Århus Charter er kåret til Danmarks Bedste Charterarrangør ved Danish Travel Awards
3.10.2024 10:13:59 CEST | Travelheart Family | Pressemeddelelse
Onsdag aften modtog Århus Charter prisen som gæsternes foretrukne charterarrangør ved Danish Travel Awards i Cirkusbygningen i København.

Cirkusbygningen i København dannede i går aftes ramme om Danish Travel Awards 2024, hvor der blev uddelt statuetter i forskellige kategorier indenfor luftfart, rederier, turistkontorer, hoteller, lufthavne, billeje og rejsebureauer.
Århus Charter løb med prisen som Danmarks Bedste Charterarrangør for ottende gang, og Århus Charters direktør, Henrik G. Jensen modtog prisen i Cirkusbygningen onsdag aften.
— Vi er enormt glade og stolte af endnu engang at blive anerkendt med prisen som Danmarks Bedste Charterarrangør. Det er mange stærke og store konkurrenter vi er oppe imod, og vi ser prisen som en bekræftelse på, at vores gæster værdsætter den måde, vi arrangerer deres ferie på. Vi ser stadig, at der er berettigelse for de små, lokale rejsebureauer som os, der kan gøre en positiv forskel for den enkelte gæst, siger Henrik G. Jensen.
Århus Charter blev i 2001, 2005, 2006, 2008, 2009, 2018 og 2019 kåret til Danmarks Bedste Charterarrangør, og ligesom i år var dette også valgt af de ferierejsende. Derfor varmer det også ekstra meget hos Århus Charter, at de nu igen kan kalde sig Danmarks Bedste Charterarrangør.
— Det er et kæmpe skulderklap til alle mine kollegaer, som hver eneste dag tager ansvaret for den mest dyrebare tid på året, nemlig gæsternes ferie. Både dem der har daglig gang i vores rejsecafé på Marselisborg Lystbådehavn i Aarhus og ikke mindst alle vores danske rejseledere ude omkring på rejsemålene, som i den grad har fortjeneste i, at vi efter nogle år nu står med denne titel igen, forklarer Henrik G. Jensen.
Den fornemme pris betyder dog ikke, at Århus Charter kan læne sig tilbage og nyde det alt for længe.
— Arbejdet for at vinde prisen som Danmarks Bedste Charterarrangør i 2025 starter igen i morgen, men i dag vil vi glæde os over anerkendelsen fra vores gæster og fejre det med kage og et glas champagne både her i Aarhus og ude på vores rejsemål, slutter Henrik G. Jensen.
Århus Charter har eksisteret siden 1988, og blev etableret af søstrene Ulla Stæt Andersen og Jette Rantala.
Bureauet blev siden en del af Primo Tours Group i september 2014, som i dag går under navnet Travelheart Family.
Danish Travel Awards arrangeres af Travelmedia Nordic som har branchemedierne Check-in.dk, Standby.dk og Turisme24.dk
For yderligere oplysninger kontakt:
Direktør i Århus Charter, Henrik G. Jensen på tlf. 2679 0873 eller mail hj@aarhuscharter.dk
Billeder
Travelheart Family
Århus Charter er en del af Travelheart Family, der er den største danskejede rejsekoncern i Skandinavien, og hvert år sender vi i alt mere end 250.000 gæster afsted på ferie i vores 16 forskellige rejseselskaber.
Travelheart Family består udover Århus Charter også af solrejsebureauerne Primo Tours, Bravo Tours, Århus Charter, SunCharter og Amisol. Samtidig indgår skirejsebureauerne Danski, Slopetrotter, Nortlander og SnowTours også i gruppen. I specielrejsebureauerne USA tours, DANexplore, Unique Travel og Top Tours tilbydes skræddersyede rejser oversøiske destinationer. Koncernen er desuden hovedaktionær i flyselskabet Airseven, og driver egne hoteller under navnet Heart Hotels. I selskabet Tourpaq udvikler og leverer man software-løsninger til rejsebranchen.
Hovedaktionærer i Travelheart Family er stifter og CEO Bjarke Hansen.
Se mere på www.travelheartfamily.com
Følg pressemeddelelser fra Travelheart Family
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Travelheart Family
Travelheart Family med rekordomsætning og tilfredsstillende resultat trods store globale udfordringer20.5.2026 15:11:35 CEST | Pressemeddelelse
Travelheart Family kom ikke godt fra start i selskabets andet regnskabsår som en samlet rejsefamilie, men til trods for det kan selskabet præsentere rekordomsætning og et tilfredsstillende resultat.
Mere end 100.000 deltog i konkurrencen om en ferie i privatfly for 8 personer - Vinderen troede, det var løgn11.5.2026 07:51:26 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 100.000 danskere drømte om fem dage på en helt unik rejse med eget privatfly. Silke Kretzmann fra Sønderborg blev den heldige vinder - og hun ved nøjagtigt, hvem der skal med, og hvor turen går hen.
Primo Tours udvider med nye rejsemuligheder – Tog til Østrig, åbning af eget hotel og sommerafgange fra Karup4.5.2026 14:59:21 CEST | Pressemeddelelse
Hvis du også er en af dem, der endnu ikke har fået bestilt sommerferien, så er der flere spændende nyheder fra Primo Tours, som udvider med en helt ny rejseform.
Erfaren vækstprofil Kasper Philipsen indtræder som bestyrelsesformand i Travelheart Snow30.1.2026 12:18:55 CET | Pressemeddelelse
Travelheart Family har udpeget Kasper Philipsen som ny bestyrelsesformand for forretningsområdet Travelheart Snow.
Travelheart Family overtager Ruby Travel Group - 17 danske rejsebureauer er nu en del af rejsefamilien14.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Travelheart Family, der blandt andet driver velkendte rejsebureauer som Bravo Tours og Primo Tours, har indgået aftale om overtagelse af Ruby Travel Group, som fremover bliver en del af koncernens leisure-forretningsben, der har fokus på skræddersyede rejser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



