Cerius Radius

Netselskaber om Energinet-svar: ”Det er afgørende for tilslutningen af nye kunder”

13.11.2026 10:13:19 CET | Cerius Radius | Pressemeddelelse

Del

Store kunder har længe ventet på svar på om de kan komme på elnettet, fordi der har været usikkerhed om kapaciteten i transmissionsnettet. Nu kommer de første svar fra Energinet, og Cerius-Radius glæder sig over, at der igen er et fundament for at komme videre med kundetilslutninger.

Cerius-Radius Cerius-Radius

For godt et år siden meddelte Energinet de danske netselskaber, at transmissionsnettet var på vej til at blive overbooket på grund af de mange nye kunder, der ville på elnettet.

Det igangsatte et omfattende analysearbejde, men nu fortæller Energinet, hvilke behov transmissionsnettet kan imødekomme. Energinet understreger blandt andet, at husholdninger og mindre erhverv med ro i maven kan fortsætte deres elektrificering, og det glæder Jens Fossar Madsen, adm. direktør i distributionsselskaberne Cerius-Radius, der forsyner flere end 1,5 mio. elkunder i Østdanmark:

”Det har været afgørende for os at almindelige husholdninger også om 5 og 10 år trygt kan anskaffe sig en varmepumpe eller en elbil.”

Han fortsætter: ”Det glæder mig også, at vi nu begynder at få svar vedrørende de større virksomheder, så vi kan komme videre med at udvikle og elektrificere Østdanmark”.

Svar til store kunder

For flere af de store kunder har Cerius-Radius nu fået grundlaget for at vurdere, hvad der skal til for at kunne tilbyde en endelig tilslutningsløsning. Det vil være forskelligt fra sag til sag, forklarer Jens Fossar Madsen:

”Nogle gange vil det alene være Cerius-Radius, der skal bygge den endelige tilslutningsløsning, andre gange vil det også forudsætte større eller mindre udbygninger hos Energinet.  Det betyder at der vil være forskel på hvor lang tid der går, før kunderne kan få et endeligt svar.”

Kunderne kan forvente at modtage information fra Cerius-Radius i løbet af næste uge om, hvad svaret fra Energinet betyder for dem, og hvordan det videre forløb kommer til at være for deres tilslutning.

Energinet har endnu ikke klarhed vedrørende batterier og datacentre, så svarene vil i første omgang ikke omfatte disse. Politikerne har vedtaget prioriteringsregler hvor tilslutning af batterier og datacentre prioriteres lavere end øvrige elnetkunder, og svarene til disse forventer vi først at få fra Energinet indenfor et par måneder.

Behov for nye løsninger

Energinets udmelding omhandler det eksisterende net og de udbygninger, der når at give kapacitet på kort sigt, men de er samtidig i fuld gang med arbejdet med at udbygge transmissionsnettet yderligere. Desuden arbejder Energinet og landets netselskaber tæt sammen om løsninger og produkter, der skal få endnu mere ud af det eksisterende net. På den måde kan der nemlig skabes plads til flere kunder på nettet.

”Vi har et rigtig konstruktivt samarbejde med Energinet om nye produkter. De første er enten sendt eller tæt på at blive sendt til godkendelse hos Forsyningstilsynet. Det er så op til tilsynet om disse mere netvenlige løsninger kan komme i spil for de kunder, der ellers ikke vil kunne komme på nettet,” lyder det afsluttende fra Jens Fossar Madsen.

Kontakter

Billeder

Cerius-Radius Cerius-Radius
Download

Om Cerius og Radius

Cerius og Radius driver og udvikler det elnet, som forsyner langt størstedelen af Østdanmark.
Læs mere på cerius.dk og radiuselnet.dk

Følg pressemeddelelser fra Cerius Radius

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Cerius Radius

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye