Aarhus Universitet Technical Sciences

I forbindelse med TV2-dokumentaren Hvem passer på grisene og den aktuelle debat om dansk svineproduktion stiller forskere fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet sig til rådighed for medierne.

Mandag den 4. maj inviterede Aarhus Universitet indenfor på AU Askov til kick-off event på et nyt projekt, der skal afdække langtidseffekterne af brug af biokul i dansk landbrug.

Et internationalt forskerhold ledet af AU Risø undersøger i denne uge, hvordan kysten tilbageholder en del af kvælstoffet fra åerne. Det kan ændre vores opfattelse af, hvordan kvælstof ledes ud til dybere områder og forårsager iltsvind.

Uddannelsesdekan for VIA’s ingeniøruddannelser i Horsens, Lotte Thøgersen, bliver i en del af sin arbejdstid udlånt til Aarhus Universitet, hvor hun skal styrke samarbejdet om uddannelser med erhvervslivet.

Forskere har identificeret hydrogenradikaler som nøglen til at nedbryde PFAS. Det baner vejen for mere effektive og kemikaliefrie løsninger til vandrensning.

En ny rapport fra Aarhus Universitet finder ikke tegn på en samlet stigning i dødelighed eller et generelt fald i mælkeydelsen i en stikprøve af malkekvægsbesætninger efter introduktionen af fodertilsætningsstoffet Bovaer i 2025. Samtidig understreger forskerne bag rapporten, at nogle landmænd har oplevet alvorlige problemer i deres besætninger, og at der fortsat er ubesvarede spørgsmål.

Cybersikkerhed bliver en afgørende konkurrencefaktor i fremtidens samfund, mener Jens Myrup Pedersen, der 1. maj tiltræder som professor på Aarhus Universitet. Her skal han være med til at opbygge et stærkt forskningsmiljø og uddanne de specialister, der skal beskytte virksomheder, myndigheder og kritisk infrastruktur mod digitale angreb.

Hvorfor er det så svært at passe på jordens sundhed, selv når lysten er der? Ny forskning fra Aarhus Universitet peger på, at løsningen ikke kun ligger ved landmændene.

Kan biokul blive et af landbrugets vigtigste klimaværktøjer? Kom på besøg på AU Askov, hjem for nogle af Nordeuropas ældste langtidsforsøg, og hør om det helt nye Danish Biochar LTE-projekt, der skal undersøge langtidseffekterne af biokul.

Den internationale forskningsplatform AgNUE lanceres i år og vil over de næste fem år arbejde for at transformere, hvordan kvælstof håndteres i landbruget. Det overordnede mål er at reducere miljøtab uden at gå på kompromis med afgrødeproduktionen. For at nå dette mål vil platformen indsamle omfattende data fra intensivt monitorerede forsøgsfelter for at forbedre præcisionen af de modeller, der simulerer og forudsiger kvælstofdynamikker, samt vurdere hvordan forskellige praksisser påvirker kvælstofemissioner, landbrugsproduktion og miljøet.

Smag, se, mærk og oplev fremtidens fødevarer i første række, når Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet tager til Madens Folkemøde 2026 i maj.

Forskere har kortlagt, hvordan allergiske reaktioner opstår på molekylært niveau – og viser samtidig, hvordan skræddersyede antistoffer kan blokere livstruende reaktioner.

Nye forsøg fra Aarhus Universitet sætter fokus på både udvaskning, udbytte og klimagevinster med efterafgrøder som biomasse til biogasproduktion i Norden. Forsøgene laves som en del af Accel AGROBiogas projektet.

En ny animationsfilm fra Aarhus Universitet formidler historien om, hvordan vilde planter blev til de afgrøder, der i dag brødføder verden, og hvorfor den lange historie er central for fremtidens bæredygtige landbrug.

Ny forskning viser, at mikroskopiske alger på Grønlands indlandsis lever af smeltevand i en selvforstærkende proces, som er med til at øge den globale opvarmning.

Det manglende samarbejde mellem vestlige og russiske forskere i Arktis skaber markant usikkerhed om klimaforandringerne. På Aarhus Universitet arbejder forskere nu på at udvikle nye metoder, som kan begrænse problemet.

Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet en katalysator, der kan svække kemiens stærkeste binding og dermed bane vej for mere effektiv nedbrydning af PFAS.

I disse dage finder en af verdens største arktiske konferencer sted på Aarhus Universitet, hvor forskere fra hele verden mødes for at udveksle viden og erfaringer om et geopolitisk højspændingsområde. Men Danmark har ingen samlet national strategi for forskningen i Arktis, og det bekymrer de forskere, der i bogstavelig forstand står i frontlinjen.

Enkeltstående velfærdstiltag i konventionel svineproduktion kan have utilsigtede konsekvenser. Postdoc ved Aarhus Universitet Mathilde Coutant anbefaler, at plads, rodemateriale og fodersammensætning tænkes sammen for at opnå positive effekter.

Et nyt, landsdækkende forskningsprojekt skal undersøge, hvordan biokul påvirker jord, afgrøder og miljø over tid. Projektet, der er et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Københavns Universitet, er finansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.