Dansk Fjernvarme

Prioriteringsrunde sikrer tempo på elbaseret fjernvarme

13.11.2026 10:16:32 CET | Dansk Fjernvarme | Pressemeddelelse

Del

Næsten alle elektrificeringsprojekter i fjernvarmen kan opnå tilslutning til elnettet. Det sikrer tempoet for mere elbaseret fjernvarme til danskerne. Men allerede nu starter arbejdet frem mod den næste prioriteringsrunde, kommenterer Dansk Fjernvarme.

Dansk Fjernvarme ser positivt på, at akutpakken til elnettet nu kan få elbaseret varmeproduktion som har ventet i kø tilsluttet, oplyser Michael Søgaard Schrøder, chefkonsulent i Dansk Fjernvarme.
Dansk Fjernvarme ser positivt på, at akutpakken til elnettet nu kan få elbaseret varmeproduktion som har ventet i kø tilsluttet, oplyser Michael Søgaard Schrøder, chefkonsulent i Dansk Fjernvarme. Jesper Voldgaard Dansk Fjernvarme

Når fjernvarmen elektrificerer, betyder det både, at varmekunderne kan få fremtidssikret den grønne varme, og at elsystemet får flere fleksible elforbrugere.

Derfor er det positivt, at Energinet har offentliggjort, at alle kategori 1 og hovedparten af kategori 2 projekter kan få tilslutning i første prioriteringsrunde med den nye akutplan. Eftersom fjernvarmen er i kategori 1 og 2, forventes det, at langt de fleste fjernvarmeprojekter kan opnå elnettilslutning

- Ventetiden har føltes lang, og usikkerheden har været stor for de fjernvarmeselskaber, som har haft elektrificeringsprojekter i kø til tilslutning, så vi er glade for, at der kommer gang i hjulene igen med den nye prioriteringsmodel. Og ovenikøbet med gode nyheder til fjernvarmens elektrificering, siger Michael Søgaard Schrøder chefkonsulent i Dansk Fjernvarme.

Ser frem til samarbejdet
Siden Energinet satte tilslutninger på pause i marts, har der været en travl proces med at sikre den tilbageværende kapacitet gennem en politisk akutplan. Det ser man nu udmøntet i første prioriteringsrunde. Nu ser Dansk Fjernvarme frem til at få mere indsigt i hvilke projekter, der konkret er tale om, og de konkrete vurderinger, der er foretaget i netvirksomheder og Energinet.

– Det har været nødvendigt at arbejde hurtigt for at sikre en model til at prioritere i den enorme kø til elnettet. Prioriteringsmodellen skal fungere i længere tid, så vi håber, at man udnytter erfaringerne fra prioriteringerne løbende til at lave nødvendige justeringer af modellen, så den rammer rigtigt og sikrer, at fleksible og netvenlige elektrificeringsprojekter kan få adgang til elnettet og bidrage til elektrificeringen, siger Michael Søgaard Schrøder, chefkonsulent i Dansk Fjernvarme.

I fjernvarmeproduktionen er det især elkedler, som bliver tilsluttet elnettet med den netvenlige begrænset netadgang, hvor man kan blive afkoblet elnettet, hvis det er belastet. Det er fordi, fjernvarmen er en af de få sektorer, der kan indgå aftaler om begrænset netadgang, på grund af sin adgang til flere energikilder, som gør fjernvarmen til en fleksibel og netvenlig elforbruger i elnettet.

- Vi forventer, at langt de fleste elkedler har fået tilslutning, men det er vigtigt, at modellen generelt afspejler, at alle elkedler er en del af varmeforsyningen, og giver lige vilkår for fjernvarmeselskaberne, når de ønsker at blive tilsluttet elnettet, siger Michael Søgaard Schrøder, chefkonsulent i Dansk Fjernvarme.

Kontakter

Dansk Fjernvarme

Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for landets cirka 350 fjernvarmeselskaber, der forsyner omkring 69 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme. Hovedkontoret ligger i Fjernvarmens Hus i Kolding med en afdeling beliggende centralt i København. I dag kommer 78 procent af fjernvarmen fra vedvarende energi, og sektoren har som mål at blive CO2-klimaneutral i 2030.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye