Ny hvidbog viser vejen til stærkere dansk frugt- og grøntsagsproduktion
19.11.2026 15:32:59 CET | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse
Hvordan får vi mere dansk frugt og grønt på tallerkenerne? En ny hvidbog fra Aarhus Universitet udpeger ni forskningsområder, der kan styrke dansk frugt- og grøntsagsproduktion. Vejen til konkrete løsninger kræver målrettede forskningsmidler, en langsigtet indsats og et tæt samarbejde mellem forskere, producenter og erhverv.

Dansk frugt og grønt fylder alt for lidt på de danske butikshylder. Det skal forskning være med til at ændre.
Med en ny hvidbog udpeger Aarhus Universitets Institut for Fødevarer, AU FOOD, de forskningsindsatser, der kan styrke dansk produktion af frugt og grøntsager og skabe grundlag for en mere konkurrencedygtig, klimarobust og bæredygtig sektor.
Hvidbogen, Viden der vokser: Vejen til stærkere dansk frugt og grønt, er blevet til i samarbejde med Københavns Universitet og med input fra aktører inden for forskning, erhverv og rådgivning, herunder Dansk Gartneri, Landbrug & Fødevarer, HortiAdvice, SEGES Innovation, ICROFS og Plantefonden.
Sammen peger de på ni forskningsområder, der kan bidrage til at løse nogle af sektorens største udfordringer. Samtidig anbefaler de målrettede forskningsmidler og langsigtede programmer, der kan omsætte ny viden til løsninger hos producenterne.
Professor Hanne Lakkenborg Kristensen fra AU FOOD har taget initiativ til og stået i spidsen for arbejdet:
"For første gang i mit arbejdsliv oplever jeg en stor velvilje til at tænke dansk landbrug og især frugt og grønt på nye måder. Det giver os en mulighed for at skabe forandringer, som både kan styrke produktionen og gavne klima, miljø og sundhed. Men det kræver, at vi investerer i den nødvendige forskning og uddannelse," siger hun.
Fremtidens marker kan ligne store haver
Et af hvidbogens forskningsområder handler om at udvikle mere naturnære dyrkningssystemer, hvor forskellige plantearter vokser side om side. De kan blandt andet beskytte hinanden mod ekstremt vejr, udnytte næringsstofferne bedre og tiltrække gavnlige insekter.
"Vi ved, at dyrkning med flere forskellige plantearter rummer interessante muligheder for både klima, miljø og biodiversitet. Men vi ved alt for lidt om, hvordan vi skal designe og passe systemerne, så vi samtidig kan producere grøntsager effektivt. Her kan nye teknologier som robotter blive vigtige," forklarer Hanne Lakkenborg Kristensen.
Hvis forskningen lykkes med at udvikle sådanne systemer, forestiller hun sig en dansk frugt- og grøntsagsproduktion, der på længere sigt kan se markant anderledes ud.
"Markerne kan komme til at ligne store haver med bede, forskellige plantearter og træer, hvor robotter trisser rundt sammen med mennesker og passer afgrøderne. Vi kan få en langt større variation i det, vi dyrker, og nye måder at producere på," siger hun.
Dyrkningssystemer, hvor planterne understøtter hinanden, er også centrale i det forskningsområde, som handler om at forebygge plantesygdomme og skadedyrsangreb uden pesticider, blandt andet ved hjælp af biologiske løsninger.
Kvælstof er ligeledes en vigtig del af forskningsstrategien. Her kan præcisionsgødskning og efterafgrøder hjælpe producenterne med at udnytte næringsstofferne bedre og mindske udvaskningen af nitrat til vandmiljøet og udledningen af lattergas.
Med den nye kvælstofregulering bliver det samtidig vigtigt at dokumentere, hvilke metoder til reduktion af kvælstoftab der virker under danske dyrkningsforhold. Det kan give producenterne konkrete redskaber til at reducere miljøbelastningen og bidrage til, at reguleringen tager højde for grøntsagsproduktionens særlige forhold.
Flere danske råvarer på butikshylderne
Hvidbogen peger også på muligheder for at udvikle nye afgrøder og sorter, der kan give danskerne et større udvalg og forlænge den danske dyrkningssæson. Hanne Lakkenborg Kristensen forestiller sig blandt andet flere forskellige bladgrøntsager, kåltyper, rodfrugter, frugter og bær med nye farver, smage og egenskaber fra friland og beskyttet produktion.
"Vi skal udvikle vores madkultur i en sund og velsmagende retning. Der er store muligheder for at dyrke nye afgrøder og udvikle produkter med forskellige smage, udseender og sundhedsegenskaber. Det kan blive frugten og grøntsagerne, vi taler om, når vi sætter os til bordet," siger hun.
Interessen for danske råvarer er der allerede. Ifølge en analyse, som hvidbogen henviser til, foretrækker 78 procent af forbrugerne dansk frugt og grønt, når det er muligt. Alligevel er blot 9 procent af frugten og 26 procent af grøntsagerne på det danske marked produceret herhjemme.
Skal den danske andel vokse, kræver det derfor mere end nye dyrkningsmetoder og afgrøder. Hvidbogen peger også på behovet for forskning i blandt andet holdbarhed efter høst, nye produktionssystemer og økonomiske rammevilkår, der kan styrke producenternes konkurrenceevne.
Forskningen skal skabe forandringer i praksis
En central anbefaling i hvidbogen er, at Danmark afsætter målrettede forskningsmidler til frugt- og grøntsagsområdet og etablerer langsigtede forskningsprogrammer i tæt samarbejde mellem universiteter, rådgivere og erhverv.
Det skal give mulighed for både at udvikle løsninger på de udfordringer, producenterne står med i dag, og opbygge den viden, der kan ændre produktionen på længere sigt.
"Vi har dygtige producenter, stærke forskningsmiljøer og ny teknologi. Men hvis vi skal skabe varige forandringer, kræver det en samlet forskningsindsats, hvor vi arbejder langsigtet og udvikler løsninger sammen med dem, der skal bruge dem," siger Hanne Lakkenborg Kristensen.
Bag hvidbogen står aktører med forskellige udgangspunkter inden for blandt andet økologi, stordrift, forskning og innovation. Ifølge Hanne Lakkenborg Kristensen var der bred enighed om, at behovet for mere forskning er presserende.
"Vi skal turde investere langsigtet i forskningen, men vi skal samtidig sikre, at den løser de udfordringer, producenterne står med. Målet er ikke bare mere viden. Det er at skabe bedre muligheder for at producere dansk frugt og grønt på en måde, der både er bæredygtig og økonomisk holdbar," siger hun.
Hvidbogen kort fortalt
- Titel: Viden der vokser: Vejen til stærkere dansk frugt og grønt
- Initiativtager: Aarhus Universitets Institut for Fødevarer (AU FOOD).
- Formål: At styrke dansk frugt- og grøntsagsproduktion gennem forskning, innovation og uddannelse.
- Indhold: Ni forskningsområder, herunder klimarobuste dyrkningssystemer, mindre miljøbelastning, pesticidfri dyrkning, naturnære dyrkningssystemer, ny teknologi, større afgrødediversitet og økonomiske rammevilkår.
- Anbefaling: Målrettede forskningsmidler og langsigtede forskningsprogrammer i samarbejde mellem forskning, rådgivning og erhverv.
- Samarbejdspartnere: Blandt andre Københavns Universitet, Dansk Gartneri, HortiAdvice, SEGES Innovation, Landbrug & Fødevarer, ICROFS og Plantefonden.
Link til hvidbogen: https://food.au.dk/fileadmin/food/Hvidebog_frugt_og_gr%C3%B8nt/Hvidbog_for_forskning_i_frugt-_og_gr%C3%B8ntsagsproduktion.pdf
Nøgleord
Kontakter
Professor Hanne Lakkenborg Kristensen
Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet
Mail: hanne.kristensen@food.au.dk
Tlf.: 20698054
Anne Louise Dannesboe Nielsen
Institutleder, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet
E-mail: aln@food.au.dk
Tlf: +45 93 52 13 01
Kimie Kongsøre
Journalist
Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet
Mail: kiko@food.au.dk
Tlf.: 20844363
Jesper Bruun
Journalist, Aarhus Universitet
Mail: bruun@au.dk
Tlf.: 42404140
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Professor Milena Corredig fra Aarhus Universitet modtager den prestigefyldte Nils Foss Pris19.11.2026 17:52:49 CET | Nyhed
Professor Milena Corredig fra Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet er blevet tildelt Nils Foss Prisen 2026 som anerkendelse af hendes fremragende og innovative bidrag til fødevarevidenskaben. Den prestigefyldte internationale pris hylder forskning, der fremmer analytiske teknologier og bidrager til en mere bæredygtig fødevareforsyningskæde af høj kvalitet og med høj fødevaresikkerhed.
Bakterier skal rense spildevand for PFAS11.11.2026 08:48:18 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet vil udnytte bakteriers naturlige kemi til at nedbryde PFAS, medicinrester og andre miljøfremmede stoffer i spildevand. Målet er en billigere og mere bæredygtig teknologi, som på sigt kan blive en del af vores eksisterende rensningsanlæg.
Hvordan får man mest effektivt nedbragt pattegrisedødeligheden?11.11.2026 08:46:55 CET | Pressemeddelelse
Det spørgsmål har forskere ved Aarhus Universitet undersøgt ved at gennemgå og sammenligne forskningsresultater på området fra ind- og udland.
Hvem har egentlig fjernbetjeningen til vores hverdag?10.11.2026 12:01:11 CET | Pressemeddelelse
Robotstøvsugere, digitale dørlåse og køleanlæg har noget til fælles: De kan styres elektronisk, og sikkerhedsfejl kan derfor give uvedkommende adgang. Tre forskere fra Aarhus Universitet forklarer her, hvordan vi beskytter de digitale systemer, der i stigende grad styrer vores fysiske omgivelser.
Når AI kan overtage professorens arbejde, hvad skal vi så selv lære?5.11.2026 09:20:16 CET | Pressemeddelelse
En specialestuderende fik hjælp af kunstig intelligens og endte med at give den anerkendte biologiprofessor Rasmus Ejrnæs en faglig lærestreg, så han nu tvivler på fremtiden for sin egen ekspertise. Men på Aarhus Universitet arbejder forskere på en anden vej: AI skal ikke bare løse vores opgaver. Den skal gøre os dygtigere til at løse dem selv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum