer spiller alle en rolle i at sikre, at overskydende mad bliver spist i stedet for at gå til spilde. Samarbejde er nøglen til at omsætte ambitioner til reel forandring," siger Ken Vanhoegaerden
Too Good To Go forpligter sig til at støtte dette samarbejde gennem sin platform, der forbinder forbrugere med fødevarevirksomheder for at redde overskudsmad, og gennem den fortsatte dialog med politikere for at fremme stærkere lovgivning på området.
Nøgleord
Kontakter
Caroline Cecilie OlesenFRIDAY
Tlf:22257976caroline@fday.dkJulie SolemCommunications Manager
Tlf:53369737jsolem@toogoodtogo.comBilleder
Om Too Good To Go
Too Good To Go er en certificeret B Corp social impact-virksomhed med en mission om at inspirere og give alle mulighed for at bekæmpe madspild sammen. Gennem sin markedsplads forbinder Too Good To Gos fællesskab usolgte fødevarer fra en række forretningspartnere, herunder detailhandlere, bagerier, caféer, restauranter og producenter. Siden 2016 har Too Good To Go hjulpet med at redde over 330 mio. måltider fra at gå til spilde, hvilket svarer til 891.000 tons CO2.
Det anslås, at 40 pct. af alle producerede fødevarer går til spilde hvert år, hvilket bidrager til 10 pct. af alle menneskeskabte drivhusgasudledninger (WWF, 2021). Derfor er bekæmpelse af madspild udnævnt til at være den vigtigste løsning til at løse klimakrisen (Project Drawdown, 2020).
Too Good To Go er vokset til over 95 mio. registrerede brugere og 160.000 aktive forretningspartnere på tværs af 18 lande i Europa, Nordamerika og Australien, hvilket gør selskabet til den førende teknologivirksomhed i kampen mod madspild.

Følg pressemeddelelser fra Too Good To Go ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Too Good To Go ApS
Interflora og Too Good To Go giver overskudsblomster nyt liv29.10.2026 10:48:55 CET | Pressemeddelelse
Interflora er den første større non-food-partner i Danmark på Too Good To Go, hvor blomsterbutikker nu kan sælge overskydende blomster, planter og andre varer. Siden juni er antallet af aktive Interflora-butikker på markedspladsen steget med 52 procent, mens antallet af reddede blomsterposer er vokset med 33 procent. 36 procent af kunderne er nye for butikken, hvilket viser potentialet i at nå ud til nye kundegrupper.
Too Good To Go udvider sin markedsplads til mere end mad15.10.2026 09:38:27 CEST | Pressemeddelelse
Too Good To Go udvider med fem nye kategorier: personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud samt boligprodukter. Gennem det seneste årti er Too Good To Go’s markedsplads vokset og forbinder i dag 150 millioner registrerede brugere med 200.000 aktive partnere.
Ny generation skal lære at bruge maden op – Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild5.10.2026 10:17:47 CEST | Pressemeddelelse
Madspild koster Danmark dyrt – for klimaet, for samfundsøkonomien og for den enkelte forbruger. Nu skal næste generation rustes med de færdigheder, der skal til for at vende udviklingen, når Madspildsskolen igen slår dørene op i efterårsferien.
Ny holdningskampagne: Vi trænger til at se på madspild med nye øjne!29.9.2026 11:27:23 CEST | Pressemeddelelse
Næsten halvdelen af danskerne svarer, at frugt og grønt er det, de oftest smider ud. Ikke fordi vi er ligeglade, men fordi maden forsvinder ud af syne. Med holdningskampagnen ‘Optimum: Giv maden en chance til’ vil madspildsappen Too Good To Go og Netto få os til at få øje på maden igen.
Danskerne forbinder madspild med 'spild af penge' frem for klimaet10.9.2026 08:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny landsdækkende undersøgelse fra Too Good To Go og Netto viser, at danskerne først og fremmest forbinder madspild med tabte penge, foran andre faktorer som klima, ressourcer eller at andre kunne have haft glæde af maden. Alligevel ender en gennemsnitlig dansk husstand ifølge tidligere beregninger med at smide mad for omkring 180 kroner ud hver måned.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
